Julia Lahme er en fantastisk kvinde, og jeg har selv haft fornøjelse af at se et foredrag af hende. Derfor havde jeg også rigtig meget lyst til at gribe fat i en af hendes bøger, og faktisk har Manifest stået på min ønskeseddel de sidste to år.
Opdagede så denne på Mofibo og tænkte, at den var formidabel som lydbog, når den var læst op ad hende selv.
Jeg nød egentlig også fortællingen, specielt nogle punkter i starten. Jeg tror bare, at det blev lidt for fladt for mig. Da jeg kom et godt stykke ind i den fik jeg lidt fornemmelsen af, at det var en selvhjælps bog, og det var bestemt ikke det jeg søgte.
Det ene punkt som satte sig fast i hovedet på mig, var en af de første emner hun tog op, nemlig "Alle kan undværes på arbejdspladsen." Hun har fuldstændig ret, og det er klart noget jeg vil tænke over, når jeg bliver lidt for opslugt i mit arbejde og prioriterer det liiiidt for højt. Der kommer en dag, hvor der skal ske nyt, og så kan jeg altså godt undværes. Uanset hvor ondt det til den tid vil gøre at acceptere.
På trods af en på sine steder rimelig humoristisk skrivestil viste denne roman sig i virkeligheden at være blot en klagesang over forholdene for den moderne kvinde og mor. Det var en lang og sej kamp at komme igennem den.
I love Julia Lahmes writing style. Funny, honest and kind of poetic. And juggling motherhood, relationship, and work life: I've been/are there too, so I certainly recognize many of the dilemmas and emotions. Her books (at least the two I've read; this one and the one about becoming a mum) are like a breath of fresh air and a relief, because she dares to speak many of the 'forbidden' things many of us walk around trying to hide, thinking we are the only ones who struggle. But we are not. Julia offers many of us a voice. A well spoken, funny one at that. Because she can certainly write.