Jeg kender Fjeren og Rosen fra min tid i 3.klasse hvor vores klasselære læste bogen højt for os i frokostpauserne. Jeg husker vi var så betaget af bogen og var altid ivrige efter at høre næste kapitel. Historien om den unge konge, der møder den smukke hejrepige Ea fra fuglelandet betaget os alle i klassen og det var uanset køn. Det var den bedste eventyrfortælling nogensinde!
Så springes der over 10 år i tid og ens perspektiv på verden har ændret sig markant. Man er ikke længere et barn, der nemt og hurtigt kan blive forført af små eventyrfortællinger. Nej, nu er man begyndt at se virkeligheden i øjnene, og den virkelighed er ikke ligesom i eventyrene. Så hvordan har bogen ændret sig, eller hvordan har mit syn ændret sig på den bog som min klasse og mig elskede så højt? Overraskende nok er det faktisk ikke så meget som jeg havde troet.
Josephine Ottesen er en glimrende fortæller. Samtidig er hun også en glimrende mundtlig fortæller, og det viser sig også i "Fjeren og Rosen". Den er en bog, der er som skabt til at blive læse højt. Den er en ren eventyrfortælling skrevet til at blive mundtligt fortalt. Når man så prøver på at læse den i hovedet, så er det klart at den mister meget af sin glans. Ordene påvirker ikke fantasien på samme måde og da historien i forvejen er simpel fordi det er et eventyr, så kan man hurtigt fristes til at finde bogen kedelig og irrelevant.
Historien er dog ikke bare tom og uden indhold. Det gennemgående tema i bogen er klart "Yin og Yang"-ideen. Det ene element kan ikke udleve sin fulde eksistens hvis den ikke har det andet element. Sådan fungere historien hele vejen igennem. Kongen har brug for Ea for at føle sig hel, hans kongerige har brug for fuglenes land for at blive hel igen. Jeg er ikke sikker på at min klasse og mig forstod det på daværende tidspunkt, men det var måske heller ikke så vigtigt. Vi var jo begejstret for hele fortællingen.
Fjeren og Rosen er en fin eventyrbog for børn, men det er og forbliver en eventyrbog. Holder man den inden for de rammer, så fortjenerne den fuldt og fast Kulturministeriets Børnebogspris anno 1987.
:)