Tove Ditlevsen var en dansk forfatter, som hentede inspiration i sit eget liv som kvinde. I sin digtning og som yndet brevkasseredaktør i Familie Journalen udfoldede hun en dyb psykologisk indsigt i moderne kvinders splittede liv. Hendes evne til at udtrykke sammensatte følelser i et enkelt og smukt sprog fik betydning for flere generationer af læsere.
Mit første møde med Tove Ditlevsens digte. Vers om sorg, angst og kærlighed, de samme tematikker som i hendes mange romaner - som jeg personligt synes er stærkere. Digtet Angst går dog rent ind, og er noget af det fineste poesi, jeg længe har læst.
De onde år "Vig bort, I onde ånder, der grusomt dræber de varme øjne og friske læber, - kom læbestift og hjælp mig med at lyve, for jeg vil aldrig være mer end tyve." S. 38
Drømme "Tusmørkegyldne, måneskinsblå, er mine undrende skælvende drømme, skibe, der glider ad natlige strømme gennem en dag der er grå" S. 46
“Jeg vågnede i natten og tændte lys, fordi noget ondt har sat sig fast ved mit hjerte og vokser der, til alt smukt og godt har forladt mig. Jeg ville så gerne sove trygt med min hånd mod det kølige lagen, hvorfor tvinges jeg ind i så dyb en nat, når jeg elsker lyset og dagen?”
Toves første digtsamling fundet hos mit lokale antikvariat. 8. oplæg fra 1948 og åh, så fin med illustrationen af Arne Ungermann indeni omslaget.
Og selvom det er hendes allerførste udgivelse, er det for mig essensen af Tove Ditlevsen. Fine små digte, med stof til eftertanke i mange, og de andre, de er så simple og naive at man føler sig nyforelsket. Så selvom jeg i går deklarerede at digte ikke er min yndlingsform, så vender jeg lige rundt på en tallerken, for det her er poesi i ordets bedste betydning. Og så er jeg bedøvende ligeglad med at hjerte rimer på smerte, som hun ofte bliver beskyldt for. Molly er også fan 💛🐾📚
With her debut Tove Ditlevesen manages through the art of lyric poetry to answer the question: What hides in the heart of a girl? The collection touches upon subjects such as death, love gained and love lost, but all through the eyes of a young 20-year-old girl, who might still be a bit naïve about the world, despite the hardships and internal conflicts she possesses. That being said, the constant sense of melancholy which goes through many of the poems, set a omnious tone, that doesn't do for a pleasant reading, nor would expect from a young girl with life ahead of her.
Jeg er vokset op med en mor der elskede Ditlevsens forfatterskab, så jeg et lidt biased som følge af barndoms forkærlighed. Det sagt er der noget ganske særlig over Ditlevsens måde at skrive på. Hver en strofe gemmer på noget følsomt og ærligt, eftertænksomt og håbefuldt. Denne inderlighed er til stede i Pigesind i form af en ligevægt af varme, uskyld og skarpsindighed, og det giver hendes digte sjæl på en måde kun ganske få forfattere formår.
El primer llibre de Tove Ditlevsen que es va publicar quan ella tenia 21 anys. Alguns poemes em van semblar una mica ingenus, d'altres més profunds, però tots son ben escrits. És admirable que una persona tan jove (i sense experiències amoroses segons explica l'autora en l'autobiografia) hagi escrit tan bons poemes.
Fremragende debut af Tove Ditlevsen. Skrøbelig, uskyldig og aldeles hjerteskærende kommer hun på fineste vis omkring de tungeste emner i et levet liv. Hun skriver, hvad jeg kun kan føle og knap tør at tænke. Smukt.