Klintekongen Mithram hersker over de mægtige kridtklinter i landet Soria og bor med sine ni døtre i sin borg inde i klinten, hvor der er en frodig have og evig sommer. Han hjælper landets rigtige konge med at forsvare Soria mod fjender fra havet. Men han er også berygtet for sine vilde natteridt ud i landet med sin flok af døde krigere. Og han er frygtet for sin grusomme afstraffelse af de unge mænd, der sniger sig til et glimt af hans mange smukke døtre, der drager ud om natten som præstinder for at hjælpe de syge.
Kongens ottende datter, Serpina, er en egenrådig ung pige, der ser op til sin far, men dog ikke altid retter sig efter hans mange forbud. Især det der drejer sig om ikke at måtte tale med fremmede mænd. De ni døtre er – hvis de har bestået vandånden Undinens prøve – usårlige mod alt undtagen slangesværdet, et våben, der bliver båret af en dødsensfarlig fjende, som deres far konstant advarer dem mod. På hver af pigerne bor en edderkop, som hjælper dem med at spinde magiske spind, og som også er en ven, der altid er i nærheden.
Men den gamle ærkefjende lurer på sin chance for at trænge gennem Kong Mithrams solide barrierer. Serpina og hendes søskende fristes til at overtræde nogle af deres fars forbud, og pludselig er de alle ni en del af et farligt spil, der bliver helt anderledes skæbnesvangert, end det først ser ud til.
De første par kapitler var lidt svære at arbejde sig igennem, men efter dem kunne jeg næsten ikke lade bogen være. Hver gang der lige var en chance for at læse i den, så tog jeg den. Mega god og kan anbefales til alle aldre.
Det er ikke ofte at jeg bliver SÅ investeret i en hel bogserie, jeg hverken kender eller kender nogen, som ved noget om. Dens mystik trak i mig som et Hilde-spind! (læs og forstå). Jeg kan klart anbefale hele serien til alle danske fantasy-elskere!
Dette er en bog, som jeg har glædet mig helt vildt til, og nu er den så endelig udkommet. Jeg havde meget høje forventninger til bogen, da Helle Rydings anden serie ”Morganas Kilder” er en af mine absolutte ynglings, og denne første bog i hendes nye serie ”Klintespind” levede fuldt ud op til mine forventninger.
Jeg må indrømme at jeg ikke havde særligt stor forventninger til denne bog, da forsiden ikke helt “talte” til mig. Jeg er dog glad for at sige at jeg tog godt og grundigt fejl. Dette er den første bog skrevet af Helle jeg har læst. Beg vil dog helt sikkert læse flere. Jeg har givet denne bog fem stjerner da den er vidunderlig. Fantasy, rebellion, fart over feltet og død. Denne bog vil give dig all the feels, så hvid du ikke er til det er dette måske ikke bogen for dig. Fantastisk.
Jeg er 9 timer inde i en 14 timer lydbog og jeg venter stadigvæk på at der sker noget spændende. Har stadigvæk ikke helt forstået hvad fanden en klitekonge er og der er ikke meget beskrivelse af de forskellige væsner der er i dette univers.
Den er meget langtrukken og jeg har ikke lyst til at bruge 5 timer mere på denne bog og så høre de næste to bøger også. Så findes der mange andre bøger jeg hellere vil bruge min tid på.