Digte, der som en slags dagbog med mange tilbageblik og stor kærlighed og ømhed fortæller om tiden fra januar til den dag i juli 2006, da digterens lillebror forsøgte selvmord for at udfri sit forpinte sind.
Jeg har læst denne flere gange. Det er et par år siden sidst, men den bliver faktisk bare bedre og bedre. Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg falder dybere og dybere ind i Wiinblads smerte og magtesløshed, eller om det er fordi, jeg personligt er kommet mere i kontakt med mine egne følelser, at den bliver stærkere. Men Min Lillebror er intet mindre end en fremragende og smertefuld rejse. Den gør så mesterligt ondt, at jeg ikke kan lægge den fra mig, når jeg først går i gang. Og så er den skrevet i et så fint sprog med lækre vendinger og stedsbetegnelser samt tidspunkter, at jeg falder direkte på snuden - med hjertet først - ind i Wiinblads tidslomme. Wow!
Smuk og ligetil digtsamling/fortælling om Christels lillebror Jannick, der var en fantastisk musiker og poet, men desværre også syg.
Trods emnet: brorens jeg, hans selvmordstanker- og forsøg, svæver ordene og poesien let og flydende. Det hverken banalt, sort eller depressivt. Istedet er det en hvid og let hyldest til broren, der gik sine egne veje på alle måder.
Hans SMS til søsteren er digtsamlingens flotteste og mest rørende linjer:
"Jeg ligger i skjul i nærheden af gymnasiet et sted mellem Svendborg Station og Svendborg Vest - Jeg ved ikke, om jeg er død og allerede i himlen, men i hvert fald i det grønne."
This book is absolutely stunning. The translation is beautifully crafted so you end up with this wonderful devastating story of the poet's love for her brother who struggled with schizophrenia. I know I will revisit this time and again for an example of startling creativity in poetry.