En byrde var blevet løftet fra Mik'kals skuldre. Han var fri og ikke længere bundet til Sigga. Men hvorfor havde han det så så dårligt? Hvorfor følte han sig som en fange? Hans længsel efter Raija blussede op igen. Nu kunne hun blive hans. Men hvor kunne han finde hende? Der var ingen tid at spilde. Måske kunne han finde Raija på det store marked, der snart skulle afholdes...
Jeg orker simpelthen efterhånden ikke udtrykke nogle tanker om disse bøger. De er så indviklede og komplicerede med så mange tråde der startes i øst og vest og samles alle steder, fra fortiden og ud i fremtiden, så mange skæbner der knytter endnu flere skæbner sammen, at man ikke længere ville kunne forklare noget som helst der er sket i nogen af bøgerne uden at røbe noget der ville spolere. Selv i den første bog var det svært, fordi Raija's kærlighed er så kompliceret, hun har så mange forhold. Man kan i hvert fald sige at gamle eller fik ret: Flere mænd end børn! Skønt hun nu også efterhånden har mange af dem!