What do you think?
Rate this book
Den sidste Valkyrie
Thit Jensens sidste roman fra 1954 fortæller om den historiske figur Thyra Danebod, som gifter sig med Gorm den Gamle. Baggrunden for kærlighedshistorien er den historiske fortælling om, hvordan Danmark bliver til ét samlet rige midt under vikingetidens dyst mellem hedenskaben og kristendommen. Men ikke mindst er det historien om netop den unge dronning Thyra, der bliver en velrespekteret kvindelig krigshelt – en sand valkyrie!
Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.
Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.
Kindle Edition
First published January 1, 1954
9 people want to read
About the author
Thit Jensen
60 books7 followersMaria Kirstine Dorothea Jensen (Thit Jensen) (19 January 1876 – 14 May 1957) was a Danish novelist, but also author of short stories, plays and society-critical articles.
She was the daughter of a veterinarian in Farsø and sister to Danish author Johannes V. Jensen. She was married from 1912–1918 to the painter Gustav Fenger.
She wrote about erotic and social themes and fought for women's rights. In 1917 she founded Københavns Husmoderforening (Copenhagen Housewives Association) and in 1917 De Danske Husmoderforeninger (The Danish Housewives Association) which represented all the local associations in Denmark.[1] In 1924 she founded the "Foreningen for Seksuel Oplysning", the Organization for Sexual Awareness, in which Jonathan Leunbach performed abortions. She was personally against abortion, but felt that women needed to have a choice. She was highly criticized for this belief.
Jensen was awarded the Tagea Brandt Rejselegat in 1935 and with the Holberg Medal in 1940.
She was the daughter of a veterinarian in Farsø and sister to Danish author Johannes V. Jensen. She was married from 1912–1918 to the painter Gustav Fenger.
She wrote about erotic and social themes and fought for women's rights. In 1917 she founded Københavns Husmoderforening (Copenhagen Housewives Association) and in 1917 De Danske Husmoderforeninger (The Danish Housewives Association) which represented all the local associations in Denmark.[1] In 1924 she founded the "Foreningen for Seksuel Oplysning", the Organization for Sexual Awareness, in which Jonathan Leunbach performed abortions. She was personally against abortion, but felt that women needed to have a choice. She was highly criticized for this belief.
Jensen was awarded the Tagea Brandt Rejselegat in 1935 and with the Holberg Medal in 1940.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 of 1 review
August 13, 2025
Det er lidt pinligt at resumeet her på siden afslører hele handlingen, inklusiv plot twists.
Anyway, det her er Thit Jensens sidste roman, og som afsluttende brøl fra den produktive, energiske og farverige forfatterinde fra sidste århundrede, er 'Den sidste valkyrie' en værdig afslutning på et langt forfatterskab.
Handlingen er rent melodrama og mere en fantasi over vikingetiden i 900-tallet end meget nøje med det historisk korrekte. Det er også en roman som er skamløst nationalromantisk, sandsynligvis en blanding af forfatterens egen overbevisning og en eftervirkning af 2.Verdenskrig - en af bogens antagonist (men 'skurk' er nok at tage munden for fuld) er trods alt den 'tyske' kejser (hvilket der ikke heelt var noget der hed i det 10.århundrede - henviser vel til den tysk-romerske kejser, men Tyskland som sådan eksisterede altså ikke dengang).
Vi ved ikke ret meget om Thyra Danebod, så Jensens bud er vel så godt som enhver andens.
Romanens omdrejningspunk er Thyra, en såkaldt 'valkyrie', dvs. en krigerkvinde ud af en gammel slægt af barske krigerkvinder, der går i viking på lige fod med mændene og kæmper så godt og sejt, at alle mand nærmest tilbeder dem (især Thyra, som åbenbart er så smuk og sej på alle måder for mænd falder i svime over hende). Reelt er romanen dog et vægtæppe af kulørte personer og begivenheder.
Der er f.eks. den tapre Kong Sølve, som kommer for sent til at bejle til Thyra, der i stedet bliver gift som meget ung (og uden selv at blive spurgt) med den umandige Kong Snie - som er listig og lumsk og kvindagtig og på alle måder en skurk og ikke Thyra værdig. Dét er til gengæld Sølve, og han og Thyra bruger stort set hele bogen på at sukke efter hinanden som var de hovedpersoner i en middelalderroman om høvisk ridderkærlighed. Sølve har ikke meget personlighed - i modsætning til Snie, som er frydefuldt skurkagtig og sammensat så man næsten hepper på ham - men han er lækker og tapper og elsket (om man forstår det - han lyder ret kedelig!) af ikke blot Thyra, men også Syrte, en kongedatter der tager kristentroen til sig.
Hvor Thyra er en naturkraft og ikke får lov at være særlig sammensat, endsige have fejl og mangler, så er Syrte mere interessant. Hun må kæmpe for sin tro og mod sin ulykkelige kærlighed, og man forstår hende, når hun ikke vil giftes med den fyr, som faktisk er vild med hende, fordi han bliver for meget en viking. Syrte kan nemlig ikke lide vikingernes kultur, der kun handler om krig og drab, om at den stærke skal kue de svage.
Romanen bruger Syrte til at undersøge, hvordan og hvorfor kristendommen kunne finde fodfæste i dansk vikingekultur, og det gør bogen ret overbevisende, omend noget højstemt.
Som altid hos Jensen er sproget vild, inderligt, skamløst melodramatisk, men med nogle ekstremt original sprogbilleder.
Personligt kunne jeg godt have brugt mindre Sølve og mere Knud Little (skurkagtigt på den fede måde, ligesom Snie) og Gorm. Gorm var klart den bedste mand i hele historien og fortjente lidt mere end at være stand-in for Sølve.
Anyway, det her er Thit Jensens sidste roman, og som afsluttende brøl fra den produktive, energiske og farverige forfatterinde fra sidste århundrede, er 'Den sidste valkyrie' en værdig afslutning på et langt forfatterskab.
Handlingen er rent melodrama og mere en fantasi over vikingetiden i 900-tallet end meget nøje med det historisk korrekte. Det er også en roman som er skamløst nationalromantisk, sandsynligvis en blanding af forfatterens egen overbevisning og en eftervirkning af 2.Verdenskrig - en af bogens antagonist (men 'skurk' er nok at tage munden for fuld) er trods alt den 'tyske' kejser (hvilket der ikke heelt var noget der hed i det 10.århundrede - henviser vel til den tysk-romerske kejser, men Tyskland som sådan eksisterede altså ikke dengang).
Vi ved ikke ret meget om Thyra Danebod, så Jensens bud er vel så godt som enhver andens.
Romanens omdrejningspunk er Thyra, en såkaldt 'valkyrie', dvs. en krigerkvinde ud af en gammel slægt af barske krigerkvinder, der går i viking på lige fod med mændene og kæmper så godt og sejt, at alle mand nærmest tilbeder dem (især Thyra, som åbenbart er så smuk og sej på alle måder for mænd falder i svime over hende). Reelt er romanen dog et vægtæppe af kulørte personer og begivenheder.
Der er f.eks. den tapre Kong Sølve, som kommer for sent til at bejle til Thyra, der i stedet bliver gift som meget ung (og uden selv at blive spurgt) med den umandige Kong Snie - som er listig og lumsk og kvindagtig og på alle måder en skurk og ikke Thyra værdig. Dét er til gengæld Sølve, og han og Thyra bruger stort set hele bogen på at sukke efter hinanden som var de hovedpersoner i en middelalderroman om høvisk ridderkærlighed. Sølve har ikke meget personlighed - i modsætning til Snie, som er frydefuldt skurkagtig og sammensat så man næsten hepper på ham - men han er lækker og tapper og elsket (om man forstår det - han lyder ret kedelig!) af ikke blot Thyra, men også Syrte, en kongedatter der tager kristentroen til sig.
Hvor Thyra er en naturkraft og ikke får lov at være særlig sammensat, endsige have fejl og mangler, så er Syrte mere interessant. Hun må kæmpe for sin tro og mod sin ulykkelige kærlighed, og man forstår hende, når hun ikke vil giftes med den fyr, som faktisk er vild med hende, fordi han bliver for meget en viking. Syrte kan nemlig ikke lide vikingernes kultur, der kun handler om krig og drab, om at den stærke skal kue de svage.
Romanen bruger Syrte til at undersøge, hvordan og hvorfor kristendommen kunne finde fodfæste i dansk vikingekultur, og det gør bogen ret overbevisende, omend noget højstemt.
Som altid hos Jensen er sproget vild, inderligt, skamløst melodramatisk, men med nogle ekstremt original sprogbilleder.
Personligt kunne jeg godt have brugt mindre Sølve og mere Knud Little (skurkagtigt på den fede måde, ligesom Snie) og Gorm. Gorm var klart den bedste mand i hele historien og fortjente lidt mere end at være stand-in for Sølve.
Displaying 1 of 1 review