Kan man tillade sig at gå ned over, at man er ved at gå ud? Nynne er tilbage. Tungere end nogensinde før. Til gengæld er der ikke så meget andet, der er faldet på plads: Kan det virkelig være rigtigt, at man aldrig mere skal være vild med nogen? At man kan skræmme livet af folk til Halloween med en grå udvoksning og sorte rander under øjnene? Og er glans penis noget, man kan få i Illums Bolighus til jul? Måske ville det hjælpe, hvis von Trier klippede et par meter af ens underliv. Eller hvis man fik én på skrinet, så man røg hele vejen ud i Kødbyen. Her er Nynnes Dagbog 4. Og muligvis er der lige akkurat tid til at indgå et bredt forlig.
Update 2025: Kom til at genlæse hele Nynne igen. Ved et frygteligt uheld.
Ikke for noget. Men hvem var det egentlig der besluttede at alt dansk litteratur pludselig skulle være krimi eller meget underligt på den eksistentielle måde? (Jeg kigger på dig Helle Helle.) Ingen af mine jævnaldrende på litteraturstudiet har læst Nynnes Dagbog. Men vi er til gengæld alle sammen blevet tæsket igennem mindst én Wung-Sung roman og Føtexsøen af Lone Aburas af en forpint dansklærer, der ikke har set skyggen af livslyst siden 2008. Og Nynne er slet ikke deprimerende nok til uni. Nynnes Dagbog er tværtimod noget af det sjoveste jeg har læst. Jeg har tisset i bukserne af grin over Nynne i 11 km højde på vej hjem fra Torremolinos. Så kan det godt være den er lidt for kommunefarvet til de elitære typer i samfundet (eller den kreative klasse som Nynne ville sige det), men jeg tager sgu den her over Ulysses anyday. Det er fandeme et mirakel, at en bog i dagens Danmark kan indeholde både "Tænk, hvis man var Sarah Lund. Og bare kunne svare: 'Vi skal til venstre i næste kryds', hver gang man blev spurgt om noget personligt." og "Hvor heldigt. At der stadig er steder, hvor man sagtens kan føle noget stort, uden selv at blive lille." ... Nogen må gøre noget. Altså med litteraturen. Nå. Det bliver efter kaffen.
Nynne er tilbage. Tungere end nogensinde. Stort point for underholdningsværdi på genrens præmisser. Sjældent at grine højt for sig selv over en bog. Forfatterne Lotte Thorsen og Henriette Lind ER sjove. Mænd skulle tage at læse med! Har I tænkt over, at Sean Penn kan have hele sit ansigt nede i en espressokop? Og gad vide om Blekingegadebanden (og Brødrene Price kunne jeg tilføje) snart kan fåes som sengesæt også?