What do you think?
Rate this book
Den 4. Parallell #1
Das Lazarusphänomen
Nach einem Autounfall erwacht Emma aus dem Koma und nichts ist mehr wie zuvor. Sie hat das Gefühl, dass mit ihrem Kopf etwas nicht stimmt. Wieso kann sie sich immer wieder an Situationen und Orte erinnern, die sie gar nicht kennt? Emma weiß nicht, was andere schon längst herausgefunden haben. Sie ist die Hoffnung der Zukunft und damit in großer Gefahr. Aber die Jagd hat gerade erst begonnen…
288 pages, Paperback
First published January 1, 2009
2 people are currently reading
44 people want to read
About the author
Kjetil Johnsen
47 books15 followersKjetil Johnsen er en norsk serieforfatter, journalist og redaktør. Han er oppvokst på Melhus i Sør-Trøndelag.
I dag bor han i Nittedal utenfor Oslo.
Johnsen har bakgrunn som journalist og redaktør i flere ukeblader og magasiner, inkludert Se og Hør, Topp, NÅ, Hytteliv, Western, Romantikk, Vi og gutta og 4U
Han er ansatt som forlagsredaktør og business area manager i Egmont Serieforlaget. Johnsen har utgitt flere bøker for Gyldendal forlag.
Som forfatter har han utgitt flere romanserier for ungdom, blant annet Tusen biter (18 bind, 2002–05), 3venner (10 bind, 2007–08) og Den 4. parallell (2009–).
Bøkene hans er oversatt til svensk, dansk, tysk og russisk.
I dag bor han i Nittedal utenfor Oslo.
Johnsen har bakgrunn som journalist og redaktør i flere ukeblader og magasiner, inkludert Se og Hør, Topp, NÅ, Hytteliv, Western, Romantikk, Vi og gutta og 4U
Han er ansatt som forlagsredaktør og business area manager i Egmont Serieforlaget. Johnsen har utgitt flere bøker for Gyldendal forlag.
Som forfatter har han utgitt flere romanserier for ungdom, blant annet Tusen biter (18 bind, 2002–05), 3venner (10 bind, 2007–08) og Den 4. parallell (2009–).
Bøkene hans er oversatt til svensk, dansk, tysk og russisk.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 16 of 16 reviews
May 6, 2012
WOW!! The start was very lazy and didn't temptate for further reading, though I right now want to run to the store and get the next book! With such a cliffhanger....wow, really amazing book!! Haven't read anything like that in...a very long time! Everything is perfectly thought out, and the details, the language, the plot - it's just genius! :) (And the author is norwegian, kinda awesome...!)
READ!
READ!
January 27, 2018
Helt ok
January 5, 2021
Eines der besten Bücher die ich je gelesen habe eigentlich nicht so die Richtung die ich lese aber unglaublich gut geschrieben und spannend
August 18, 2012
3,5 Sterne
Vollständige Rezi hier: http://anjaisreading.com/?p=312
Wer nicht weiß, was es mit diesem Phänomen auf sich hat, das Buch aber gern lesen möchte, dem kann ich nur sagen: FINGER WEG VON GOOGLE!!! xD
Von Anfang an hat eine gewisse Spannung geherrscht, die durch meine Unwissenheit noch zusätzlich angefeuert wurde. Aber eins nach dem anderen.
Wir haben Emma, unsere Hauptperson. Sie stammt aus Norwegen, lebt aber mit ihrer Familie in den USA auf einem Militärstützpunkt, wo Emmas Vater als Wissenschaftler arbeitet. Alles ganz harmlos. Oder doch nicht? Zumindest fängt es harmlos an – in einer Dino-Ausstellung. Emmas Vater und ihr kleiner Bruder haben Spaß, sie selbst langweilt sich allerdings. Also geht sie nach einer Weile hinaus auf den Parkplatz. Dort sticht ihr etwas ins Auge. Oder ist es nur ein Gefühl? Irgendetwas ist merkwürdig und sie kann es einfach nicht greifen. Und kurz danach geht es auch schon rund.
Die weitere Geschichte wird aus verschiedenen Perspektiven erzählt, wobei Emma den Hauptteil einnimmt. Eigentlich mag ich das nicht so, hier passt es aber. So streuen Schwenks auf zwei Krankenhausmitarbeiter (wie sich herrausstellt, sind das ein Arzt und der Klinikleiter) ebenso Rätsel und Fragen in die Geschichte wie die auf Emmas Onkel Harry.
Die Zeit zwischen Dino-Museum und aufwachen aus dem Koma ist für Emma ein schwarzes Nichts. Sie hat keine Erinnerung an die Ereignisse, was nach einem traumatischen Erlebnis nichts ungewöhnliches ist. Von oben bis unten eingegipst bzw. mit Bandagen eingewickelt und auf fremde Hilfe angewesen, beginnt ihr Leben ohne Eltern, dafür mit Onkel Harry – zwar hatte sie ihn nie als besonders herzlichen Menschen gekannt, doch sein jetziges Verhalten ist nur die Spitze des Fragenberges, den Emma zu erklimmen versucht.
Das Lazarusphänomen ist ein interessantes aber auch verwirrendes Buch, das mit seiner mysteriösen Geschichte und reduzierten Spannung zu fesseln weiß. Teilweise konnte ich das Buch nicht aus der Hand legen, der “nur noch ein Kapitel, nur noch ein Kapitel” Effekt war enorm. Wobei das hier einfach war, denn die Kapitel sind teilweise sehr kurz. Das ist ungewöhnlich, mich hat es aber nicht gestört. Im Gegenteil, es hat den Storyverlauf unterstützt.
Je weiter ich gelesen habe, umso mehr habe ich mich in eine Fringe-Folge versetzt gefühlt. Und das meine ich positiv, Fringe ist toll :) Dieses Fringe-Gefühl wurde durch kleine Flashbacks in die Zeit direkt vor dem Autounfall untermauert. Obendrein dauert es eine ganze Weile, bis irgendetwas erklärt wird. Das Buch bleibt lange rästelhaft, was ich persönlich sehr gut finde.
Das Lazarusphänomen wäre locker ein 4 oder 4,5 Sterne Buch gewesen. Zwei Dinge ziehen meine Wertung aber nach unten.
Da hätten wir den Schreibstil. Eigentlich lässt sich das Buch flüssig lesen, es gibt nur wenige Stellen, die den Lesefluss stocken lassen. Aber zu viele Sätze sind dem gleichen Muster unterworfen, zum Beispiel zwei durch ein “und” verbundene Hauptsätze. “Sie machte das und ging schlafen”, “Er setzte sich und tat dies” etc. Auch gab es recht viele Wortwiederholungen und Sätze, die etwas anders formuliert vielleicht besser geklungen hätten.
Ich weiß, es ist eine Übersetzung, ich weiß auch aus eigener Erfahrung, dass es ein schmaler Grat zwischen “am Original bleiben” und “schönes Deutsch” ist. Es wäre schön, wenn sich Übersetzer nicht zu sehr an das originale Format hielten, sondern der deutschen Sprache mehr Aufmerksakeit zukommen ließen. Man kann durchaus in eigene Worte bringen, was im Original steht, ohne dabei dessen Sinn zu verfälschen. Sätze umstellen, zusammenfassen, auseinander bringen. Es ist eigentlich nicht schwer. Dinge, die in anderen Sprachen vielleicht üblich sind und dort gut klingen, funktionieren im Deutschen einfach nicht.
Punkt Zwei auf meiner Negativskala ist das Ende. Es wird zwar so ziemlich alles aufgeklärt, es kommt aber etwas viel auf einmal. Auch die Umsetzung der Lösung ist etwas wirr und unausgegoren. Die Erklärungen selbst sind zwar in sich schlüssig, wirken trotzdem nach “schnell präsentierter Lösung”.
Desweiteren war das Buch… auf einmal zu Ende. Seite umgeblättert zum weiterlesen, aber außer den End-Credits ist da nichts mehr. Ich war beinahe davon überzeugt, dass ein paar Seiten fehlen. Aber nein, da Buch endet mit einem Cliffhanger, der plötzlicher nicht hätte kommen können. Zum Glück liegt der Nachfolger Die Carringtonkatastrophe schon bereit und wird bald gelesen.
Vollständige Rezi hier: http://anjaisreading.com/?p=312
Wer nicht weiß, was es mit diesem Phänomen auf sich hat, das Buch aber gern lesen möchte, dem kann ich nur sagen: FINGER WEG VON GOOGLE!!! xD
Von Anfang an hat eine gewisse Spannung geherrscht, die durch meine Unwissenheit noch zusätzlich angefeuert wurde. Aber eins nach dem anderen.
Wir haben Emma, unsere Hauptperson. Sie stammt aus Norwegen, lebt aber mit ihrer Familie in den USA auf einem Militärstützpunkt, wo Emmas Vater als Wissenschaftler arbeitet. Alles ganz harmlos. Oder doch nicht? Zumindest fängt es harmlos an – in einer Dino-Ausstellung. Emmas Vater und ihr kleiner Bruder haben Spaß, sie selbst langweilt sich allerdings. Also geht sie nach einer Weile hinaus auf den Parkplatz. Dort sticht ihr etwas ins Auge. Oder ist es nur ein Gefühl? Irgendetwas ist merkwürdig und sie kann es einfach nicht greifen. Und kurz danach geht es auch schon rund.
Die weitere Geschichte wird aus verschiedenen Perspektiven erzählt, wobei Emma den Hauptteil einnimmt. Eigentlich mag ich das nicht so, hier passt es aber. So streuen Schwenks auf zwei Krankenhausmitarbeiter (wie sich herrausstellt, sind das ein Arzt und der Klinikleiter) ebenso Rätsel und Fragen in die Geschichte wie die auf Emmas Onkel Harry.
Die Zeit zwischen Dino-Museum und aufwachen aus dem Koma ist für Emma ein schwarzes Nichts. Sie hat keine Erinnerung an die Ereignisse, was nach einem traumatischen Erlebnis nichts ungewöhnliches ist. Von oben bis unten eingegipst bzw. mit Bandagen eingewickelt und auf fremde Hilfe angewesen, beginnt ihr Leben ohne Eltern, dafür mit Onkel Harry – zwar hatte sie ihn nie als besonders herzlichen Menschen gekannt, doch sein jetziges Verhalten ist nur die Spitze des Fragenberges, den Emma zu erklimmen versucht.
Das Lazarusphänomen ist ein interessantes aber auch verwirrendes Buch, das mit seiner mysteriösen Geschichte und reduzierten Spannung zu fesseln weiß. Teilweise konnte ich das Buch nicht aus der Hand legen, der “nur noch ein Kapitel, nur noch ein Kapitel” Effekt war enorm. Wobei das hier einfach war, denn die Kapitel sind teilweise sehr kurz. Das ist ungewöhnlich, mich hat es aber nicht gestört. Im Gegenteil, es hat den Storyverlauf unterstützt.
Je weiter ich gelesen habe, umso mehr habe ich mich in eine Fringe-Folge versetzt gefühlt. Und das meine ich positiv, Fringe ist toll :) Dieses Fringe-Gefühl wurde durch kleine Flashbacks in die Zeit direkt vor dem Autounfall untermauert. Obendrein dauert es eine ganze Weile, bis irgendetwas erklärt wird. Das Buch bleibt lange rästelhaft, was ich persönlich sehr gut finde.
Das Lazarusphänomen wäre locker ein 4 oder 4,5 Sterne Buch gewesen. Zwei Dinge ziehen meine Wertung aber nach unten.
Da hätten wir den Schreibstil. Eigentlich lässt sich das Buch flüssig lesen, es gibt nur wenige Stellen, die den Lesefluss stocken lassen. Aber zu viele Sätze sind dem gleichen Muster unterworfen, zum Beispiel zwei durch ein “und” verbundene Hauptsätze. “Sie machte das und ging schlafen”, “Er setzte sich und tat dies” etc. Auch gab es recht viele Wortwiederholungen und Sätze, die etwas anders formuliert vielleicht besser geklungen hätten.
Ich weiß, es ist eine Übersetzung, ich weiß auch aus eigener Erfahrung, dass es ein schmaler Grat zwischen “am Original bleiben” und “schönes Deutsch” ist. Es wäre schön, wenn sich Übersetzer nicht zu sehr an das originale Format hielten, sondern der deutschen Sprache mehr Aufmerksakeit zukommen ließen. Man kann durchaus in eigene Worte bringen, was im Original steht, ohne dabei dessen Sinn zu verfälschen. Sätze umstellen, zusammenfassen, auseinander bringen. Es ist eigentlich nicht schwer. Dinge, die in anderen Sprachen vielleicht üblich sind und dort gut klingen, funktionieren im Deutschen einfach nicht.
Punkt Zwei auf meiner Negativskala ist das Ende. Es wird zwar so ziemlich alles aufgeklärt, es kommt aber etwas viel auf einmal. Auch die Umsetzung der Lösung ist etwas wirr und unausgegoren. Die Erklärungen selbst sind zwar in sich schlüssig, wirken trotzdem nach “schnell präsentierter Lösung”.
Desweiteren war das Buch… auf einmal zu Ende. Seite umgeblättert zum weiterlesen, aber außer den End-Credits ist da nichts mehr. Ich war beinahe davon überzeugt, dass ein paar Seiten fehlen. Aber nein, da Buch endet mit einem Cliffhanger, der plötzlicher nicht hätte kommen können. Zum Glück liegt der Nachfolger Die Carringtonkatastrophe schon bereit und wird bald gelesen.
December 28, 2020
I read this series when I was 11. It is the foundation of my fascination for quantum mechanics and literature in general. For being the literal foundation of my childhood, a solid 5 stars.
January 26, 2012
Den norske forfatter Kjetil Johnsen er forrygende til at skrive. Tonen bliver hurtigt slået an i prologen, og man ved, at det her — det her er en virkelig god bog. Den er rig på ubrugte sproglige billeder, og man oplever tit det, hvor man må stoppe op og tænke ”hvad sker der egentlig her?”. Den effekt fortsætter gennem hele bogen, for Johnsen vil nødig give ud af detaljer om det store scenarie i bogen indtil sidste ende, men selv der står der ubesvarede spørgsmål tilbage, som klart ligger op til en fortsættelse.
Langsomt udfoldes situationerne og deres miljø i bogen med små ”kicks” af spænding, så interessen forbliver vakt. På samme tid virker handlingen hurtig og langt fra monoton, og man hænger i hvert et ord og har hjernen med hele vejen. Bogen er velskrevet og velovervejet – plottet er næsten lige så kompliceret som kvantefysik, som er et af hovedtemaerne i bogen. Jeg fatter ikke, hvordan et menneske kan have hoved til at sammensætte sådan en handling med så mange overraskelser, men det har Kjetil Johnsen virkelig formået på en flot og elegant måde, og jeg har udviklet stor respekt for ham.
Læserens medlidenhed ligger hos Emma, som har mistet næsten alt og står med meget lidt tilbage. Hun er en typisk teenager med typiske teenageønsker. Nogen gange kan man godt opleve, at ældre forfattere skriver deres unge karakterer helt forkert og ”over-unge”, men sådan er det slet ikke i ‘Lazarusfænomenet’. Emma er viljefast og kræver svar på sine spørgsmål – men onkel Harry er ikke lige villig til at give dem til hende. Man undrer sig en overgang over, hvorfor hun ikke sørger mere over sine forældre. Man føler lidt, at det ødelægger den ellers perfekte troværdighed, der ligger over hende. Men så begynder Emma selv at undre sig over, at hun ikke sørger mere over dem, hvilket gør hende bare endnu mere ægte, tænkende og håndgribelig.
Det er ikke til at forstå, hvorfor i al verden det skulle være hendes skyld, at hendes familie er død, og man føler en smule modvilje mod onkel Harry for at synes det. Dog blødes den op hen af vejen i takt med, at han knytter tættere bånd med Emma. Til sidst kom jeg faktisk til at holde af ham.
Der er næsten 70 kapitler på lidt under 300 sider, så vi er nede i kapitler, der i gennemsnit er helt nede på omkring fire – fem sider. Dette synes jeg dog ikke er negativt – langt fra – for kapitlerne er alle fyldt med spænding og mystik, som rammer ens interesse hårdt og pågående. Der er flere forskellige synsvinkler, og de skifter næsten hvert kapitel. Der er lige fra Emma og hendes onkel Harry til chefkirurg MacDonald og en hemmelig agent fra forsvarsministeriet. På den måde kører der flere handlinger på en gang, men det sensationelle ved dette er, at det hele alligevel omhandler en stor kernehandling – Emma. Med alle de synsvinkler får man meget viden, men så alligevel ikke, for Johnsen holder en hver slags afslørende indsigt i stram snor, og der bliver kun uddelt bider af gangen. I bogen er næsten hver kapitel afslutning som et slag ansigt: chokerende, men også ret spændende.
Bogens slutning tigger om at blive fortsat – måske næsten lidt for meget, for jeg havde i forvejen tænkt mig at læse den næste. Efter min mening ender man altså bare ikke en bog med sætningen ”vi skal væk, inden de æder os.” Det bliver bare på en eller anden måde alt for meget.
Jeg havde virkelig brug for bare at gribe den næste bog i serien, da jeg var færdig med ‘Lazarusfænomenet’. Begrave mig i de talrige sider fyldt med spændende ord og vendinger. Hav den næste bog, ‘Carringtonkatastrofen’, klar, når du læser ‘Lazarusfænomenet’ og forbered dig på en hæsblæsende og tankevækkende bog, som højst sandsynligt vil sætte spor af forundring og forargelse i din hukommelse.
Langsomt udfoldes situationerne og deres miljø i bogen med små ”kicks” af spænding, så interessen forbliver vakt. På samme tid virker handlingen hurtig og langt fra monoton, og man hænger i hvert et ord og har hjernen med hele vejen. Bogen er velskrevet og velovervejet – plottet er næsten lige så kompliceret som kvantefysik, som er et af hovedtemaerne i bogen. Jeg fatter ikke, hvordan et menneske kan have hoved til at sammensætte sådan en handling med så mange overraskelser, men det har Kjetil Johnsen virkelig formået på en flot og elegant måde, og jeg har udviklet stor respekt for ham.
Læserens medlidenhed ligger hos Emma, som har mistet næsten alt og står med meget lidt tilbage. Hun er en typisk teenager med typiske teenageønsker. Nogen gange kan man godt opleve, at ældre forfattere skriver deres unge karakterer helt forkert og ”over-unge”, men sådan er det slet ikke i ‘Lazarusfænomenet’. Emma er viljefast og kræver svar på sine spørgsmål – men onkel Harry er ikke lige villig til at give dem til hende. Man undrer sig en overgang over, hvorfor hun ikke sørger mere over sine forældre. Man føler lidt, at det ødelægger den ellers perfekte troværdighed, der ligger over hende. Men så begynder Emma selv at undre sig over, at hun ikke sørger mere over dem, hvilket gør hende bare endnu mere ægte, tænkende og håndgribelig.
Det er ikke til at forstå, hvorfor i al verden det skulle være hendes skyld, at hendes familie er død, og man føler en smule modvilje mod onkel Harry for at synes det. Dog blødes den op hen af vejen i takt med, at han knytter tættere bånd med Emma. Til sidst kom jeg faktisk til at holde af ham.
Der er næsten 70 kapitler på lidt under 300 sider, så vi er nede i kapitler, der i gennemsnit er helt nede på omkring fire – fem sider. Dette synes jeg dog ikke er negativt – langt fra – for kapitlerne er alle fyldt med spænding og mystik, som rammer ens interesse hårdt og pågående. Der er flere forskellige synsvinkler, og de skifter næsten hvert kapitel. Der er lige fra Emma og hendes onkel Harry til chefkirurg MacDonald og en hemmelig agent fra forsvarsministeriet. På den måde kører der flere handlinger på en gang, men det sensationelle ved dette er, at det hele alligevel omhandler en stor kernehandling – Emma. Med alle de synsvinkler får man meget viden, men så alligevel ikke, for Johnsen holder en hver slags afslørende indsigt i stram snor, og der bliver kun uddelt bider af gangen. I bogen er næsten hver kapitel afslutning som et slag ansigt: chokerende, men også ret spændende.
Bogens slutning tigger om at blive fortsat – måske næsten lidt for meget, for jeg havde i forvejen tænkt mig at læse den næste. Efter min mening ender man altså bare ikke en bog med sætningen ”vi skal væk, inden de æder os.” Det bliver bare på en eller anden måde alt for meget.
Jeg havde virkelig brug for bare at gribe den næste bog i serien, da jeg var færdig med ‘Lazarusfænomenet’. Begrave mig i de talrige sider fyldt med spændende ord og vendinger. Hav den næste bog, ‘Carringtonkatastrofen’, klar, når du læser ‘Lazarusfænomenet’ og forbered dig på en hæsblæsende og tankevækkende bog, som højst sandsynligt vil sætte spor af forundring og forargelse i din hukommelse.
July 18, 2014
Jeg opdagede denne bog ved noget af et tilfælde, for forlaget (Høst&Søn) har desværre valgt at udgive den som biblioteksbog, hvilket betyder at den er vanvittig dyr at købe i forretningerne – Taget i betragtning af hvordan priserne normalt er i samme genre. Derfor vil det også være en bog der er sværd at finde i forretningerne derude, men får I mod på at læse den, så prøv på jeres lokale biblioteks ungdomshylder.
Det der fangede mig mest var temaet og det korte referat fra bogen, som jeg forelskede mig ganske pænt i og med tanke på en nyskabende, sciencefiction præget ungdomsbog uden alt for meget pladderromantik og uden alt for mange sammenligninger med øvrige bøger, så jeg ret meget frem til at stifte bekendtskab med den første bog i serien D. 4. parallel. Desværre blev jeg en kende skuffet.
Forfatteren er bedst kendt for ungdomskrimien 4 veninder som jeg har hørt ganske godt om, men jeg synes desværre at det ungdommelige, lidt ligegyldige præg, får sat et skidt aftryk på bogen her. Den 17årige Emma vågner op i en hospitalsseng i USA efter en bilulykke, som har dræbt hele hendes familie. Folk omkring hende begynder at opføre sig mærkeligt og især hendes onkel fremviser en besynderlig, ligegyldig og nærmest hadefuld opførsel for hende, på trods af at hun bliver tvunget til at sidde i kørestol for en tid. Hendes lillebror har også forandret sig, er blevet blegere og siger ikke et ord. Samtidig plages hun af underlige minder, drømme om ting der måske er sket og deja-vu oplevelser, hvor der ikke burde være nogle. Hun får sværere og sværere ved at skelne drømme fra virkeligheden og den eneste som kan hjælpe hende kommer desværre for sent. Emmas far var anerkendt forsker i kvantemekanik og arbejdede for en metode til at rejse mellem parallelle verdner – En metode som lidt for mange mennesker er interesseret i og som Emma nu er den eneste billet til at få fat i.
Jeg elsker handlingen i bogen og det tema der kører – Desværre skuffede sproget mig noget og jeg blev aldrig helt hægtet på historien. Selvom jeg spekulerede på hvad der skete i næste kapitel, så blev jeg aldrig hægtet så godt fast at jeg ikke kunne slippe bogen igen og dét ærgre mig, for jeg havde håbet på en bog i stil med Mens vi endnu er her som virkelig krøb ind under huden på mig. I stedet fik jeg en god handling, med et lidt ligegyldigt sprog som jævnligt blev lidt for ungdomspræget og flere steder kammede det over og blev lidt for sukkersødt til at man samtidig kunne tro på den hårde action der udspillede sig med skydescener og flugtforsøg.
En god bog og en god ide – Men forfatteren mangler i mine øjne at finde ud af hvor han vil hen med sin bog og bestemme sig for om han vil have en hjertevarm historie eller en gribende science fiction. Sammensmeltningen af de to fungerede i hvert fald ikke godt i denne læsers øjne…
Læs alle anmeldelser her
Det der fangede mig mest var temaet og det korte referat fra bogen, som jeg forelskede mig ganske pænt i og med tanke på en nyskabende, sciencefiction præget ungdomsbog uden alt for meget pladderromantik og uden alt for mange sammenligninger med øvrige bøger, så jeg ret meget frem til at stifte bekendtskab med den første bog i serien D. 4. parallel. Desværre blev jeg en kende skuffet.
Forfatteren er bedst kendt for ungdomskrimien 4 veninder som jeg har hørt ganske godt om, men jeg synes desværre at det ungdommelige, lidt ligegyldige præg, får sat et skidt aftryk på bogen her. Den 17årige Emma vågner op i en hospitalsseng i USA efter en bilulykke, som har dræbt hele hendes familie. Folk omkring hende begynder at opføre sig mærkeligt og især hendes onkel fremviser en besynderlig, ligegyldig og nærmest hadefuld opførsel for hende, på trods af at hun bliver tvunget til at sidde i kørestol for en tid. Hendes lillebror har også forandret sig, er blevet blegere og siger ikke et ord. Samtidig plages hun af underlige minder, drømme om ting der måske er sket og deja-vu oplevelser, hvor der ikke burde være nogle. Hun får sværere og sværere ved at skelne drømme fra virkeligheden og den eneste som kan hjælpe hende kommer desværre for sent. Emmas far var anerkendt forsker i kvantemekanik og arbejdede for en metode til at rejse mellem parallelle verdner – En metode som lidt for mange mennesker er interesseret i og som Emma nu er den eneste billet til at få fat i.
Jeg elsker handlingen i bogen og det tema der kører – Desværre skuffede sproget mig noget og jeg blev aldrig helt hægtet på historien. Selvom jeg spekulerede på hvad der skete i næste kapitel, så blev jeg aldrig hægtet så godt fast at jeg ikke kunne slippe bogen igen og dét ærgre mig, for jeg havde håbet på en bog i stil med Mens vi endnu er her som virkelig krøb ind under huden på mig. I stedet fik jeg en god handling, med et lidt ligegyldigt sprog som jævnligt blev lidt for ungdomspræget og flere steder kammede det over og blev lidt for sukkersødt til at man samtidig kunne tro på den hårde action der udspillede sig med skydescener og flugtforsøg.
En god bog og en god ide – Men forfatteren mangler i mine øjne at finde ud af hvor han vil hen med sin bog og bestemme sig for om han vil have en hjertevarm historie eller en gribende science fiction. Sammensmeltningen af de to fungerede i hvert fald ikke godt i denne læsers øjne…
Læs alle anmeldelser her
December 31, 2022
LAZARUSFÆNOMENET er en spændende og hektisk science fiction bog - og lad mig bare sige det som det er: Når du har vendt den sidste side, vil du nok være meget forvirret og kræve mange svar!
Bogen handler om teenageren Emma, der vågner fra koma, og hendes liv er fuldkommen forandret. Da hun vågner på hospitalet opfører hendes Onkel Harry sig mærkværdigt og mistænksomt, Lillebror virker fjern og er stum, og hun mangler mange svar. Det er svært for hende at adskille drømme fra virkelighed, og snart bliver hun jagtet fra flere kanter - for hun besidder en evne, som mange er interesserede i.
Det er meget svært at forklare handlingen uden at ødelægge den, men jeg kan godt afsløre, at den handler om paralleller (som bogseriens navn også bevidner) og der er massere af plottwists! Kapitlerne skifter mellem at følge Emma, hendes onkel og andre vigtige personer i bogens handling, og den kan klart anbefales som en bogklubsbog eller i hvert fald at læse den sammen med en anden, så man har en at dele sine tanker med!
Hvis du er til action, spænding og en helt utrolig historie, så er LAZARUSFÆNOMENET noget for dig.
Bogen handler om teenageren Emma, der vågner fra koma, og hendes liv er fuldkommen forandret. Da hun vågner på hospitalet opfører hendes Onkel Harry sig mærkværdigt og mistænksomt, Lillebror virker fjern og er stum, og hun mangler mange svar. Det er svært for hende at adskille drømme fra virkelighed, og snart bliver hun jagtet fra flere kanter - for hun besidder en evne, som mange er interesserede i.
Det er meget svært at forklare handlingen uden at ødelægge den, men jeg kan godt afsløre, at den handler om paralleller (som bogseriens navn også bevidner) og der er massere af plottwists! Kapitlerne skifter mellem at følge Emma, hendes onkel og andre vigtige personer i bogens handling, og den kan klart anbefales som en bogklubsbog eller i hvert fald at læse den sammen med en anden, så man har en at dele sine tanker med!
Hvis du er til action, spænding og en helt utrolig historie, så er LAZARUSFÆNOMENET noget for dig.
December 11, 2012
Ene mene miste, was krabbelt in der Kiste...
Als Emma wieder zu sich kommt, ist alles anders. Ihr Onkel behandelt sie wie einen Parasiten, ihr Bruder spricht nicht mehr und ihre Pflegerin trägt eine Waffe. Was ist passiert? Bei einem Autounfall wurde sie aus dem Wagen geschleudert, ihre Eltern waren sofort tot. Ihr Onkel Harry beschließt, in den USA zu bleiben, obwohl Emma lieber zurück nach Norwegen möchte. Wie kommt es, dass sie Dinge wiedererkennt, die sie unmöglich kennen kann? Warum glaubt sie, Obama sei Präsident, obwohl doch scheinbar Hilary Clinton die Wahl gewonnen hat? Warum ist sie von allen Familienfotos verschwunden?
Darauf gibt es nur eine Antwort: Quantenmechanik. Die Arbeit ihres Dads.
Ein spannender Sci-Fi-Thriller um die Jagd nach einen Mädchen, das sich ihren Kräften nicht bewusst ist. Wer ist auf ihrer Seite und wer nicht? Wer jagt sie, wer will sie beschützen, wer braucht sie?
Spannend, schnell und mit einem Ende, bei dem ich laut lachen musste. Positiv gesehen!
Als Emma wieder zu sich kommt, ist alles anders. Ihr Onkel behandelt sie wie einen Parasiten, ihr Bruder spricht nicht mehr und ihre Pflegerin trägt eine Waffe. Was ist passiert? Bei einem Autounfall wurde sie aus dem Wagen geschleudert, ihre Eltern waren sofort tot. Ihr Onkel Harry beschließt, in den USA zu bleiben, obwohl Emma lieber zurück nach Norwegen möchte. Wie kommt es, dass sie Dinge wiedererkennt, die sie unmöglich kennen kann? Warum glaubt sie, Obama sei Präsident, obwohl doch scheinbar Hilary Clinton die Wahl gewonnen hat? Warum ist sie von allen Familienfotos verschwunden?
Darauf gibt es nur eine Antwort: Quantenmechanik. Die Arbeit ihres Dads.
Ein spannender Sci-Fi-Thriller um die Jagd nach einen Mädchen, das sich ihren Kräften nicht bewusst ist. Wer ist auf ihrer Seite und wer nicht? Wer jagt sie, wer will sie beschützen, wer braucht sie?
Spannend, schnell und mit einem Ende, bei dem ich laut lachen musste. Positiv gesehen!
February 12, 2013
This book was amazing!
I haven't read about an alternativ universe before and it facinated me. I was totaly hooked from the beginning. I had this strange feeling while reading the book, like I was there. I read it in two days.
The only bad thing that is to say about this book is that the protagonist; 17 year ld Emma, seemed a little annoying to me sometimes. But I guess that it isn't so strange when we look ar what she's beed throug.
I haven't read about an alternativ universe before and it facinated me. I was totaly hooked from the beginning. I had this strange feeling while reading the book, like I was there. I read it in two days.
The only bad thing that is to say about this book is that the protagonist; 17 year ld Emma, seemed a little annoying to me sometimes. But I guess that it isn't so strange when we look ar what she's beed throug.
July 31, 2016
Jeg havde lidt blandede følelser om denne bog! Jeg synes starten var ret tung og noget kedelig! Da jeg så nåede til omkring side 130 begyndte alt fysikken at komme, hvilket jeg syntes var ekstremt spændende! Slutningen var mærkelig, og ikke ret godt formuleret. Jeg kunne godt have brugt bare en lille smule romance! Ideen var nytænkende og spændende, og jeg vil helt sikkert fortsætte med at læse resten af serien.
December 29, 2014
Sorry, I just couldn't stand how selfish, stupid and childish the main charater was.
Review in Swedish at Boktycke.
Review in Swedish at Boktycke.
November 10, 2011
Jeg havde ikke de store forventninger til denne bog, men jeg blev virkelig positiv overrasket. Og sidste side fik mig til at ønske MERE!
April 6, 2015
Reread.
Rating: 4.5 Stars
Arhg!! Den slutter så godt, men så mærkeligt!!! argh...
Rating: 4.5 Stars
Arhg!! Den slutter så godt, men så mærkeligt!!! argh...
July 6, 2015
Interesting book and i'm looking forward to read the other books.
July 15, 2019
Jeg liker denne serien. Den er så interessant at jeg har lest den flere ganger :)
Displaying 1 - 16 of 16 reviews