Ediths livsberetning, fra hun boede hjemme hos mor og far på gården, til hendes ungdom med uventede rejser, til hun møder sin ægtemand og passer ham på hans dødsleje.
Bogen er en livsberetning, der fortæller om Ditte (Edith), om begær, forbudte lyster og jordbær.
Bogen var bestemt ikke dårlig, men Klaus Rifbjerg skriver på en meget speciel måde. Man skal holde tungen lige i munden, for at kunne følge med. Det ene øjeblik hedder vores hovedperson Edith, det næste hedder hun Ditte. Det viser sig, at Edith og Ditte er en og samme person, uden der er tale om skizofreni eller lignende. Hentydningen til Jordbær er sød – fordi hvis bare Robert havde spist nogle flere jordbær….