Faldet

Faldet gennemryster bilen; Kirstin sidder bag Jens’ rat, Jens ligger i bagagerummet. Vi rykker alle sammen rundt, ingen af os kender vores nye pladser.

Vi hænger i luften, vi har endnu ikke ramt jorden, løsrevne roterer vi rundt om os selv, indimellem støder vi ind i hinanden, en hånd snitter et lår, fingrene griber fat i hår, nogen ændrer bane, vi ved ikke hvem.

Men vi falder, falder mod jorden, der, når vi kigger ned, synker væk under os.

(uddrag)