Necropolis er en prequel til Requiem og Pax Immortalis. Den første novelle "Infektion" (også bragt i antologien "I overfladen") fortæller, hvordan de første zombier opstod. En ny verdensorden så dagens lys efter nedkæmpningen af supercomputeren IO fra "Psykonatuen", men samtidig begyndte der også at blive født langt flere børn med Downs syndrom. For at helbrede disse børn forsøgte firmaet Bophal Entreprise at vaccinere dem med en nyopfundet kur - som desværre viste sig at have en uforudset effekt.
De efterfølgende noveller fortæller om tiden efter infektionen brød ud. Der er fortællingen om en gruppe nationalgardister, som sendes ud for at få styr på nogle optøjer, men som ender med at kæmpe mod zombier i det lokale supermarked. Eller fortællingen om en oberst som besætter et hospital og rydder op blandt patienterne efter Darwins princip om survival of the fittest, for ikke alle kan reddes i det nye samfund.
Leis fortæller, hvordan regeringer står magtesløse overfor katastrofen - bl.a. fordi alle har så travlt med at fralægge sig ansvar, at ingen tør se situationen i øjnene. Og som altid får han flettet flere små hip ind om vores nuværende samfund. For hvem andre end Patrick Leis kan give den nye rygelov et ord med på vejen i en zombie-roman, uden at det virker mærkeligt
Lange passager, hvor alt bliver forklaret af en eller anden karakter, i stedet for at vise det i handlingen.
Verdensskabelsen er helt ad helvede til, og jeg har svært ved at forestille mig verden, fordi den i handlingen ligner den virkelighed der fandtes for ca. 30 år siden, men i alle de passager, hvor karakterer fortæller om verdenen, så er den helt anderledes, post-teknologisk, post-internet og smartphones. Det virker slet ikke. Hvis man ikke vil have mobiltelefoner i sin bog, så lader man den bare foregå før mobiltelefoner -det er horror, jeg forventer ikke et realistisk univers.
Og så er der den sexismen... Jaja, romanen er skrevet for metoo-sagerne, men samtlige kvinder (som kun indgår som sidekarakterer de mandlige hovedkarakterer kan spille bold op ad) er hjælpeløse, ofre, ude af stand til at tage vare på sig selv. Der er lige en enkelt kvinde som kan køre en bil, og en kvindelig politidirektør, som får voksenskældud af en mand. Hvorfor er alle hovedpersonerne mænd? Er det så utænkeligt for forfatteren at en kvinde kan overleve et zombieangreb? At en kvinde kan være læge eller forsker?
Sproget er også virkelig ringe og fladt, alle karaktererne taler ens og de bander på den samme måde, uanset hvilket miljø de befinder sig i, men det kan skyldes oversættelsen til dansk.
Idéen med en novellesamling, hvor hver historie fortæller en del af en zombie-apokalypse er ellers virkelig god, men udførelsen er elendig.
Virkelig utroværdig historie. Finder sted mange af i fremtiden, men det virker alligevel som om settingen er nutiden. Ingen ændringer, hverken kulturelt, teknologisk eller andet.
Ærgerligt, for de enkelte historier er egentlig okay. Jeg endte også med at være okay med, at hvert kapitel starter forfra med nye karakterer.
Mest interessante karakter var Oberst Rank fra hospitalet, som håndterer den chokerede læge fantastisk, samtidig med at han genialt forklarer de militære udfordringer ved at bekæmpe en zombiehær. Bl.a. manglen på frygt, som er en stor del af normal krigsføring - Håndgranaten der gør begrænset skade, men får andre til at tøve.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Måske ikke den mest troværdige zombie historie der findes, men jeg var ganske godt underholdt. Hvert kapitel følger en ny person og det fungerede ok, en nem måde at få fortalt hele historien på.