En broget flok detektiver skal afdække en bys hemmeligheder for at redde deres elitekorps.
1927. Esbjerg, den vindomsuste og fremadstormende købstad på den yderste vestkyst, er plaget af en række påsatte brande. Alvoren stiger, da det går udover borgmesterens sommerhus, og brandtomten afslører et grusomt fund. Kort efter driver en lystbåd i land, og i masten hænger en ung mandkorsfæstet. Den døde er Tom Faber, der var søn af byens tobaksfabrikant og levede et grænseoverskridende jetsetliv.
Efterforsker Otto Himmelstrup må hente flere af sine mænd fra København til Esbjerg for at nå til bunds i de to sager, der viser sig at hænge sammen. Ved brug af den nyeste teknologi inden for politiarbejde får Himmelstrup og hans uortodokse detektiver færten af en gammel intrige, som har tråde tilbage til første verdenskrig. Byens førende familier er bundet sammen af had, forræderi, forbudt begær og tvivlsomme formuer.
Men elitekorpset er under pres, for dette er sidste chance for at bevise deres eksistens berettigelse.
Jeg købte den her bog på krimimessen efter at have læst lidt om den i noget pr materiale vi fik ved indgangen. Men som historiker og storforbruger af Danske Mord og lignende serier kunne jeg ikke stå for kombinationen af krimi og historie. Jeg gik igang med bogen med store forventninger - især når det er en forfatter jeg ikke kender eller har hørt om - men jeg blev ikke skuffet!
Det er ikke en perfekt bog, og som surviver var der (som stort set altid) et par sider jeg måtte springe over. Derudover var løsningen på gåden meget præget af at være skrevet i 2022.
MEN, den her bog er helt klar værd at læse! Og den vil tilfredsstille alle der elsker en god gåde krydret med historiens glans.
Jeg glæder mig meget til at se hvor de næste bøger tager os hen, og hvordan Jonia vil balancere virkelighed og fiktion både i handling og karakterer.
Bogen er første bind i en ny historisk krimi om de autentiske personer i det oprindelig Rejsehold.
Vagtmester Otto Himmelstrup og 2 af Rejseholdets betroede medarbejdere rejser til Esbjerg for at opklarer en sag om en brand i et sommerhus. Himmelstrup er ikke videre tilfreds, men orderen kommer fra højeste sted. Justitsministeren kræver, at Rejseholdet viser sit værd, ellers vil det nedlægges.
Året er 1927, vi følger rejseholdet fra d. 29. august til 29. november i deres opklaring, en opklaring der med det 21. århundredes teknologi og færrere spind, måske, var opklaret på et minimum af tid. Men det er utroligt fascinerende med den brugbare viden der allerede var: finger- og tandaftryk, hvordan de blev udført og undersøgt, og en snert kendskab til brug af blodprøve analyse i opklaringsarbejdet.
Forfattteren har skrevet en god og spændende historisk krimi, men en hel del ironi, humor og metaforer. www.laeselysten.dk giver 5/5⭐️ #litteraturkosterpenge
Unødvendig lang og alt for mange karakterer. Når det er sagt, er det både velskrevet og underholdende. Derudover baseret på et godt og interessant kendskab til Esbjerg og omegn i slut 1920erne. Tæt på 4 stjerner.