Hellas: Tænkere og tragikere

Hellas #4

by Vilhelm Grønbech

Det gamle Grækenland har fascineret kunstnere, filosoffer og historikere i århundreder. Hvem var dette folk, der var så langt foran resten af Europa, og hvis kunst, litteratur og ideer, vi stadig hylder og lader os inspirere af i dag? Vilhelm Grønbechs værk om det gamle Grækenlands kultur og religion består af fire bind, der fokuserer på forskellige dele af livet og kulturen i det gamle Grækenland.

Fjerde og sidste bind i serien "Hellas", "Tænkere og tragikere", præsenterer os for nogle af de største græske filosoffer, digtere og forfattere. Særligt fokus bliver der lagt på Sophokles og Euripides, men også Pythagoras. Empedokles og Aischylos‘ tanker bliver gennemgået.

Vilhelm Grønbech (1873-1948) var en dansk litteraturforsker. Han var uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og latin og blev i 1902 dr.phil. på en afhandling om tyrkisk lydhistorie. Han udgav en lang række bøger om litteraturhistorie og kultur i oldtiden. Vilhelm Grønbech har blandt andet skrevet om det gamle Grækenland, mysticismen i Indien og Europa og Johann Wolfgang von Goethe.

Kindle Edition

Published January 1, 2019

About the author

Vilhelm Grønbech, 1873-1948, dansk religionshistoriker. Han var cand. mag. og organist, skrev i 1902 disputats om tyrkisk lydhistorie, blev docent i engelsk 1908-11 og var 1915-43 professor i religionshistorie ved Københavns Universitet. Religionshistoriens position i og betydning for dansk kultur skyldes i væsentlig grad Grønbechs indsats.

Grønbech var kendt for sin faglige bredde og sine inspirerende og velbesøgte forelæsninger. Med sin filologisk-historiske tilgang til religion hævdede Grønbech, at man gennem læsning af de religiøse tekster er i stand til at trænge ind i fremmede kulturer og sprog. Denne forståelse af det fremmede blev grundlaget for hans kulturkritik.

Grønbech var modstander af evolutionisternes ofte nedladende holdning til såkaldt primitive fremmede kulturer, og han ironiserede lystigt over den europæiske selvtilstrækkelighed. For Grønbech er videnskab en personlig sag, hvis resultater aldrig er definitive. Videnskab anså han for en nærmest digterisk (selv)erkendelsesproces, som er livsskabende og livsbefordrende, men som samtidig fastholder kravet om integritet og redelighed. Videnskab har ligeledes et klart ansvar over for samfundet, kulturen og medmennesket. S.m. Hal Koch udgav han 1946-48 det kulturkritiske tidsskrift Frie Ord, hvis hovedleverandør han blev. Digterkredsen omkring tidsskriftet Heretica fandt umiddelbart derefter inspiration i hans bøger og forelæsninger.

Grønbechs forfatterskab består af tre kategorier: Bredtanlagte værker om religion og kultur, fx Vor Folkeæt i Oldtiden (1-4, 1909-12), biografiske værker om mystikere og fremtrædende europæiske kulturpersonligheder, fx Mystikere i Europa og Indien (1-4, 1925-35) og William Blake (1933), samt værker om antikken, hellenisme og kristendom: Hellas (1-4, 1942-45), Hellenismen (1-2, 1940), som var en protest imod den europæiske kulturkrise, og trilogien Jesus Menneskesønnen (1935), Paulus (1940) og Kristus. Den opstandne Frelser (1941).