På en villavej i Fredericia bor en 86-årig kvinde med en gribende, men også grusom historie.
Arlette Levy Andersen levede over et år i koncentrationslejrene Birkenau og Auschwitz i slutningen af Anden Verdenskrig. I fire årtier fortalte Arlette end ikke sin egen jødiske familie, hvad der hændte, fra hun blev arresteret af Gestapo på et fransk universitet i efteråret 1943, til hun i maj 1945 stærkt afkræftet ankom med toget til sin hjemby Paris, hvor hun blev hentet af sine forældre.I mange år forsøgte Arlette at glemme.
I Pigen fra Auschwitz åbner hun nu døren til de grufulde oplevelser, fordi hun føler sig forpligtet: »Snart vil der ikke være flere, der kan fortælle, hvad der hændte«, som hun udtrykker det.Arlette fortæller i bogen om sin opvækst i Paris, arrestationen, deportationen i kreaturvogne og opholdet i koncentrationslejrene. Om at overleve som kz-fange. Om at tie og holde minderne for sig selv. Og om kærligheden, som efter krigen førte hende til Danmark, hvor hun stiftede familie og virkede som gymnasielærer, indtil hun lod sig pensionere.
Pigen fra Auschwitz er en uafrystelig stærk beretning om en kvinde, som har overvundet det værste, et menneske kan opleve.
About 4 years ago I heard Arlette Andersen giving a talk about her life and her time in Auschwitz. She was brilliant! Sadly the book doesn't live up to her brilliant way of telling her own story. Morten Vestergaard, who has written this portrayal, is sadly not very talented when it comes to writing, and it is really such a shame, because this story deserved to be told in a better way. But still I would recommend reading this, as Arlette Andersens story needs to be heard, she wants, especially young people, to know how it was during WW2 and just because a journalist didn't write this very well, you should still try and read it!
Jeg må sige jeg var en anelse skuffet over denne bog. Det er et meget vigtig budskab og en meget vigtig øjenvidneberetning, fra en tid vi ikke må glemme. Men der var meget lidt Arlette i bogen, der i bund og grund var en opsummering af krigens gang og Auschwitz historie og henvisninger til andre der har været i Auschwitz og som har skrevet om det. Det er helt klart også meget vigtig, men jeg havde forventet en mere personlig historie.
Arlette var min mors fransk lære på Fredericia Gymnasium, og vi snakkede om hende hvilket inspirerede mig til at læse denne bog. Sikke en utrolig stærk og fantastisk dame, jeg er sikker på hun har gjort stort indtryk på de mange mennesker hun har delt sin historie med.
Arlette Levy Andersen lived in the concentration camps Birkenau and Auschwitz for more than a year near the end of World War 2. For four decades Arlette didn't even tell her own Jewish family what she experienced there.
In "The Girl From Auschwitz" Arlette finally opens the doors to the horrible experiences because she feels obliged to do so. "Soon nobody will be left to tell about what happened," is her way of expressing it. Arlette tells about her childhood in Paris, being arrested at her university, being deported in stock cars and the stay in the concentration camps. About surviving. About staying quiet and keeping her memories to herself. And about the love that took her to Denmark after the war, where she got married and made a new life for herself.
One of the most moving books I've read about concentration camps and WW2. I couldn't not read it in one sitting, and put it down with a heavy sigh and tears in my eyes.
What makes this book so powerful is that Arlette's story isn't unique. She is merely one of 1,3 million prisoner's of Auschwitz, but unlike 1,1 million others, she got out of there alive.
I'll never understand the Holocaust (nor do I really want to, actually!). Killing people in active war is one thing, but slaughtering people like that, in cold blood, is quite another. How could the soldiers make themselves do it? How could they live with themselves afterwards? I guess they must somehow have convinced themselves that they weren't proper humans, and that killing them was no worse than killing animals... at least, that's the only explanation I can find.
I'm glad Arlette decided to speak out, and agreed to have this book written. Granted, it didn't tell me anything about Auschwitz that I didn't already know, but hearing it from somebody who experienced the terrors herself and survived makes for a very powerful story.
Unfortunately "The Girl From Auschwitz" hasn't been translated to other languages.
Hvis man er interesseret i 2 Verdenskrig og specielt i hvad der skete med dem som kom i tyskernes kz-lejre, så skal man læse denne her bog. Jeg slugte den på under 2 dage og synes den er en fantastisk fortælling om en 19 årig kvinde der lige pludselig bliver revet væk fra sin familie og sendt til Auschwitz fordi hun har den forkerte religion og er jøde. Arlette Levy Andersen har fortalt sin historie til Morten Vestergaard som forstår at indfange den 19 åriges uskyldighed og som faktisk kun er interesseret i at studere og få sig en uddannelse. Man kunne få tanken at hun har levet et meget beskyttet liv i Paris sammen med sin familie når man læser bogen, men det kan godt være at ungdommen bare ikke lagde mærke til krigen før den kom og tog deres land i besiddelse. Det der rørte mig mest var en ung mand som kom og gav Arlette en undskyldning, som var gået i arv fra hans oldefar for det som nazisterne havde gjort mod hende, til et foredrag som hun havde holdt på en skole, der fik jeg tårer i øjnene for det var modigt gjort af ham. Gad vide om dagens ungdom kunne overleve hvad Arlette har overlevet i et år i diverse kz-lejre før hun slap fri og kom hjem til Paris kun en skygge af sig selv, men med den faste holdning at hun ville fortsætte sin uddannelse uanset hvad der var sket. Jeg synes hun er en modig kvinde og ville gerne trykke hendes hånd.
Dette er et utroligt vigtigt vidnesbyrd, og jeg havde da også store forventninger. Men bogen er ikke særligt velskrevet. Og desværre viser det sig også, at pigen, Arlette, ikke bidrager med meget. En meget stor del af bogen er journalisten, Morten Vestergaard, der på egen hånd kommer med mange faktuelle data om de grusomme begivenheder, hvoraf de fleste er kendte i forvejen. Flere gange gentager han, at pigen, Arlette, ikke var vidende om disse ting dengang. Til sidst fik jeg efterhånden det indtryk, at Arlette levede i uvidenhed om grusomhederne, men at Morten Vestergaard selv, på egen hånd, har skrevet sin egen bog om holocaust med Arlette som biperson.
Det er en utrolig menneskeskæbne der er udgangspunktet for denne bog. Desværre er den fuld af tekniske småfejl, hvilket er både irriterende og også respektløst overfor Arlette og hendes historie.
Som andre anmeldere også bemærker, så refereres der til andre bøger og andres oplevelser fra lejren/krigen. Det er egentlig ok, idet Arlette kun har svage eller ingen erindringer om hvad der skete. Men bogen er mere en opremsning af historiske begivenheder og den er faktisk an anelse kedelig.
Man kunne have undt denne bemærkelsesværdige kvinde og hendes fortid at historien var blevet bedre fortalt.
Som ethvert andet vidnesbyrd fra Anden Verdenskrig har også Arlettes historie en vigtig plads at udfylde. Desværre drukner hun og hendes refleksioner i en faktatynget og lidet nærværende skrivestil, hvor der ikke er megen plads til hovedpersonen selv. Om det skyldes en tilbageholdenhed fra Arlette selv eller utilstrækkelighed hos intervieweren, kan jeg kun gisne om, men ærgerligt er det uanset. At bogen er umanerligt sjusket redigeret og lader en del tilbage at ønske i selve sproget, gør selvsagt intet for at opveje manglen på nerve og følelse.
Giver et godt indblik i, hvor normalt en hverdag kan være i helvede = Auschwitz, dagene gik med minimal ernæring og minimal formål med livet, andet end at blive arbejdet til døde.
Uhyggeligt, hvor onde mennesker kan blive og igen, i en atmosfære af normalitet, sådan gør man bare! Det er næsten det, der har gjort størst indtryk på mig vedrørende denne bog.
Læs bogen først og se så DVD'en bagefter, den kan lånes på biblioteket, og hedder det samme som bogen.
Tak til Arlette med nummeret 74.853 for at dele sine erindringer med os!
Desværre levede den ikke op til mine forventninger. Bogen var mere tung og historisk orienteret end jeg regnede med, og desværre fortæller forfatteren en mere generel historie end blot Arlettes. Slutningen er langt den bedste, da den er mere orienteret mod Arlettes personlige oplevelser og refleksioner. Uanset er det en vedrørende og vigtig historie, der giver en god indsigt i hvad der foregik i koncentrationslejrene under 2. verdenskrig og jeg er glad for at have læst den.
Jeg synes denne her bog var god. Det der trækker den ned for mig er, at den er så trist. Selvom det selvfølgelig er en selvfølge i en historie som denne, altså en historisk fortælling. Jeg synes dog også at det triste var godt, da det gjorde den mere realistisk og spændende.
Ganske fin fortælling. Den giver et godt overblik over forholdende i Auschwitz. Hvorfor nogle overlevet i lejeren i årevis og hvorfor nogle døde blot få timer efter de ankom. Men får også et godt indblik i hvordan hverdagen var som fransk jøde under 2. Verdenskrig.
It was okay but I feel like they kept repeating themselves. It was nice to be reminded of the facts but not 6 times. But again, it's about world war 2, so 3 stars because it was way better than "Drengen i den stribede pyjamas"
Jeg hørte første gang om Arlette Andersen, da jeg af min historielærer blev introduceret for hende, idet hun måneden efter ville besøge mit gymnasium for at fortælle om rædslerne, hun opdagede på nær hånd, da hun fra 1944 til 1945 sad i koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz. Jeg husker stadig tydeligt, da hun, en spinkel, lille ældre dame bevægede sig op på podiet foran os og begyndte at fortælle sin historie. Det var en hel stille sal, der lyttede til denne kvindes fortælling. Hun talte helt stille og roligt og tryllebandt én med den forfærdelige historie om Auschwitz fra en helt personlig vinkel.
Hendes stille og afklarede måde at være på, går igen i portrættet af hende. Dog kunne man ønske, at bogen handlede mere om hende; det er netop de dele af bogen, hvor det er Arlette, der fortæller, der, for mig, er de bedste. Der, hvor jeg begynder at tabe tråden, er derimod, når forfatteren begynder at citere fra flere forskellige værker fra 2. Verdenskrig og bl.a. fortæller om, hvordan KZ-lejrene blev opfundet; altsammen noget, der ikke bidrager til fortællingen om Arlette, men i stedet får værket til at fremstå mere som et historisk værk, end et portræt - et minus i min bog.
Bogen er desuden fint illustreret, men den kunne godt trænge til at blive læst igennem for korrektur en ekstra gang. I flere sætninger var fejl - ikke små kommafejl, men direkte dårlige sproglige vendinger og trykkefejl. Indimellem er det også som om, at Arlette har glemt, hvordan det var - bl.a. hendes ophold, hvor hun ikke husker første dag i Auschwitz, og hvor resten gengives usammenhængende; det er forståeligt efter så mange år, men det gør desværre ikke bogen til den bedste i den genre.
Det var en lidt hård bog at læse. Hård, fordi det handler om Holocaust og de oplevelser jøder har haft i KZ-lejre som Auschwitz.
Rammen er samtaler mellem Arlette og journalisten Morten Vestergaard. Hun husker ikke meget fra tiden, nogle stemninger og situationer men igennem samtalerne for Morten Vestergaard dog alligevel meget ud af hende. Samtidig med at beskrive hendes oplevelser, så sætter han dem i perspektiv i forhold til den historiske kontekst. Du får et indblik i den udvikling der skete i, og under, krigen og hvordan det påvirkede en pige som Arlette. Samtidig viser det også hvordan tilfældigheder har spillet ind i hendes oplevelser.
Jeg ville virkelig gerne kunne lide denne bog. Historien er god - Arlette er jo en fantastisk kvinde, og jeg har selv været så heldig at opleve hendes foredrag. Men der er simpelthen for mange fejl. Her tænker jeg ikke på faktuelle fejl i de mange lange beskrivelser af Holocaust rædselsfuldheder. Men sproglige fejl, stavefejl og irriterende layoutfejl. Det giver desværre bogen et amatøragtigt præg, der står i vejen for bogens indhold, som for sjældent skaber den eftertænksomhed og indlevelse, historien fortjener.
En stærk fortælling, som er vigtigt at få delt med verden. Desværre kommer bogen aldrig helt under huden på mig. Jeg havde håbet på at høre Arlettes ord mere tydeligt. I stedet oplevede jeg bogen som et historisk resumé, som blev underbygget af Arlettes kommentarer. Til gengæld er en af bogens forcer at den på et pædagogisk og let tilgængelig måde for formidlet et stort og forholdsvis komplekst emne. Er man nybegynder og nysgerrig på anden verdenskrig vil jeg mene at denne bog er oplagt at starte me, så med det rette publikum, tror jeg bestemt godt at bogen kan tilegne sig flere stjerner.
Efter mange år vælger Arlette at fortælle om sine oplevelser under 2. verdenskrig hvor hun tilbragte omkring et år i Auschwitz. Hun har fortalt sin historie til Morten Vestergaard som har formået at blande hendes beretninger med historiske oplysninger til et velfungerende helhedsbillede af en forfærdelig tid i klodens historie. Heldigvis stopper historien ikke med krigen, men fortsætter med Arlettes liv indtil hun som en gammel dame rejser rundt til skoler og fortæller om Auschwitz.
Vigtigt vidnesbyrd men desværre ikke videre velskrevet. Bogen er fuld af allerede kendte facts om 2. Verdenskrig og alt for lidt om hovedpersonens familie, refleksioner osv. Herudover er den skrevet i et sprog, der får den til at fremstå som en læs-let bog til større børn. Ærgerligt! Selvom det skal understreget at Arlettes histore absolut fortjener at være i bogform.
Arlette is fantastic and if you ever have the opportunity to hear her speak - go! She is amazing and her story is incredible, but this book is not very Well written and ruins the story Arlette is so good at telling.