Et kvindekvad til alle trængende i trange tider. - Kærligt og vittigt epos om hattesyersken fru Tone, hvis farverige liv man følger fra barndom til død
Kærlighedens og erotikkens frontkæmper kunne man kalde den danske forfatter Suzanne Brøgger, der siden sin debut ”Fri os fra kærligheden” i 1973, har udfordret de moderne samlivsformer igennem litteraturen og deltagelse i den offentlige debat. Forfatterskabet, der bl.a. søger at bane menneskenes vej ind i erotikkens væsen, afsluttes nu ved forfatterens 70-års fødselsdag, der markeres med både collageværket ”SZ” og en omfattende biografi om Suzanne Brøgger som ung kvinde, ”Krukke”.
Blå bog
Født: 18. november 1944 i København.
Uddannelse: Uafsluttede studier i russisk og fransk ved Københavns Universitet.
Debut: Fri os fra kærligheden. Gyldendal, 1973. Essays og noveller.
Litteraturpriser: PH-prisen, 1975. Weekend Avisens Litteraturpris, 1980. Prisen til de skiønne og nyttige Videnskabers forfremmelse, 1981. De Gyldne Laurbær, 1982. Rhodos Rose, 1984. Ingrid Jespersens pris, 1984. Gabor-prisen, 1987. Holberg Medaljen, 1992. Hammerichprisen, Louisiana, 1993. Dansk Kvindesamfunds Mathildepris, 1996. Søren Gyldendal Prisen, 1999. Rungstedlundprisen, 2005.
Seneste udgivelse: SZ - Et livs billede 1944-2014. Gyldendal, 2014.