DANISH: Absalon, Tanja og Kasper har vundet hovedpræmien i en gyserkonkurrence og en weekend på et slot, hvor de kan vinde 75.000 hvis de opklarer en mordgåde. Men kan de nu det? Og hvad er det med de japanske dræbergardiner?
ENGLISH: Absalon, Tanja and Kasper has won the main prize in a horror film competition and a weekend visit at a castle where they can win 75,000 if they unravel a murder mystery. But can they? And what is it with the Japanese killer curtains?
Dette var en genlæsning, og en virkelig skøn en af slagsen. Jeg kunne huske det overordnede plot, men jeg havde glemt rigtig mange af detaljerne, så det var virkelig fedt at læse den endnu engang. Selvom jeg kendte plottet, så blev jeg faktisk også en smule 'skræmt' af den - den er nemlig faktisk ret creepy nogle gange, og jeg forstår da i hvert fald virkelig godt, hvorfor jeg også fandt den ret skræmmende, da jeg var barn.
Jürgensen skriver simpelthen altid så godt, og jeg elsker, hvordan han udvikler sine historier og personer - og jeg elsker virkelig også det i denne bog. Historien er fyldt med masser af spænding, og det er ikke sådan lige til at gætte plottet, og selvom personerne ikke udvikler sig helt så meget i denne bog, så føler jeg alligevel, jeg kan mærke en lille udvikling. Hvilket jeg virkelig synes er fedt!
Jeg kan slet ikke vente med at komme igang med at genlæse resten af bøgerne i serien efter at have læst denne.
Et sjovt plot og en god krimi for børn og unge, det er mest humoren jeg faldt for i denne serie af de nyere Dennis Jürgensen bøger, som godt kan hamle op med de gode gamle klassikere han skrev i 80erne og 90erne. Kan varmt anbefales