What do you think?
Rate this book
Setans Porte
I en sydøstasiatisk ø-republik, hvor franskmændene tidligere har foretaget eksperimenter, bl.a. med atomprøvesprængninger, som nu giver uhyggelige og ukontrollable resultater, styrter en tysk miljøgruppe under dramatiske omstændigheder ned i et ufremkommeligt jungleområde
612 pages
First published January 1, 1995
10 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 3 of 3 reviews
February 10, 2023
"Hold nu kæft, Grete!" ville jeg sige hvis jeg var en af hovedpersonerne i denne bog.
Sagnet vil vide at engang vil Setan åbne sine porte og så vil hans Bajanger, spise alt og alle, bortset fra et par og verden vil starte forfra. Det vil selvfølgeligt ske, når det er tydeligt at vi mennesker ikke har styr på vores shit, og har fortjent det.
Jeg ved ikke helt med verden, men persongalleriet i Setans Porte har, om nogen, fortjent at blive spist af mytiske væsner. Aldrig har jeg mødt en bunk så ubehageligt mennesker. 600+ sider (32 timer, ganske langsomt oplæst), af dialog, indre som ydre, som hovedsageligt består af at snakken til og forbi hinanden. De kan ikke sig "jeg elsker dig", uden at tilføj ", din idiot". Jeg tror flere sætninger, i den her bog bliver afsluttet med "idiot" eller "Hold nu kæft" end der er sætninger er afsluttes med et punktum i Prousts samlede værker. Jeg bliver træt og negativ af det. Når de ikke snakker grimt til hinanden, så er de direkte onde, og der er ret meget mere misbrug af børn i den her bog, end nødvendigt. Jeg har fattet verden er ond.
Men så hang jeg jo alligevel ved, så et eller andet kan Grete. Dysfunktionaliten i de her mennesker er så dyb, at det også bliver fascinerende. Er der mon en der på et tidspunkt opnår et øjebliks klarhed? Et gram selv indsigt? Kan de på et eller andet tidspunkt, være rare, uden at skulle pakke det ind i modbydelighed?
Jeg havde nok synes betydeligt mere om den her bog, hvis den havde været halvt så lang og en del mindre karikeret. De onde er virkeligt onde (drab og seksuelt misbrug af børn), og de svage (de lokale/indfødte og alle kvinderne), er virkeligt nogle frustrerende slatne typer. Det kunne godt have været en del mere tvetydigt, så det var muligt at holde bare en smule af dem, bare nok til at jeg ikke sad og håbede på at de snart ville dø.
Sagnet vil vide at engang vil Setan åbne sine porte og så vil hans Bajanger, spise alt og alle, bortset fra et par og verden vil starte forfra. Det vil selvfølgeligt ske, når det er tydeligt at vi mennesker ikke har styr på vores shit, og har fortjent det.
Jeg ved ikke helt med verden, men persongalleriet i Setans Porte har, om nogen, fortjent at blive spist af mytiske væsner. Aldrig har jeg mødt en bunk så ubehageligt mennesker. 600+ sider (32 timer, ganske langsomt oplæst), af dialog, indre som ydre, som hovedsageligt består af at snakken til og forbi hinanden. De kan ikke sig "jeg elsker dig", uden at tilføj ", din idiot". Jeg tror flere sætninger, i den her bog bliver afsluttet med "idiot" eller "Hold nu kæft" end der er sætninger er afsluttes med et punktum i Prousts samlede værker. Jeg bliver træt og negativ af det. Når de ikke snakker grimt til hinanden, så er de direkte onde, og der er ret meget mere misbrug af børn i den her bog, end nødvendigt. Jeg har fattet verden er ond.
Men så hang jeg jo alligevel ved, så et eller andet kan Grete. Dysfunktionaliten i de her mennesker er så dyb, at det også bliver fascinerende. Er der mon en der på et tidspunkt opnår et øjebliks klarhed? Et gram selv indsigt? Kan de på et eller andet tidspunkt, være rare, uden at skulle pakke det ind i modbydelighed?
Jeg havde nok synes betydeligt mere om den her bog, hvis den havde været halvt så lang og en del mindre karikeret. De onde er virkeligt onde (drab og seksuelt misbrug af børn), og de svage (de lokale/indfødte og alle kvinderne), er virkeligt nogle frustrerende slatne typer. Det kunne godt have været en del mere tvetydigt, så det var muligt at holde bare en smule af dem, bare nok til at jeg ikke sad og håbede på at de snart ville dø.
February 3, 2015
Det er kun nogle gentagelser og en anelse for meget udpenslet 'gore' som holder mig fra en højere karakter.. Det er i sig selv ikke negativt men jeg kommer til at savne en modvægt til afstumpetheden for at kunne indleve mig. I visse passager fløj en del fransk lyrik over hovedet på mig, men det kan jeg jo ikke klandre andre for end mig selv
August 30, 2011
Ondskabsfuld og absurd som kun Grete Roulund mestrer det
Displaying 1 - 3 of 3 reviews