What do you think?
Rate this book
Et bliks hukommelse
Til Dansklærerforeningen
Mit navn er Jakob Wilms, jeg er 18 år, bor i Farum og går i gymnasiet. Jeg skrev romanen "Et bliks hukommelse", da jeg boede på et golfkollege i Nordjylland 2002-03, men ideen om at skrive en ungdomsroman stammer tilbage fra min tid i folkeskolen.
Jeg holdt meget af faget dansk, men jeg syntes sammen med mange andre, at de bøger, vi læste i 8. og 9. klasse på ingen måde var relevante. De fortalte ofte om, hvordan de første fester med alkohol var, og hvordan det var at kysse for første gang, men de foregik i 60'erne og 70'erne. Alle de bøger, vi læste, viste sig at være meget uskyldige. Vi følte ofte, at vi havde mere erfaring end personerne i bøgerne. De fleste elever i 9. klasse drikker hver weekend, mange ryger hash en gang om måneden, og en stor del har mistet deres mødom. De bøger, vi blev præsenteret for, var gode nok sprogligt, men indholdsmæssigt holder de ikke længere. De fanger simpelthen ikke de unges interesse. Derfor satte jeg mig for at skrive en ungdomsroman, som åbner for diskussion om unge og deres omtumlede liv. Der indgår mange emner i bogen f.eks. alkohol, stoffer, teenageres problemer med forældre, sex, uønsket graviditet, integration, kærlighed og voldem - emner som alle er værd at diskutere for unge i en skoleklasse.
Jeg håber I vil overveje at udgive den.
Med venlig hilsen
Jakob Wilms
Mit navn er Jakob Wilms, jeg er 18 år, bor i Farum og går i gymnasiet. Jeg skrev romanen "Et bliks hukommelse", da jeg boede på et golfkollege i Nordjylland 2002-03, men ideen om at skrive en ungdomsroman stammer tilbage fra min tid i folkeskolen.
Jeg holdt meget af faget dansk, men jeg syntes sammen med mange andre, at de bøger, vi læste i 8. og 9. klasse på ingen måde var relevante. De fortalte ofte om, hvordan de første fester med alkohol var, og hvordan det var at kysse for første gang, men de foregik i 60'erne og 70'erne. Alle de bøger, vi læste, viste sig at være meget uskyldige. Vi følte ofte, at vi havde mere erfaring end personerne i bøgerne. De fleste elever i 9. klasse drikker hver weekend, mange ryger hash en gang om måneden, og en stor del har mistet deres mødom. De bøger, vi blev præsenteret for, var gode nok sprogligt, men indholdsmæssigt holder de ikke længere. De fanger simpelthen ikke de unges interesse. Derfor satte jeg mig for at skrive en ungdomsroman, som åbner for diskussion om unge og deres omtumlede liv. Der indgår mange emner i bogen f.eks. alkohol, stoffer, teenageres problemer med forældre, sex, uønsket graviditet, integration, kærlighed og voldem - emner som alle er værd at diskutere for unge i en skoleklasse.
Jeg håber I vil overveje at udgive den.
Med venlig hilsen
Jakob Wilms
First published January 1, 2005
1 person is currently reading
4 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 3 of 3 reviews
July 25, 2018
Det eneste sjove ved den her bog er forfatterens kommentar på bagsiden, hvor han snakker om, at han skrev den til folkeskoleelever, fordi han selv hadede de bøger, han læste i folkeskolen. Han ønskede åbenbart selv at skrive noget bedre til de kommende generationer. Åh, ironien!
March 21, 2024
This is objectively the worst book I have ever read. The author claims to have written it as a teenager, for teenagers because he thought that the books they had to read were too boring. Ironic how it is now one of the many books read in schools and it’s the most boring of them all.
The main character and his friend group are extremely misogynistic and severely lack human empathy. The main character has the personality of a paper bag, yet still manages to get on every single one of my nerves. The plot is boring and the plot twists have zero impact. The characters’ names are used more in chapter 1 than they should have been in the entire book. It also suffers from “tell don’t show.”
Do not read this book unless you’re being forced to by your school, in which case, I am very sorry.
Negative two out of ten.
The main character and his friend group are extremely misogynistic and severely lack human empathy. The main character has the personality of a paper bag, yet still manages to get on every single one of my nerves. The plot is boring and the plot twists have zero impact. The characters’ names are used more in chapter 1 than they should have been in the entire book. It also suffers from “tell don’t show.”
Do not read this book unless you’re being forced to by your school, in which case, I am very sorry.
Negative two out of ten.
September 16, 2023
I read it for school...
2/5 stars
2/5 stars
Displaying 1 - 3 of 3 reviews