What do you think?
Rate this book
Dinea #1
Dinea - Modertræets datter
Dinea har været syg så længe hun kan huske. Lægerne opfatter hendes sygdom som et mysterium, og hun må udstå mange pinsler i deres søgen på at helbrede hende. Om natten plages hun af det samme mareridt igen og igen ... et mareridt hvor hun regerer over et fremmed, koldt rige. Lucien tilhører en race som for længst er blevet forvist til sagn og overtro af menneskeheden. Da Dinea møder Lucien, bliver hun hvirvlet ind i sine mareridts verden; et smukt og koldt rige hvor kærlighed er en svaghed. Lucien har sine helt egne ambitioner, og for at opnå hvad han ønsker, har han brug for Dinea. Han har ikke tænkt sig at lade nogen form for svaghed stå i vejen for sine planer ... og absolut ikke kærlighed.
- GenresFantasy
365 pages
First published November 12, 2016
2 people are currently reading
55 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 10 of 10 reviews
October 23, 2016
Når man først kommer ordentligt ind i bogen, er den ret fin!
April 18, 2018
I starten var den ret forvirrende, men pludselig begynder det at give mere og mere mening. Jeg kom virkelig til at holde af både Dinea og Lucien, og jeg føler slet ikke, at historien er slut. Jeg vil have mere!! Så opdagede jeg herinde, at der står Series Dinea 1, så jeg håber så meget på en fortsættelse.
Jeg er så vild med spillet mellem Dinea og Lucien - og beskrivelsen af ham som ridderen på den sorte åndehest. Dinea, et svagt og sygt menneske i menneskenes verden men i feernes verden ændrer hun sig, samtidig med hun lærer sine forældres historie.
Jeg er så vild med spillet mellem Dinea og Lucien - og beskrivelsen af ham som ridderen på den sorte åndehest. Dinea, et svagt og sygt menneske i menneskenes verden men i feernes verden ændrer hun sig, samtidig med hun lærer sine forældres historie.
December 12, 2020
Hele Dineas liv bliver forandret fra den ene dag til den anden. Hun rives ud af sin normale, sygdomfyldte hårde og begrænsede tilværelse til en helt anden verden med mystiske magtfulde modertræer, magtsyge, mindcontrol, mørke miner, mærkværdige mareridt og minder til livseliksirer, forførelse, intens elskov fyldt med begær, så man mærker sveden løbe ned ad kroppen og mister pusten. Server meget anderledes, unik, velskrevet og rørende fortælling, som emmer af mystik og store hemmeligheder. Bogen overrasker mange gange undervejs både hvad gælder handlingen, stemingen og karaktererne. Forfatteren har skabt sit helt eget unikke og originale univers, der ganske gradvist afsløres og rummer sin helt egen interessante fortid, som man slet ikke kan forudsige. Forfatteren har en enorm fantasi og kreativitet og sproget flyder godt.
Noget af det allerbedste ved bogen er humoren og det sjove, intense ping pong spil, spændinger, tiltrækning og begær, som der foregår mellem den hotte Lucien og Dinea. Det er forfriskende, livligt, romantisk, provokerende, underholdende, spændende og levende beskrevet.
"Wow, hvor var han bare hot! Forhåbentlig sagde jeg ikke det højt..."
Læs hele min anmeldelse på min blog www.youlooklooklikeabook.blogspot.com
Jeg giver 5 stjerner ud af 6.
Noget af det allerbedste ved bogen er humoren og det sjove, intense ping pong spil, spændinger, tiltrækning og begær, som der foregår mellem den hotte Lucien og Dinea. Det er forfriskende, livligt, romantisk, provokerende, underholdende, spændende og levende beskrevet.
"Wow, hvor var han bare hot! Forhåbentlig sagde jeg ikke det højt..."
Læs hele min anmeldelse på min blog www.youlooklooklikeabook.blogspot.com
Jeg giver 5 stjerner ud af 6.
December 29, 2016
Also posted on Eva Lucias blog
Tak til Tellerup for anmeldereksemplaret!
Dinea – Modertræets datter er skrevet af Louise Haiberg, og jeg har længe glædet mig til at læse denne roman! Jeg har hørt så meget godt om Louise Haibergs bøger og endelig fik jeg chancen. Først og fremmest, så har Louise et virkelig flot sprog. Hun er rigtig dygtig til at beskrive fantastiske og magiske scenarier og verdener. Det bliver så legende let for læseren at sætte sig ind i de forskellige karakterers følelser, tanker og samtidig de verdener, som man præsenteres for.
Romanen handler om Dinea, som befinder sig i menneskenes verden og hun har været syg så længe, som hun kan huske. Dinea er en interessant personlighed, som pludselig finder ud af, at hun er en helt anden end hun tror.
Vi lærer hende lige så stille at kende som en skrøbelig, usikker og svag personlighed grundet sin sygdom. Om natten har hun dog drømme, hvor hun er leder af et rige langt borte. Dog eksisterer denne parallelverden ikke kun i hendes sind. Pludselig åbner en ny verden sig op for Dinea, og plottet veksler mellem vores verden og den magiske parallelverden, som byder på feer, traditioner og intriger, og personligheder med magiske evner.
I plottet er der detaljerede beskrivelser, både af persongalleriet og særligt af den magiske verden. Der er desuden flashback – spring mellem tid og sted, minder og scenarier fra de to repræsenterede verdener. Der er en hel familehistorie, som man lige så stille præsenteres for, og det er spændende at se, hvordan de forskellige brikker pludselig falder på plads.
Louise Haiberg har formået at opbygge et helt univers med mange detaljer, f.eks. de forskellige keltiske titler, familietraditioner og intriger, som præger den magiske verden.
Det eneste lille minus er, at jeg få gange syntes at tempoet i historien var en smule for langsomt. Jeg glæder mig helt sikkert til at læse videre, men håber på lidt mere action i den næste del af serien!
Blog ~ Facebook ~ Instagram ~ Youtube ~ Spotify
Tak til Tellerup for anmeldereksemplaret!
Dinea – Modertræets datter er skrevet af Louise Haiberg, og jeg har længe glædet mig til at læse denne roman! Jeg har hørt så meget godt om Louise Haibergs bøger og endelig fik jeg chancen. Først og fremmest, så har Louise et virkelig flot sprog. Hun er rigtig dygtig til at beskrive fantastiske og magiske scenarier og verdener. Det bliver så legende let for læseren at sætte sig ind i de forskellige karakterers følelser, tanker og samtidig de verdener, som man præsenteres for.
Romanen handler om Dinea, som befinder sig i menneskenes verden og hun har været syg så længe, som hun kan huske. Dinea er en interessant personlighed, som pludselig finder ud af, at hun er en helt anden end hun tror.
Vi lærer hende lige så stille at kende som en skrøbelig, usikker og svag personlighed grundet sin sygdom. Om natten har hun dog drømme, hvor hun er leder af et rige langt borte. Dog eksisterer denne parallelverden ikke kun i hendes sind. Pludselig åbner en ny verden sig op for Dinea, og plottet veksler mellem vores verden og den magiske parallelverden, som byder på feer, traditioner og intriger, og personligheder med magiske evner.
I plottet er der detaljerede beskrivelser, både af persongalleriet og særligt af den magiske verden. Der er desuden flashback – spring mellem tid og sted, minder og scenarier fra de to repræsenterede verdener. Der er en hel familehistorie, som man lige så stille præsenteres for, og det er spændende at se, hvordan de forskellige brikker pludselig falder på plads.
Louise Haiberg har formået at opbygge et helt univers med mange detaljer, f.eks. de forskellige keltiske titler, familietraditioner og intriger, som præger den magiske verden.
Det eneste lille minus er, at jeg få gange syntes at tempoet i historien var en smule for langsomt. Jeg glæder mig helt sikkert til at læse videre, men håber på lidt mere action i den næste del af serien!
Blog ~ Facebook ~ Instagram ~ Youtube ~ Spotify
February 7, 2017
Jeg kendte ikke noget til forfatteren på forhånd, og jeg faldt mest af alt for udseendet på bogen. Jeg er dog blæst fuldstændig bagover af historien. Det var mange sider, men historien var yderst velskrevet. På intet tidspunkt kedede jeg mig eller følte der var for meget spildsnak. Historien fletter ud og ind på kryds og tværs hele vejen, for til sidst at falde på plads og afsløre det hele. Det er virkelig en velskrevet historie. Selv om jeg generelt ikke er til alt for meget overnaturligt, fangede historien mig i en sådan grad at jeg klart skal læse mere. Jeg kan faktisk næsten ikke vente. Det er store ord, når det kommer fra mig om en sådan overnaturlig historie som “Dinea – modertræets datter” er.
September 20, 2018
Jeg skulle lige ind i bogen, men da jeg så rigtig kom igang med historien, så var den ikke til at slippe igen og jeg kom virkelig til at holde af Dinea. Det mest fantastiske var at man kunne virkelig følge hendes udvikling, hvordan hun blev stærkere og ikke mindst tog ved lære af de minder hun fik fra sin mor. Det var faktisk ret fantastisk, at det at det at være menneske kunne være en styrke i forhold til elvere som tit blive fremvist som en højerestående race.
December 2, 2016
"Jorden var plettet af rødt og blåt blod som blandede sig i violette pøle. Floden løb violet og var næsten skjult af lig. Så meget død og lidelse. Det hele sivede ned i jorden og ville for altid mærke den ... og mig som et blodigt minde."
Jeg er jo, som nogle af jer efterhånden godt er klar over, helt tosset med bøger om feer. Altså ikke de små, nuttede og fine feer - nej feer, som de gamle sagn og myter beskriver dem.
Det var lige præcis den slags feer Louise Haiberg gav mig i denne bog og jeg var simpelthen solgt!
Der er ingen tvivl om, at hun har brugt meget tid på research for at skabe den helt rigtige stemning og især dét at hun har brugt gamle navne på de mystiske skabninger (f.eks. Y Tylwyth Teg for feer og plentyn a neidiwyd am arall for skiftninge), gjorde læseoplevelsen så fuldendt og komplet fængende.
Vi følger Dinea der er en syg menneskepige, som ingen diagnose kan få og som kæmper for at få hendes liv til at hænge sammen og Lucien der er af fefolket og har store ambitioner for sin fremtid og klar til at kæmpe for dette.
Deres skæbner flettes stille sammen og måden de to kom til at stå i kontrast til hinanden var ret spændende og også lidt fascinerende. Ingen af dem er nemlig hvad de tror de selv er, eller den de tror den anden er ...
Noget jeg så godt kan lide ved skiftende POVs (point of views), er at læseren kommer vidt omkring i historien, ser den fra flere vinkler og oplever det hele på flere måder - det er, hvis gjort rigtigt, en absolut fantastisk måde at give læseren flere indsigter på og det lykkedes Haiberg sindssygt godt.
Ud over at følge Dinea og Lucien, var der ind i mellem også kapitler med tilbageblik på verdenen før Dinea og Lucien møder hinanden.
Denne del havde jeg et lille problem med i starten, hvor jeg fandt dem mere forstyrrende og forvirrende, end spændende. De fungerede virkelig godt efter første halvdel af bogen, men til start ødelagde de desværre min koncentration og 'brød' min læsning på en måde, hvilket virkelig var ærgerligt.
Bogen handler en stor del om magt, hvordan man får den, hvad man gør med den og hvordan man kan tillade sig at bruge den - spørgsmål der også er relevante i den normale (og kedelige i forhold til ...) verden. Det er altid interessant at kunne trække den slags parraleller, omend også en smule skræmmende når man kan det samme med krigs scenerne ...
"Kærlighed er ikke et tegn på svaghed, men et tegn på styrke. Den største følelse der eksisterede."
Det er en virkelig god og spændende bog, med et smukt sprog og en stærk historie og Haiberg har virkelig formået at skrive en bog der skiller sig ud fra mængden.
Bogen som helhed er en ener - jeg har i hvert fald ikke læst lignende - og den kan klart anbefales til alle feglade folk derude, der godt kan klare en lidt blodig og nervepirrende historie.
Jeg er jo, som nogle af jer efterhånden godt er klar over, helt tosset med bøger om feer. Altså ikke de små, nuttede og fine feer - nej feer, som de gamle sagn og myter beskriver dem.
Det var lige præcis den slags feer Louise Haiberg gav mig i denne bog og jeg var simpelthen solgt!
Der er ingen tvivl om, at hun har brugt meget tid på research for at skabe den helt rigtige stemning og især dét at hun har brugt gamle navne på de mystiske skabninger (f.eks. Y Tylwyth Teg for feer og plentyn a neidiwyd am arall for skiftninge), gjorde læseoplevelsen så fuldendt og komplet fængende.
Vi følger Dinea der er en syg menneskepige, som ingen diagnose kan få og som kæmper for at få hendes liv til at hænge sammen og Lucien der er af fefolket og har store ambitioner for sin fremtid og klar til at kæmpe for dette.
Deres skæbner flettes stille sammen og måden de to kom til at stå i kontrast til hinanden var ret spændende og også lidt fascinerende. Ingen af dem er nemlig hvad de tror de selv er, eller den de tror den anden er ...
Noget jeg så godt kan lide ved skiftende POVs (point of views), er at læseren kommer vidt omkring i historien, ser den fra flere vinkler og oplever det hele på flere måder - det er, hvis gjort rigtigt, en absolut fantastisk måde at give læseren flere indsigter på og det lykkedes Haiberg sindssygt godt.
Ud over at følge Dinea og Lucien, var der ind i mellem også kapitler med tilbageblik på verdenen før Dinea og Lucien møder hinanden.
Denne del havde jeg et lille problem med i starten, hvor jeg fandt dem mere forstyrrende og forvirrende, end spændende. De fungerede virkelig godt efter første halvdel af bogen, men til start ødelagde de desværre min koncentration og 'brød' min læsning på en måde, hvilket virkelig var ærgerligt.
Bogen handler en stor del om magt, hvordan man får den, hvad man gør med den og hvordan man kan tillade sig at bruge den - spørgsmål der også er relevante i den normale (og kedelige i forhold til ...) verden. Det er altid interessant at kunne trække den slags parraleller, omend også en smule skræmmende når man kan det samme med krigs scenerne ...
"Kærlighed er ikke et tegn på svaghed, men et tegn på styrke. Den største følelse der eksisterede."
Det er en virkelig god og spændende bog, med et smukt sprog og en stærk historie og Haiberg har virkelig formået at skrive en bog der skiller sig ud fra mængden.
Bogen som helhed er en ener - jeg har i hvert fald ikke læst lignende - og den kan klart anbefales til alle feglade folk derude, der godt kan klare en lidt blodig og nervepirrende historie.
January 18, 2020
Det er meget muligt, at man ikke skal dømme en bog på dens omslag. Selvom omslagene ofte er smukke og gennem-bearbejdede og der er lagt mange timer i dem fra en grafikers side, fortæller de ikke det fulde billede af den historie, de omslutter. Man må også anerkende, at omslaget er det første vi møder som potentielle læsere, og de er med til at fange vores opmærksomhed og derfor kan være med til at trække læsere til, som ellers ville være gået udenom.
JEg skal blankt erkende, at Dinea - Modertræets datter hører til blandt de bøger, hvor jeg primært samlede bogen op på grund af det flotte, flotte omslag, der netop virkede strålende som blikfang. At indholdet så var medvirkende til, at jeg læste hele bogen, er en anden sag.
Dinea har været syg hele sin barndom, ind til Ludcien fører hende til elvernes verden og en ny skæbne venter hende. Hvem kan hun stole på, hvis overhovedet nogen, ud over sig selv og de minder, der bliver ved at dukke op, om de forældre hun aldrig fik lov til at lære at kende?
Her er der lagt op til et drama, hvor mange detaljer med deres egne, individuelle, egoistiske behov, under dække af at ville noget for alles og fællesskabets bedste. Her er individer, der agerer i deres følelsers vold, trods argumenter om andet. Det er en fortælling om ikke blot racer, fordomme og følelser, men også relationerne mellem individer, uanset baggrund.
Tempoet og flowet i teksten er fint, og det driver den virkelig frem, at vi skifter mellem henholdsvist Luciens synspunkt, Dineas synspunkt og Dineas mors minder, som alle har deres vinkel på den samlede historie.
Man kunne næsten ønske sig en 2'er, hvor den nye, forskubbede relation mellem Lucien og Dinea blev udforsket, men det er næsten for meget at håbe på, nu historien her allerede virker pænt afrundet og helstøbt.
JEg skal blankt erkende, at Dinea - Modertræets datter hører til blandt de bøger, hvor jeg primært samlede bogen op på grund af det flotte, flotte omslag, der netop virkede strålende som blikfang. At indholdet så var medvirkende til, at jeg læste hele bogen, er en anden sag.
Dinea har været syg hele sin barndom, ind til Ludcien fører hende til elvernes verden og en ny skæbne venter hende. Hvem kan hun stole på, hvis overhovedet nogen, ud over sig selv og de minder, der bliver ved at dukke op, om de forældre hun aldrig fik lov til at lære at kende?
Her er der lagt op til et drama, hvor mange detaljer med deres egne, individuelle, egoistiske behov, under dække af at ville noget for alles og fællesskabets bedste. Her er individer, der agerer i deres følelsers vold, trods argumenter om andet. Det er en fortælling om ikke blot racer, fordomme og følelser, men også relationerne mellem individer, uanset baggrund.
Tempoet og flowet i teksten er fint, og det driver den virkelig frem, at vi skifter mellem henholdsvist Luciens synspunkt, Dineas synspunkt og Dineas mors minder, som alle har deres vinkel på den samlede historie.
Man kunne næsten ønske sig en 2'er, hvor den nye, forskubbede relation mellem Lucien og Dinea blev udforsket, men det er næsten for meget at håbe på, nu historien her allerede virker pænt afrundet og helstøbt.
January 10, 2024
Hvad jeg godt kunne lide ved Modertræets datter:
Luciens verden er spændende og fantasifuld, men uhyggelig.
Hele historien føles meget unik og anderledes end noget jeg har læst før.
Jeg havde ingen anelse om, hvor historien ville gå hen og blev hele tiden overrasket.
Da jeg først var færdig med at læse Modertræets datter, og prøvede at samle mine tanker til en samlet helhed. Jeg vidste meget lidt om bogen, da jeg gik i gang med at læse den, men mine forventninger var ret høje, for jeg er vild med mange andre af forfatterens bøger. Modertræets datter er meget anderledes af alt det andet jeg har læst af Louise Haiberg, så det kan ikke rigtig sammenlignes.
Først og fremmest, så synes jeg især at Luciens verden er en rigtig spændende version af en Fae verden, hvor der bliver trukket på gamle myter som at feer ikke kan tåle jern, og at de er langt fra søde og nuttede væsner. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret vild med det, og det var helt sikkert også noget der trak min læsning op.
Desværre blev jeg lidt for ofte hevet ud af historien, enten fordi der kommer kapitler, der fungerer som flashbacks, og de virkede især i starten ret forvirrende og jeg blev aldrig rigtig vild med den måde at afbryde fortællingen på. Dinea og Luciens synsvinkler fungerede godt sammen, måske fordi de er så vidt forskellige i deres tilgang til alting, men også fordi der er en masse de ikke ved, eller tror de ved, og det pirrede min nysgerrighed. Magt er et stort tema i bogen, og det bliver udforsket på en måde, der fik mig som læser til at stoppe op og tænke en ekstra gang.
Jeg tror, at jeg ville kalde Modertræets datter for forfatterens måske mest unikke bog til dato. Den skiller sig meget ud fra Dæmondræber-trilogien og Død Verden-serien, som jeg også har læst, men det er en af historiens styrker. Louise Haiberg skriver smukt og formår at fortælle en historie, der virkelig står stærkt trods en forvirrende start.
Hvis man kan lide fantasy med masser af overraskelser, så tror jeg virkelig at ens opmærksomhed vil være fanget af denne bog. Jeg vil anbefale bogen til fantasylæsere, som kan lide anderledes verdener, masser af drama og som ikke er sarte – for der er nogle lidt voldsomme scener.
Luciens verden er spændende og fantasifuld, men uhyggelig.
Hele historien føles meget unik og anderledes end noget jeg har læst før.
Jeg havde ingen anelse om, hvor historien ville gå hen og blev hele tiden overrasket.
Da jeg først var færdig med at læse Modertræets datter, og prøvede at samle mine tanker til en samlet helhed. Jeg vidste meget lidt om bogen, da jeg gik i gang med at læse den, men mine forventninger var ret høje, for jeg er vild med mange andre af forfatterens bøger. Modertræets datter er meget anderledes af alt det andet jeg har læst af Louise Haiberg, så det kan ikke rigtig sammenlignes.
Først og fremmest, så synes jeg især at Luciens verden er en rigtig spændende version af en Fae verden, hvor der bliver trukket på gamle myter som at feer ikke kan tåle jern, og at de er langt fra søde og nuttede væsner. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret vild med det, og det var helt sikkert også noget der trak min læsning op.
Desværre blev jeg lidt for ofte hevet ud af historien, enten fordi der kommer kapitler, der fungerer som flashbacks, og de virkede især i starten ret forvirrende og jeg blev aldrig rigtig vild med den måde at afbryde fortællingen på. Dinea og Luciens synsvinkler fungerede godt sammen, måske fordi de er så vidt forskellige i deres tilgang til alting, men også fordi der er en masse de ikke ved, eller tror de ved, og det pirrede min nysgerrighed. Magt er et stort tema i bogen, og det bliver udforsket på en måde, der fik mig som læser til at stoppe op og tænke en ekstra gang.
Jeg tror, at jeg ville kalde Modertræets datter for forfatterens måske mest unikke bog til dato. Den skiller sig meget ud fra Dæmondræber-trilogien og Død Verden-serien, som jeg også har læst, men det er en af historiens styrker. Louise Haiberg skriver smukt og formår at fortælle en historie, der virkelig står stærkt trods en forvirrende start.
Hvis man kan lide fantasy med masser af overraskelser, så tror jeg virkelig at ens opmærksomhed vil være fanget af denne bog. Jeg vil anbefale bogen til fantasylæsere, som kan lide anderledes verdener, masser af drama og som ikke er sarte – for der er nogle lidt voldsomme scener.
did-not-finish
June 5, 2017Det smerter mig virkelig at måtte opgive denne. Jeg elskede nemlig Haibergs tidligere serie, og er helt vild med hendes måde at skrive på. "Dinea - Modertræets datter" keder mig dog bravt, og jeg kan simpelthen ikke komme ind i den. Faktisk var den ret off for mig helt fra start, og jeg ser det nærmest som en kæmpe bedrift, at jeg trods alt nåede en tredjedel ind i den, før jeg måtte give op.
Jeg tror egentlig, at historien er ret interessant, og jeg er sikker på, den er helt unik. Det er bare ikke en historie for mig på nuværende tidspunkt. På intet tidspunkt, i løbet af det jeg nåede at læse af bogen, var jeg fanget. Hverken bogens personer eller handlingen sagde mig noget, og jeg sidder tilbage med en følelse af, at jeg er totalt ligeglad med, hvad resten af bogen byder på. Så for nu vil jeg lade bogen være dens egen, og måske endda forære mit eksemplar af den til en anden. Jeg er nemlig sikker på, der vil være andre, der sætter meget større pris på bogen end jeg.
Jeg tror egentlig, at historien er ret interessant, og jeg er sikker på, den er helt unik. Det er bare ikke en historie for mig på nuværende tidspunkt. På intet tidspunkt, i løbet af det jeg nåede at læse af bogen, var jeg fanget. Hverken bogens personer eller handlingen sagde mig noget, og jeg sidder tilbage med en følelse af, at jeg er totalt ligeglad med, hvad resten af bogen byder på. Så for nu vil jeg lade bogen være dens egen, og måske endda forære mit eksemplar af den til en anden. Jeg er nemlig sikker på, der vil være andre, der sætter meget større pris på bogen end jeg.
Displaying 1 - 10 of 10 reviews