Til trods for traumer fra sin barndom har den unge new zealandske plastikkirurg Robert McAllister succes i livet. Sammen med en håndfuld kollegaer nærmer han sig afslutningen på en ny behandlingsform, der vil revolutionere hele plastikkirurgien, og efter hans gravide kæreste, kriminalassistenten Susan White, giver ham sit ja, tegner fremtiden lys.
Midt i lykkerusen dør to af hans kollegaer på mistænkelig vis, og snart kastes mistanken på Robert som gerningsmand. I begyndelsen nægter Susan at tro på hans involvering, men efterhånden som opklaringsarbejdet skrider frem, skyller en tvivl ind over hende. En tvivl, der kommer til sin ret, da Robert idømmes fængsel på livstid. Med udsigt til at leve resten af sit liv i fængsel får Robert en dag chancen for at bevise sin uskyld. Men vejen til retfærdigheder lang og kringlet, for hvem kan han stole på? Og kan han finde styrken til at gøre op med barndommens traumer?
Den här boken har så många olika delar, vilket jag både gillar och inte. Ibland tar det tid för mig att förstå hur allt kommer att höra ihop. Jag hoppas hela tiden och blir glad då jag inser att det finns en tanke med allt och alla dess sidoberättelser. Vi får följa två parallella historier, den ena som handlar om Robert och morden, den andra som handlar om en patients familj där Robert räddat livet på denna patient. Ju längre in i historien jag kommer desto mer engagerad känner jag mig. Jag anar relativt tidigt vem som kan vara den som ligger bakom allt, men författarna lyckas ändå hålla min nyfikenhet igång till slutet.
En gruppe plastikkirurger er ved at revolutionere behandlingen indenfor deres felt via genforskning, men netop som de står på tærsklen til at bryde de genetiske koder, begynder forskerne at dø. Er det selvmord, naturlige dødsårsager eller er der tale om mord?
Samtidig følger vi et par lokale maorifamilier, der kæmper med at overleve og som allerede har mistet alt for meget. Deres veje krydses med en af plastikkirurgernes og deres historier spindes sammen.
Jeg er ikke særligt begejstret for romanen. Selvom den er skrevet på dansk, er sproget, som hvis den havde været oversat fra engelsk. Historien faldt ikke i min smag og jeg forstod ikke helt plottet eller hvorfor det var relevant for historien at inddrage maorier i den.
Hvis man er til amerikanske krimier, kan denne sagtens falde i smagen, men selv foretrækker jeg stilen fra de nordiske krimier.