What do you think?
Rate this book
Jeg husker dagen som lys
Olav Hergel har skrevet en roman om sig selv og sin mor og om at leve i skyggen af svær sygdom.
Olav er syv år, første gang hans mor bliver indlagt på den psykiatriske afdeling. Benedicte, der er fraskilt og enlig mor til to, har været en del af kredsen omkring Karen Blixen, og hun har en på alle måder uforløst kærlighedsrelation til digteren Thorkild Bjørnvig. En affære, der ikke kun lader hende gå til grunde, men også påvirker hendes to børn. I lange perioder taler hun ikke til dem, men lægger bare breve på deres hovedpuder. Hun lærer Olav at bede fadervor, og han beder og beder i det uendelige, om og om igen, men det lysner ikke rigtig tilværelsen. Først da moren slipper sit tag i sønnen, blomstrer han op. Han får et rigt liv, møder en pige, stifter familie. Men fortiden spøger. Benedictes bølger lyder også i Olavs sind. Tvangstankerne. Gentagelserne. Han er i 40’erne, da han første gang hører om OCD og ser brikkerne falde på plads. Ser sin mors sygdom i sig selv.
"Jeg husker dagen som lys" er en kærlig og poetisk fremkaldelse af et liv i modgang. En gribende beretning om en mor og en søn, der kæmper med den samme lidelse, men forskudt i tid.
Olav er syv år, første gang hans mor bliver indlagt på den psykiatriske afdeling. Benedicte, der er fraskilt og enlig mor til to, har været en del af kredsen omkring Karen Blixen, og hun har en på alle måder uforløst kærlighedsrelation til digteren Thorkild Bjørnvig. En affære, der ikke kun lader hende gå til grunde, men også påvirker hendes to børn. I lange perioder taler hun ikke til dem, men lægger bare breve på deres hovedpuder. Hun lærer Olav at bede fadervor, og han beder og beder i det uendelige, om og om igen, men det lysner ikke rigtig tilværelsen. Først da moren slipper sit tag i sønnen, blomstrer han op. Han får et rigt liv, møder en pige, stifter familie. Men fortiden spøger. Benedictes bølger lyder også i Olavs sind. Tvangstankerne. Gentagelserne. Han er i 40’erne, da han første gang hører om OCD og ser brikkerne falde på plads. Ser sin mors sygdom i sig selv.
"Jeg husker dagen som lys" er en kærlig og poetisk fremkaldelse af et liv i modgang. En gribende beretning om en mor og en søn, der kæmper med den samme lidelse, men forskudt i tid.
289 pages, Hardcover
First published April 4, 2023
2 people are currently reading
98 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 13 of 13 reviews
July 10, 2023
Fremragende og uafrystelig.
April 20, 2024
Jeg synes det var en dejlig bog på trods af den modgang og sygdom der er i familien. Men OH er er en positiv og empatisk fortæller. Det bevises også i hans journalistik - han er aldrig fordømmende eller opgivende. Det gennemsyrer også hans forhold og kærlighed til moderen - og alligevel er han lettet da hun ikke længere er der - for han ved jo godt at hun har lidt under sygdommen. Han giver også et meget fint indblik i hvordan det er at være psykisk syg - at erkende det uden at kunne gøre noget ved det. Heldigvis for ham er han omgivet af forstående og kærlige mennesker…
June 13, 2024
I 2021 så mange af os filmen Pagten og her blev jeg især optaget af side-historien om Benedicte Hergel, der var en del af inderkredsen omkring Karen Blixen og som endte med at begå selvmord som 49-årig grundet ulykkelig kærlighed til digteren Thorkild Bjørnvig.
Denne bog er sønnen Olavs beretning om at være søn af Benedicte, om at arve morens angst og tvangstanker, om at overleve en mors selvmord og om at elske på trods af svær sygdom.
Olav og lillesøsteren Ane vokser op ved Benedicte, der ofte må indlægges på psykiatrisk afdeling. Benedicte har svære psykiske udfordringer, der opstår i kølvandet af hendes uforløste kærlighed og hun straffer sig selv med tavshed. Hun taler i disse perioder ikke med børnene, men lægger små sygelige skrevne beskeder til børnene. Og hun skriver et hav af breve til onkel Thorkild, som børnene kalder ham.
Jeg læste bogen næsten ud i én køre. Jeg husker dagen som lys er en rørende skildring af et barns svære opvækst med en psykisk forstyrret mor. Men på trods af alle de hjerteskærende og ulykkelige situationer i barndommen, formår han at beskrive Benedicte som denne smukke skabning, der af kærlighed til sine børn måtte vælge livet fra. Mørke og lys går så smukt hånd i hånd.
Du kan læse min fulde omtale her - https://anettesbookshelf.dk/jeg-huske...
Denne bog er sønnen Olavs beretning om at være søn af Benedicte, om at arve morens angst og tvangstanker, om at overleve en mors selvmord og om at elske på trods af svær sygdom.
Olav og lillesøsteren Ane vokser op ved Benedicte, der ofte må indlægges på psykiatrisk afdeling. Benedicte har svære psykiske udfordringer, der opstår i kølvandet af hendes uforløste kærlighed og hun straffer sig selv med tavshed. Hun taler i disse perioder ikke med børnene, men lægger små sygelige skrevne beskeder til børnene. Og hun skriver et hav af breve til onkel Thorkild, som børnene kalder ham.
Jeg læste bogen næsten ud i én køre. Jeg husker dagen som lys er en rørende skildring af et barns svære opvækst med en psykisk forstyrret mor. Men på trods af alle de hjerteskærende og ulykkelige situationer i barndommen, formår han at beskrive Benedicte som denne smukke skabning, der af kærlighed til sine børn måtte vælge livet fra. Mørke og lys går så smukt hånd i hånd.
Du kan læse min fulde omtale her - https://anettesbookshelf.dk/jeg-huske...
April 13, 2023
”Jeg husker dagen som lys” af Journalist og forfatter Olav Hergel, handler primært om hans forhold til sin mor Benedicte Hergel (tidligere Benedicte Jensen), som i sine 20’ere var en del af kredsen omkring Karen Blixen og Herectica, og dengang gift med mæcen og Louisianagrundlægger Knud W. Jensen.
Niels Barfoed har i biografien ”Benedicte – en skæbne” allerede skrevet om hendes triste livsskæbne, der pga. psykisk sygdom førte til selvmord, da Olav var 16. Karen Blixen satte hende op som en slags ”muse” med digteren Thorkild Bjørnvig, som han også selv har beskrevet det i ”Pagten” – dog uden at afsløre hvem det handlede om. De to forelskede sig i hinanden og hans kone forsøgte selvmord; og det gik ikke rigtigt heller for dem sammen senere, selvom de havde nogle år med en slags uligevægtigt kæresteforhold. Olav og hans to år yngre søster Ane kendte ham i de år som Onkel Thorkild, der kom på besøg, og Benedicte og han forsvandt ind i soveværelset og ville gerne være i fred, selvom Olav dog også har en erindring om at lege med bue og pil med ham.
Olav Hergel beskriver ganske nøgternt disse hændelser og også at det på mange måder ellers var en privilegeret opvækst i Ordrup, hvor pengemangel ikke fyldte, selvom moren tilsyneladende ikke er i stand til at have en fast indtægt. Måske kunne hun have gjort noget med det skrivetalent, som senere har vist sig for Olav, da han fik adgang til de maniske breve hun skrev til Thorkild Bjørnvig under sin sygdom. Men det handlede jo nok også til dels om tidens kønsrollemønstre, hvor ”den store digter” med Karen Blixen som undtagelsen, selvfølgelig er en mandsperson.
Hovedparten af romanen er, som nævnt, den nøgterne beskrivelse af en på mange måder ret normal barndom og ungdom med venner fra forskellige sociale lag i det nordsjællandske område. Og så iblandet en ildevarslende usikkerhed om morens tilstand og hendes ekstreme indelukkede tavshed i perioder, som selvfølgelig er frygtelig for børnene.
Der er også et par længere passager, hvor man som læser kommer ind i Benedicte, og der udruller Olav Hergel ganske troværdigt, hvordan det er en form for tvangstanker, der gør at hun straffer sig selv ved at være tavs overfor børnene og udføre ydmygende handlinger, som at tisse foran andre mennesker på gaden og gå nøgen rundt. Han beskriver også i en passage hendes og Thorkild Bjørnvigs skelsættende 14-dage lange samvær i Bonn, foranlediget af Baronessen, dog lidt mindre troværdigt.
Det er tydeligt at Olav Hergel med ”Jeg husker dagen som lys” vil forsøge at forstå sin mor, og også derved afklare hvorfor han selv, fra han er ganske ung, begynder at udføre tvangshandlinger. Det starter med at han vil sørge for at ingen andre kommer til skade. Hvis han fx ser nogle glasskår på vejen, skal de fjernes, og han lider også af det genkendelige ritual med at skulle gå ind ad døre på bestemte måder osv. Først i 40’erne finder Olav Hergel ud af at han lider af OCD, og kan først derefter for alvor måske få en slags hverdag med sygdommen til at fungere.
Udover at være en del af denne afklaringsproces er erindringsromanen, også, naturligvis, en sorgroman. Og, ikke mindst, en smuk hyldest til Benedicte Hergel og det kærlige lys fra hende, som titlen også fortæller om, som jo trods alt, kan man sige, giver ham et velfungerende liv med succesfuldt arbejde, et langt ægteskab, børn og hund, og en bolig tæt på havet.
”Jeg husker dagen som lys” lægger sig smukt i forlængelse af de to andre oprindelige journalister Jesper Steins og Peter Øvig Knudsens, også oplysende og bevægende bøger om forældre, alkohol og psykisk sygdom. Og den er stærkt fængende og meget kontant journalistisk velskrevet, og særligt en gave til de mange læsere, der også selv har noget at bearbejde i forhold til psykisk sygdom og forældre.
Niels Barfoed har i biografien ”Benedicte – en skæbne” allerede skrevet om hendes triste livsskæbne, der pga. psykisk sygdom førte til selvmord, da Olav var 16. Karen Blixen satte hende op som en slags ”muse” med digteren Thorkild Bjørnvig, som han også selv har beskrevet det i ”Pagten” – dog uden at afsløre hvem det handlede om. De to forelskede sig i hinanden og hans kone forsøgte selvmord; og det gik ikke rigtigt heller for dem sammen senere, selvom de havde nogle år med en slags uligevægtigt kæresteforhold. Olav og hans to år yngre søster Ane kendte ham i de år som Onkel Thorkild, der kom på besøg, og Benedicte og han forsvandt ind i soveværelset og ville gerne være i fred, selvom Olav dog også har en erindring om at lege med bue og pil med ham.
Olav Hergel beskriver ganske nøgternt disse hændelser og også at det på mange måder ellers var en privilegeret opvækst i Ordrup, hvor pengemangel ikke fyldte, selvom moren tilsyneladende ikke er i stand til at have en fast indtægt. Måske kunne hun have gjort noget med det skrivetalent, som senere har vist sig for Olav, da han fik adgang til de maniske breve hun skrev til Thorkild Bjørnvig under sin sygdom. Men det handlede jo nok også til dels om tidens kønsrollemønstre, hvor ”den store digter” med Karen Blixen som undtagelsen, selvfølgelig er en mandsperson.
Hovedparten af romanen er, som nævnt, den nøgterne beskrivelse af en på mange måder ret normal barndom og ungdom med venner fra forskellige sociale lag i det nordsjællandske område. Og så iblandet en ildevarslende usikkerhed om morens tilstand og hendes ekstreme indelukkede tavshed i perioder, som selvfølgelig er frygtelig for børnene.
Der er også et par længere passager, hvor man som læser kommer ind i Benedicte, og der udruller Olav Hergel ganske troværdigt, hvordan det er en form for tvangstanker, der gør at hun straffer sig selv ved at være tavs overfor børnene og udføre ydmygende handlinger, som at tisse foran andre mennesker på gaden og gå nøgen rundt. Han beskriver også i en passage hendes og Thorkild Bjørnvigs skelsættende 14-dage lange samvær i Bonn, foranlediget af Baronessen, dog lidt mindre troværdigt.
Det er tydeligt at Olav Hergel med ”Jeg husker dagen som lys” vil forsøge at forstå sin mor, og også derved afklare hvorfor han selv, fra han er ganske ung, begynder at udføre tvangshandlinger. Det starter med at han vil sørge for at ingen andre kommer til skade. Hvis han fx ser nogle glasskår på vejen, skal de fjernes, og han lider også af det genkendelige ritual med at skulle gå ind ad døre på bestemte måder osv. Først i 40’erne finder Olav Hergel ud af at han lider af OCD, og kan først derefter for alvor måske få en slags hverdag med sygdommen til at fungere.
Udover at være en del af denne afklaringsproces er erindringsromanen, også, naturligvis, en sorgroman. Og, ikke mindst, en smuk hyldest til Benedicte Hergel og det kærlige lys fra hende, som titlen også fortæller om, som jo trods alt, kan man sige, giver ham et velfungerende liv med succesfuldt arbejde, et langt ægteskab, børn og hund, og en bolig tæt på havet.
”Jeg husker dagen som lys” lægger sig smukt i forlængelse af de to andre oprindelige journalister Jesper Steins og Peter Øvig Knudsens, også oplysende og bevægende bøger om forældre, alkohol og psykisk sygdom. Og den er stærkt fængende og meget kontant journalistisk velskrevet, og særligt en gave til de mange læsere, der også selv har noget at bearbejde i forhold til psykisk sygdom og forældre.
June 18, 2023
Jeg må tilstå, at jeg ikke anede hvem Olav Hergels mor var og ej heller hvilke prominente mennesker hun omgikkes, særligt Karen Blixen og Thorkild Bjørnvig. Bjørnvig var Benedicte Hergels helt store kærlighed, dog var de begge gift, Benedicte først med Knud W. Jensen, den senere grundlægger af Louisiana. Det var faktisk ret interessant læsning at læse om alle dem. Benedicte var en meget besnærende kvinde og det er hun også for læseren, synes jeg.
Jeg fandt det lige så interessant at lære Olav at kende. Hans barndom har ikke været sjov, med Benedicte inde og ude af psykiatriske afdelinger. Det var hårdt, når hun var væk, hårdt, når hun var hjemme og befriende for ham, da hun tog sit eget liv. Det former ham som menneske og hans OCD, som er en form for redningskrans for ham som barn, bliver en hæmsko for ham som ung og voksen, også efter at han finder ud hvad det egentlig er for noget, han har døjet med i alle de år.
Det er rørende at følge hans ungdom og også hans voksenliv, hvor han møder og gifter sig med Lise-Lotte.
Og alligevel er det lidt som om, at det var en lidt flad fornemmelse at læse bogen. Ud over det sproglige - som var helt fint, bare ikke wow - kan jeg ikke sætte en finger på noget. Jeg følte mig jo ret involveret i persongalleriet, fandt Benediktes sygdom interessant og beskrivelsen af Olavs udfordringer med OCD og kærlighed til Lise-Lotte var sågar rørende indimellem.
Så det føles lidt ubarmhjertigt kun at ende på 3 stjerner, en so-so karakter. Men altså, det er absolut ikke en dårlig bog, men heller ikke én, jeg tager med mig, tror jeg, og så må det vel være den rette karakter. Jeg er sædvanligvis ikke en kold skid, så skal min mellemfornøjelighed blot tilskrives det sproglige? Jeg aner det ikke...
Jeg fandt det lige så interessant at lære Olav at kende. Hans barndom har ikke været sjov, med Benedicte inde og ude af psykiatriske afdelinger. Det var hårdt, når hun var væk, hårdt, når hun var hjemme og befriende for ham, da hun tog sit eget liv. Det former ham som menneske og hans OCD, som er en form for redningskrans for ham som barn, bliver en hæmsko for ham som ung og voksen, også efter at han finder ud hvad det egentlig er for noget, han har døjet med i alle de år.
Det er rørende at følge hans ungdom og også hans voksenliv, hvor han møder og gifter sig med Lise-Lotte.
Og alligevel er det lidt som om, at det var en lidt flad fornemmelse at læse bogen. Ud over det sproglige - som var helt fint, bare ikke wow - kan jeg ikke sætte en finger på noget. Jeg følte mig jo ret involveret i persongalleriet, fandt Benediktes sygdom interessant og beskrivelsen af Olavs udfordringer med OCD og kærlighed til Lise-Lotte var sågar rørende indimellem.
Så det føles lidt ubarmhjertigt kun at ende på 3 stjerner, en so-so karakter. Men altså, det er absolut ikke en dårlig bog, men heller ikke én, jeg tager med mig, tror jeg, og så må det vel være den rette karakter. Jeg er sædvanligvis ikke en kold skid, så skal min mellemfornøjelighed blot tilskrives det sproglige? Jeg aner det ikke...
January 31, 2024
"Jeg husker dagen som lys" er en fiktion, men bygger på virkeligheden, som forfatteren Olav Hergel husker den. Moderen Benedicte, som var en del af kredsen om Karen Blixen, er gift med Knud W Jensen, men hendes livs kærlighed et forfatteren Thorkild Bjørnvig. Hun elsker ham inderligt, men indser, at ham får hun aldrig. Hun bliver psykisk ustabil, straffer sig selv, ydmyger sig og bliver tavs overfor sine to børn, Olav og Ane. Hendes vanvid fører hende til psyk afd. til NCE behandlinger. Her ber hun indtrængende Bjørnvig om at få hende ud derfra.
Olav foretager tvangshandlinger i håb om, at disse kan gøre hans mor rask igen. Moderen taler ikke i ugevis, det går Olav vred og fortvivlet. Hans mormor tager sig af børnene, når moderen ikke orker det. Det er ligeledes hende, der må meddele, at moderen har begået selvmord, D er Olav 16 år. Det medfører for Olav at han ikke længere behøver foretage tvangshandlinger .Han læser jura, senere journalist. Bliver gift, langt om længe får de igså to døtre. Men dæmoner, tvangstanker, plager ham som voksen. En dag læser han om OCD, det går op for ham, at det er hans lidelse. Ligeledes depression kæmper han med. Konstant får han opbakning af sin hustru, der er læge. Hun hjælper ham gennem lidelserne.
De mange breve, moderen skrev som ung til Bjørnvig, får Olav. Han erkender at moderen tog sit liv, fordi hun ville være en for stor sorg for dem, hvis hun levede, at hun ikke ville kunne gøre sine børn lykkelige.
En stækt skrevet bog om at forstå lidelsen OCD, og om børns fortvivlelse, når de ikke bliver set.
Olav foretager tvangshandlinger i håb om, at disse kan gøre hans mor rask igen. Moderen taler ikke i ugevis, det går Olav vred og fortvivlet. Hans mormor tager sig af børnene, når moderen ikke orker det. Det er ligeledes hende, der må meddele, at moderen har begået selvmord, D er Olav 16 år. Det medfører for Olav at han ikke længere behøver foretage tvangshandlinger .Han læser jura, senere journalist. Bliver gift, langt om længe får de igså to døtre. Men dæmoner, tvangstanker, plager ham som voksen. En dag læser han om OCD, det går op for ham, at det er hans lidelse. Ligeledes depression kæmper han med. Konstant får han opbakning af sin hustru, der er læge. Hun hjælper ham gennem lidelserne.
De mange breve, moderen skrev som ung til Bjørnvig, får Olav. Han erkender at moderen tog sit liv, fordi hun ville være en for stor sorg for dem, hvis hun levede, at hun ikke ville kunne gøre sine børn lykkelige.
En stækt skrevet bog om at forstå lidelsen OCD, og om børns fortvivlelse, når de ikke bliver set.
This entire review has been hidden because of spoilers.
July 31, 2024
Fuldstændig fantastisk bog. Skrevet med stor kærlighed til/om en barndom med en mor der var “syg i sindet” og i sidste ende tager sit eget liv. Hendes søn, forfatter og journalist føler sig på mange måder befriet efter moderens død, men må siden sande at sindet ikke går upåvirket gennem en barndom som hans.
En stærk bog om mental ubalance, OCD og tvangstanker i flere former.
Man kan lære så meget af denne fortælling. Det er sårbart, råt og ægte. Skrevet med en fin lys pen der giver overskud til selv mørke afsnit.
En stærk bog om mental ubalance, OCD og tvangstanker i flere former.
Man kan lære så meget af denne fortælling. Det er sårbart, råt og ægte. Skrevet med en fin lys pen der giver overskud til selv mørke afsnit.
January 2, 2025
Olav Hergel, journalist og forfatter, har skrevet en selvbiografisk roman om at vokse op med en psykisk syg mor. Hans smukke mor forelsker sig fatalt i digteren Thorkild Bjørnvig, og begår selvmord da hun er 43 år. Hun blev psykisk syg af OCD, og Olav og søsteren voksede op med en mor, der på grund af tvangstanker i lange perioder holdt op med at tale. Som ung og voksen kæmper Olav også med tvangstanker, men han får heldigvis psykiatrisk hjælp. En rigtig god, rystende og medrivende læseoplevelse.
April 20, 2023
Jeg husker dagen som lys - det er den perfekte titel på Olav Hergels erindrings-roman.
Selvom Olav Hergel primært er journalist er der en egen poetisk tone i hans beskrivelse af barndom, ungdom og voksen-liv. Ikke altid let, så langt fra, men dog med masser af lys - og håb, fordi der var og er kærlighed, selv når det har set mørkest ud.
Selvom Olav Hergel primært er journalist er der en egen poetisk tone i hans beskrivelse af barndom, ungdom og voksen-liv. Ikke altid let, så langt fra, men dog med masser af lys - og håb, fordi der var og er kærlighed, selv når det har set mørkest ud.
April 25, 2023
Gid og usentimental fortælling om en af sindets lidelser. Vigtig viden for alle.
June 12, 2025
Rørende beretning om at vokse op med en psykisk syg mor og selv udvikle OCD og depression. Utrolig godt beskrevet hvad OCD er så 5 stjerner fra mig.
October 3, 2025
Rørende og poetisk fortælling om levede liv som tilskuer til psykisk sygdom og med sygdom i egne vener
November 18, 2023
Stærk og dybt personlig fortælling om livet med en psykisk syg mor, hvis livsbane i mellemsvær grad kommer til at påvirke forfatteren. Der er linjer tilbage til dansk åndsliv i 1950’erne og ungdom på kanten af 1970erne, men centralt står Hergels livtag med de dæmoner, som i perioder har farvet og tynget hans liv. Han skriver sjældent mindre end fremragende.
Displaying 1 - 13 of 13 reviews