Kvalitative metoder belyser, hvordan mennesker oplever og beretter om verden, hvordan de agerer, og hvordan menneskelige fænomener fremtræder og udvikler sig i komplekse sammenhænge. Metoderne er på forskellig vis egnede til at beskrive, forstå, fortolke og analysere den menneskelige erfarings mange nuancer og kvaliteter. De kvalitative metoder har været i hastig vækst i human- og samfundsvidenskaberne i de seneste ca. 25 år, og forskere har på tværs af faggrænser udviklet et væld af forskellige teknikker, tilgange og perspektiver. Denne bog er den første på dansk til at samle de mangeartede kvalitative metoder i ét værk. Bogens forfattere er alle erfarne kvalitative forskere, der for langt størstedelens vedkommende har base i Danmark. Bogens 24 kapitler giver en indføring i de kvalitative metoders teori, men lægger først og fremmest vægt på konkret at beskrive den håndværksmæssige kunnen, som præger indsigtsgivende kvalitative studier. Bogen vil derfor være velegnet for både studerende og erfarne kvalitative forskere. Svend Brinkmann og Lene Tanggaard er begge professorer ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
Svend Brinkmann (født 23. december 1975) har været professor i almenpsykologi og kvalitative metoder på Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet siden 2009. Han er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet.
Svend Brinkmann har skrevet og redigeret en lang række bøger og mere end 150 artikler. Derudover har han udgivet artikler og bogkapitler på syv forskellige sprog. I almenheden blev han i 2014 kendt for bogen Stå fast, hvori han gør op med, hvad han beskriver som tidens (selv)udviklingstyranni. Svend Brinkmann har også medvirket i radioprogrammet Netværket på P1 fra 2009-2016 og var i 2014 vært på DRK programmet Lev Stærkt.
Svend Brinkmann har gennem sin karriere modtaget mange priser og legater. Blandt andet modtog han i 2015 DR's formidlingspris Rosenkjærprisen og Gyldendals formidlingspris sammen med Lene Tanggaard.
Denne bog er den perfekte bog til hver universitet studerende der skal arbejde med kvalitative metoder. Den er letlæseligt og praktiskorienteret i forhold til andre metode boger.