What do you think?
Rate this book
En dråbe i havet
Mette vil gerne skrive en bog om de sultne i ulandene, men da hun via det magiske værelse 516 på Hotel Astor i København får ulandenes virkelighed at føle, bliver hendes trygge verden pludselig usikker.
324 pages
First published August 26, 2008
2 people are currently reading
22 people want to read
About the author
Kirsten Hammann
15 books16 followersKirsten Hammann, f. 1965, debuterede som forfatter i 1992 med digtsamlingen MELLEM TÆNDERNE, som sikrede hende Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrikere.
Hendes første roman, VERA WINKELVIR, udkom i 1993. Herefter er fulgt BANNISTER (1997), BRUGER DE ORD I KAFFEN? (2001), FRA SMØRHULLET (2004), der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, EN DRÅBE I HAVET (2008), SE PÅ MIG (2011) og i 2015 udkom romanen ALENE HJEMME. Kirsten Hammann har desuden udgivet børnebogen CHOKOLADEESKAPADE i 1998. I 2017 er hun aktuel med OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL.
I 2011 modtog Kirsten Hammann Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Derudover har hun bl.a. modtaget Beatrice-prisen 2005 og Danske Banks Litteraturpris 2008.
Hendes første roman, VERA WINKELVIR, udkom i 1993. Herefter er fulgt BANNISTER (1997), BRUGER DE ORD I KAFFEN? (2001), FRA SMØRHULLET (2004), der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, EN DRÅBE I HAVET (2008), SE PÅ MIG (2011) og i 2015 udkom romanen ALENE HJEMME. Kirsten Hammann har desuden udgivet børnebogen CHOKOLADEESKAPADE i 1998. I 2017 er hun aktuel med OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL.
I 2011 modtog Kirsten Hammann Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Derudover har hun bl.a. modtaget Beatrice-prisen 2005 og Danske Banks Litteraturpris 2008.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 5 of 5 reviews
November 19, 2012
Læste "En Dråbe i havet" efter Hammanns "Se på må mig" - og kedede mig gennem det meste af bogen.
Idéen om at den navlebeskuende kvinde vil rette op på sine egne ubalancer (min tolkning) ved at redde verden, uden at tage derud, er godt tænkt. Via et mystisk hotelværelse kan hun besøge alle verdens plagede ulande og skrive den nødvendige og vigtige bog om verdens uretfærdighed, som hun brænder for. Og alligevel ikke for hun tør ikke selv sætte sig på spil, da hun er for optaget af sin egen lille trummerum.
Det er i for sig et spændende tema, Hammann spænder ud, og sat i en overraskende fortælling, men jeg blev så træt, så træt af at læse kvindens banale betragtninger (som fylder mange sider) af de fattige lande. Som oplevet gennem en tv-skærm.
Det er muligvis pointen, at læseren også skal mærke den mangel på nærvær, frygten for at komme helt tæt på, hvor det gør ondt, som kvinden har. Men det forbliver bare for banalt beskrevet, og historien udvikler sig ikke meget. Kvinden står i stampe i sit eget smørhul, og det gør fortællingen på den måde også. Sådan har mange andre danskere det måske også i forhold til de fattige udviklingslande, at de er så langt væk og svære at forholde sig til, men jeg kunne godt ønske at Hammann rokkede lidt mere ved det end blot at beskrive (godt, i øvrigt), hvor handlingslammede vi står, når vi selv skal ofre noget for at komme ud og forstå de store udfordringer, mange udviklingslande kæmper med. Hammann skriver skarpt og morsomt om sine personen, der klædes af med stor humor. Det gør hun særligt i "Se på mig". Men bogen her er en tam læseoplevelse, fordi temaet ikke bliver udfordret særlig meget.
Idéen om at den navlebeskuende kvinde vil rette op på sine egne ubalancer (min tolkning) ved at redde verden, uden at tage derud, er godt tænkt. Via et mystisk hotelværelse kan hun besøge alle verdens plagede ulande og skrive den nødvendige og vigtige bog om verdens uretfærdighed, som hun brænder for. Og alligevel ikke for hun tør ikke selv sætte sig på spil, da hun er for optaget af sin egen lille trummerum.
Det er i for sig et spændende tema, Hammann spænder ud, og sat i en overraskende fortælling, men jeg blev så træt, så træt af at læse kvindens banale betragtninger (som fylder mange sider) af de fattige lande. Som oplevet gennem en tv-skærm.
Det er muligvis pointen, at læseren også skal mærke den mangel på nærvær, frygten for at komme helt tæt på, hvor det gør ondt, som kvinden har. Men det forbliver bare for banalt beskrevet, og historien udvikler sig ikke meget. Kvinden står i stampe i sit eget smørhul, og det gør fortællingen på den måde også. Sådan har mange andre danskere det måske også i forhold til de fattige udviklingslande, at de er så langt væk og svære at forholde sig til, men jeg kunne godt ønske at Hammann rokkede lidt mere ved det end blot at beskrive (godt, i øvrigt), hvor handlingslammede vi står, når vi selv skal ofre noget for at komme ud og forstå de store udfordringer, mange udviklingslande kæmper med. Hammann skriver skarpt og morsomt om sine personen, der klædes af med stor humor. Det gør hun særligt i "Se på mig". Men bogen her er en tam læseoplevelse, fordi temaet ikke bliver udfordret særlig meget.
December 28, 2018
Dette er en bog vi skulle læse i vores litteraturgruppe. Havde det ikke været tilfældet ville jeg kun have læst de første 20 sider og så lagt den væk. Den var dog på sin vis spændende og si-fi delen af den er tankevækkende. Jeg kan ikke fordrage det direkte og unuancerede sprog som især er tydeligt i starten og slutningen af bogen. Alt til trods giver jeg den 3 stjerner fordi den kunne danne grobund for vilde diskussioner i litteraturgruppen.
July 28, 2011
uovertruffen...følte mig ramt på godt og ondt
August 12, 2011
Vigtige budskaber i et sjovt og usædvanligt univers der er godt beskrevet, men kors en elendig og banal slutning. Virkelig ærgerligt.
Displaying 1 - 5 of 5 reviews