What do you think?
Rate this book
Hallerne
175 pages, Library Binding
First published January 1, 2011
1 person is currently reading
38 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 11 of 11 reviews
April 4, 2013
Jeg var meget spændt på at læse Hallerne,, da jeg var meget begejstret for Josefine Klougarts første bog Stigninger og Fald.
Jeg havde hørt lidt om Hallerne på forhånd, så jeg vidste at Hallerne og Stigninger og Fald er meget forskellige. Hvor Stigninger og fald fortæller små barndomsanekdoter og er enkel at læse, handler Hallerne om et pars forhold. Jeg havde svært ved at blive fanget af bogen, da jeg havde svært ved at finde hoved og hale i handlingen i Hallerne, og hvad der egentligt skete.
Samtidig er bogen meget barsk. Josefine Klougart ligger ikke fingre imellem, når hun beskriver hvor manden og kvindens forhold er til hinanden, og hvordan især manden behandler kvinden både fysisk og psykisk.
Jeg har det bedst med bøger, hvor det er rimelig klart, hvad der sker, så jeg var ikke glad for Hallerne, hvor det ind imellem var meget uklart, hvad der egenligt foregik.
Til gengæld holder jeg meget af Josefine Klougart's sprog. Hun er så god til at bruge det danske sprog på en smuk og kreativ måde. Rent sprogligt nød jeg at læse bogen. Josefine skabte mange billeder i mit hoved undervejs i bogen, både meget barske billeder af et voldeligt parforhold og smukke billeder af omgivelser.
Jeg havde hørt lidt om Hallerne på forhånd, så jeg vidste at Hallerne og Stigninger og Fald er meget forskellige. Hvor Stigninger og fald fortæller små barndomsanekdoter og er enkel at læse, handler Hallerne om et pars forhold. Jeg havde svært ved at blive fanget af bogen, da jeg havde svært ved at finde hoved og hale i handlingen i Hallerne, og hvad der egentligt skete.
Samtidig er bogen meget barsk. Josefine Klougart ligger ikke fingre imellem, når hun beskriver hvor manden og kvindens forhold er til hinanden, og hvordan især manden behandler kvinden både fysisk og psykisk.
Jeg har det bedst med bøger, hvor det er rimelig klart, hvad der sker, så jeg var ikke glad for Hallerne, hvor det ind imellem var meget uklart, hvad der egenligt foregik.
Til gengæld holder jeg meget af Josefine Klougart's sprog. Hun er så god til at bruge det danske sprog på en smuk og kreativ måde. Rent sprogligt nød jeg at læse bogen. Josefine skabte mange billeder i mit hoved undervejs i bogen, både meget barske billeder af et voldeligt parforhold og smukke billeder af omgivelser.
February 24, 2013
Might be the weirdest book I've ever read. However, it was very poetic in the way it portrays the woman and the man and how their (slightly abusive??) relationship evolves. I like the way such simple sentences and metaphors can create so many strong emotions in the reader. When that's said, I'm not sure I really understand what the book was about to be honest...
January 29, 2020
Jeg skrev speciale om Hallerne. Det siger ikke lidt om mit forhold til bogen. Jeg synes den er genial, men den kommer først for alvor til udtryk, når man læser den anden gang. Derfor er Hallerne ikke et letlæselig bog, der kan overfladeløsninger og slippes. Den er derimod et stykke kunstværk og højlitteratur, der kræver, at man tænder for hjernen når man læser den. Når man så har gjort det, finder man ud af hvilke dybder Hallerne indeholder og hvordan både vores skuende samfund og hele den kropsliggørelse af mennesket kommer til udtryk.
I Hallerne er intet givet på forhånd eller serveret for læseren, og derfor bliver denne bog et skatkammer der undervejs giver små juveler til læseren som læseren selv skal få øje på.
I Hallerne er intet givet på forhånd eller serveret for læseren, og derfor bliver denne bog et skatkammer der undervejs giver små juveler til læseren som læseren selv skal få øje på.
January 1, 2020
“Da manden er færdig med kvinden, stiller han en spand på gulvet ved siden af sengen
I hendes side.
Kvinden hører en spand blive sat på gulvet ved hendes side.
Lyden af en metalhank, der rammer plasticspandens side.
Hun hører ham stille en spand på gulvet ved siden af. Tæt ved hendes mund.”
I Hallerne møder vi Kvinden og Manden og et parforhold, der langsomt nedbryder alting.
Fortællingen er lyrisk og indadvendt; mest oplever vi fra Kvindens synspunkt.
Hun ser deres lejlighed som tomme, råbende haller, og sin egen krop som en maskine - et værktøj, der kan bruges af Manden, som han lyster - og som samtidig er afhængig af ham i selve sin eksistens. Hun kan hverken undvære ham eller reelt leve med ham.
Fortællingens sprog afspejler i høj grad den følelsesmæssige afkobling, som er til stede i både Kvinden og Manden. Sætningerne er dels malende, dels fragmenterede - og der anvendes mange gentagelser.
Enten - som det ses i citatet ovenfor - som for at understrege en pointe, tydeliggøre et billede.
Eller også ganske modsat - en gentagelse, der giver billedet en ny vinkel, en anderledes kontekst eller et spørgsmålstegn.
Det er svært at få øje på et egentlig fremadgående handlingsforløb i romanen; den viser os glimt og episoder - nogle nutidige, nogle fortidige og nogle blot forestillinger: håb, ønsker eller mareridt?
Undervejs brydes de rå beskrivelser af parrets samliv af korte, poetiske beskrivelser af steder i København - nærmest som en kulisse til den groteske forestilling, der udspiller sig omkring parret.
Hallerne er ikke hyggelæsning eller let underholdning. Selvom bogen er forholdsvis kort (176 små sider), er den tung.
Beskrivelserne af forholdet imellem Kvinden og Manden er ucensureret, fyldt med både vold og sex, og gennemsyret af en kold håbløshed.
Til gengæld er den smuk på sin egen måde. En samling ordbilleder, der vækker følelser og kræver både fokus og eftertanke.
Hallerne lever i mig længe efter bogen er lukket.
I hendes side.
Kvinden hører en spand blive sat på gulvet ved hendes side.
Lyden af en metalhank, der rammer plasticspandens side.
Hun hører ham stille en spand på gulvet ved siden af. Tæt ved hendes mund.”
I Hallerne møder vi Kvinden og Manden og et parforhold, der langsomt nedbryder alting.
Fortællingen er lyrisk og indadvendt; mest oplever vi fra Kvindens synspunkt.
Hun ser deres lejlighed som tomme, råbende haller, og sin egen krop som en maskine - et værktøj, der kan bruges af Manden, som han lyster - og som samtidig er afhængig af ham i selve sin eksistens. Hun kan hverken undvære ham eller reelt leve med ham.
Fortællingens sprog afspejler i høj grad den følelsesmæssige afkobling, som er til stede i både Kvinden og Manden. Sætningerne er dels malende, dels fragmenterede - og der anvendes mange gentagelser.
Enten - som det ses i citatet ovenfor - som for at understrege en pointe, tydeliggøre et billede.
Eller også ganske modsat - en gentagelse, der giver billedet en ny vinkel, en anderledes kontekst eller et spørgsmålstegn.
Det er svært at få øje på et egentlig fremadgående handlingsforløb i romanen; den viser os glimt og episoder - nogle nutidige, nogle fortidige og nogle blot forestillinger: håb, ønsker eller mareridt?
Undervejs brydes de rå beskrivelser af parrets samliv af korte, poetiske beskrivelser af steder i København - nærmest som en kulisse til den groteske forestilling, der udspiller sig omkring parret.
Hallerne er ikke hyggelæsning eller let underholdning. Selvom bogen er forholdsvis kort (176 små sider), er den tung.
Beskrivelserne af forholdet imellem Kvinden og Manden er ucensureret, fyldt med både vold og sex, og gennemsyret af en kold håbløshed.
Til gengæld er den smuk på sin egen måde. En samling ordbilleder, der vækker følelser og kræver både fokus og eftertanke.
Hallerne lever i mig længe efter bogen er lukket.
January 17, 2015
Det er svært at sætte fingeren på, hvad det er så godt ved Hallerne, og Josefine Klougart i det hele taget. Mest af alt er jeg nok bare forelsket i måden hun skriver på. Måden hver sætning bliver penslet ud for én, men snarere end at blive holdt i hånden mens man får fortalt en historie, bliver man skubbet frem i lyset. Det er ufrivilligt, hver ting man får at vide af Klougart, og man kan ikke lade være med at bladre side efter side, mens øjnene sluger hvert enkelt ord. Det er ufrivilligt, man åbner bogen og finder ingen afkørsel til at bevæge sig væk fra strømmen. Men jeg lader gerne min skæbne hvile i Josefine Klougarts hænder.
May 8, 2011
Klougarts primære fokus er sproget (derefter fortællingen), der prosaen til trods fremstår poetisk - flere gange med fantastisk resultat. Hallerne fungerer eksempelvis som et gennemgående billede og metaforisk sprængbræt for en lejlighed, hvor en kvinde underkastes og underkaster sig en mands (og sine egne?) fantasier og ofte perverse lyster. Og for manden og kvindens kranier og hjernevindinger. Men flere andre billedsprog flagrer (for) løst og hører ligesom ikke nogen steder hjemme - og det er ærgerligt, når det poetiske ellers er sat op til at spille en bærende rolle i prosaen.
abandoned
October 12, 2014Er påbegyndt romanen og har vel læst en fjerdedel, men ved ikke, om jeg får den læst færdig. Smukt poetisk sprog og muligvis kønsdebatterende indhold i et meget koldt og brutalt univers, i min mening. Meget velskrevet.
March 19, 2011
Den er svær at læse, men er en meget poetisk.
January 6, 2013
En roman fyldt med kulde, fravær. Illusionsløs og meget konstrueret.
Smukt sprog.
Smukt sprog.
December 29, 2012
Fantastisk sprog og stemning; underlig historie.
October 19, 2015
Jeg forstår den ikke, måske er jeg ikke klog nok.
Indrømmer jeg er kun nået halvdelen, men ved jeg ikke kommer længere.
Vil ikke anbefale den.
Indrømmer jeg er kun nået halvdelen, men ved jeg ikke kommer længere.
Vil ikke anbefale den.
Displaying 1 - 11 of 11 reviews