INTRIGER, BEDRAG OG BRUTALITET HERSKER I TOPPEN AF POLITIK.
Den tidligere økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille er førstehåndsvidnet, der tager læseren med ind i magtens hemmelige rum. Han har gemt referater, sms’er og mails fra fire år med Lars Løkke som statsminister fra 2015 til 2019.
De fire år bærer præg af hulemøder, halve sandheder, kamikaze-angreb og gammelt nag. Fra valgsejr og kaviar til et sandt trekantsdrama i lys lue mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen, DF-formand Kristian Thulesen Dahl og Liberal Alliance.
Bogen er spækket med detaljer fra højlydte skænderier i regeringstoppen, til audiens med Hendes Majestæt og kronprinsen samt et bittert magtopgør ved taberbordet i et desillusioneret parti.
Du kommer helt ind i magtens centrum og ser, hvordan politik bliver til eller går til grunde. Hvor politikerne siger et og gør noget andet, og hvor hurtige studehandler har store konsekvenser for borgernes liv.
Jeg læser denne slags bøger for at stifte bekendtskab med en verdensopfattelse, som er meget forskellig fra min egen. Og da Ammitzbøll-Bille i en passage får beskrevet sig selv og Anders Samuelsen som “to sårede alpha-hanner”, når vi sådan cirka topmålet i den henseende. For alpha-han er nok noget at det absolut aller, allersidste, det kunne falde mig ind at betegne nogle af præcist dé to med. Milde moses et vanvittigt selvbillede!
Jeg havde håbet på at blive klogere på en slags dybere mening med LA’s deltagelse i VLAK-regeringen, men hvis den var der, forsvinder den fuldkommen i fladbundet og kortsigtet magtspil: Meget går galt, og endnu mere ender katastrofalt. I det mindste sparer forfatteren ikke sig selv i fremstillingen. Til gengæld er han på det mest forstemmende tydeligvis slet ikke færdig med spillet.
Det ser man fx i den nedrige måde han beskriver DFs Kim Christiansens nedsvælgelse af store mængder af svinekødsbaseret smørrebrød under et overtalelsesmøde om jeg har helt glemt hvad. Man får næsten medlidenhed med DF’eren, og det er noget af en bedrift; igen et sted jeg absolut aldrig før har været i forhold til dén personage.
Ammitzbøll-Bille er en ret god oplæser, men der er simpelthen så meget andet jeg skal læse/høre, før jeg vil overveje at beskæftige mig med noget af ham igen.
Meget velskrevet. Nærmest thriller-agtig indsigt i toppolitik 2015-2019. Hvis man kan lide tv-serien Borgen, så kan man nok også lide denne bog.
SEAB holder sig ikke tilbage fra at være subjektiv og personlig. Det gør unægtelig historierne saftige. Hvis man forestillede sig andre aktører fra tiden skrev tilsvarende bøger kunne det nok ende som en værre gang mudderkastning. Men jeg synes det er befriende at han ikke putter med sin ærlige mening.
En elendig og ligegyldig bog. Den er dårligt skrevet, idet det er meget vanskeligt at følge handlingen langs en tidslinje. På den måde kommer den til at stå som en samling usammenhængende historier om tåbeligheder i dansk politik. Det er vel ikke nyt, at politik er beskidt. Det er vel heller ikke nyt, at de kloge narrer den mindre kloge. I bedste fald viser bogen en ufattelig naiv tilgang til politik, i værste fald komplet uduelighed. Jeg var medlem at LA i perioden, men meldte mig ud, pga. den amatøragtige tilgang til dansk politik, herunder en ufattelig dårlig håndtering af vigtige emner og superdårlig ledelse, da konflikter bare fik lov til at eskalere, uden der var en “voksen” der greb ind. Jeg har intet til overs for DF - som i SLET intet. Men at give skylden for nederlaget til DF, samt affinde sig i beskidte kneb fra DF, det er altså LAs egen skyld. Når man så holder på uduelige politikere, der fremmer egne sager på bekostning af partiets, så kan det kun gå en vej. Bogen er et patetisk forsøg på at skyde skylden fra sig, men den virker ikke…
I betragtning af nogle af anmeldelserne var denne bog en lille skuffelse for mig. Hvis man har læst fx For enhver pris vil der ikke være så meget af det væsentlige indhold, som overrasker - og det er vel egentlig lidt overraskende. Omvendt er det i hvert fald en ros til Qvortrup og Mogensens netværk af centralt placerede kilder.
Insider er letlæst og sådan set velskrevet, trods det forhold at Ammitzbøll-Bille tilsyneladende ikke har betjent sig af en ghostwriter eller lignende, og der kommer da også en del interessante fortællinger fra diverse små og store forhandlingsforløb og politiske trakasserier. Den fremstår dog lidt for løs i fugerne. Det er fx svært at forstå, hvorfor han har opgivet at holde fast i det kronologiske forløb i LA's rolle som mandatgrundlag og deltager i Løkke-regeringen. Det kunne måske godt have givet mening, men så mener jeg, der skal sættes en anden strukturerende logik i stedet - og det sker for mig at se ikke.
Dybest set synes jeg, der er noget tragikomisk over LA (og SEAB): Vi hører om passion, tårer, vrede og hårde kampe - alt sammen med én primær mission for øje: At lette skatten for de af det danske samfunds rigeste mennesker, der ikke allerede (som storsponsor Lars Seier) er draget i udenlandsk skattely. Svært at forestille sig noget, der bedre kan illustrere, hvad udtrykket "en bedre sag værdig" dækker over...
Usympatisk bog om dansk politik, når det er værst. Om en demagogisk selvglad levebrødspolitiker, der har sig selv i centrum, også i denne bog, hvor der i bedste sladderbladsstil udstilles og fortælles hemmeligheder og ufinheder fra en ulykkelig tid. Bogen handler i høj grad om, hvor dårlige beslutninger alle andre tager, og hvor meget man (også forfatteren selv) gik på kompromis med idealer og værdier. En dygtig retoriker har altså skrevet en decideret usympatisk og ond sladrehanksbog, som man kun skal læse hvis man vil mindes om, hvor godt det kunne have været, hvis ikke forfatteren havde været så uduelig en politiker.
Jesus Kristus, sikke en overraskelse. Tænkte at bogen nok skulle polere SEABs image, men det sker ikke (i udpræget grad). Et meget ærligt og rystende portræt af VLAK regeringen, med idiotiske magtkampe, smålighed og ikke det man forbinder med statsmandskab. Måske tænkte man det var en børnehave og her er mange eksempler på det.
Var meget irriteret på Simons lidt barnlige oplæsning til at begynde med, men det vænner man sig til.
Den får en 2’er, men kunne også være en lille 3’er. Til tider er den virkelig spændende og interesant, men har man læst “For enhver pris” er der ikke så meget nyt. Herudover springer den meget i tid, og som læser mangler man nogle mellemregninger, så det er lettere at forstå, hvorfor det ender, som det gør.
Meget interessant for de politisk nørdede, som jeg selv. Vi kommer helt ind i magtspillet, og forfatteren er selvkritisk over sin egen rolle. Yderst velskrevet.
Jeg tilstår, at den sidste stjerne er givet for ren og skær voyeuristisk nydelse ved at få lov at betragte det politiske maskineri i al dens kluntethed og opblæsthed :-)
Hvis du på nogen måde er politisk interesseret er det her et must-read. Måske er den lidt for politiske nørder, for ja, en smule “du skal se news 24/7”-ish. Men danm, det er magisk, at lytte til Simon Emil læse den højt selv og wow, den er skrevet som fiktion på en forholdsvist troværdig way. 4 stjerner med pil op