Vidne er en fantastisk afslutning på en god serie. Det er en glæde igen at være i selskab med Lene, Hannah og Markus. Deres stærke venskab er det der bringer dem igennem mange udfordringer, også i Vidne hvor deres fortid vender stærkt tilbage. Alle karakterer fremstår realistiske og levende, og bogens indhold af billedskabende scener er bare fantastisk.
Walthers bøger er ikke for de sarte, for detaljer udpensles grundigt for læserne. Det er nu ikke fordi det på nogen måde tager overhånd, og det passer naturligt ind i fortællingen. Det er barsk læsning, men det er jo også det vi forventer fra Walthers hånd.
Man skal holde tungen lige i munden under læsning, for plottet er ret kompliceret – men det er det hele værd. Dog tror jeg at man godt kan miste nogle læsere her, og det er altså en skam. Man troede måske ikke det var muligt, men i Vidne har Walther skruet endnu mere op for tempoet – der er decideret hæsblæsende. Igen sidder jeg tilbage med følelsen af, at denne bog ville gøre sig rigtigt godt som amerikansk actionfilm.
Bogen springer i tiden, og det kræver også stor opmærksomhed fra læseren – men det har nu heller aldrig skadet en bog. Det binder glimrende de forskellige tråde sammen. Der er et par metaforer for meget, men det er ikke noget der holder en væk fra den ellers flydende skrivestil og gode sprog. Der er mange korte kapitler og sætninger. Det var ikke altid jeg var vidt begejstret for dette, men det var medvirkende til bogens løbende fremdrift.
Hold nu…kegle, hvor kan den mand skrive! En flot afslutning på en fantastisk trilogi. Jeg glæder mig til at se hvad Walther finder på næste gang.