Tove Ditlevsen var en dansk forfatter, som hentede inspiration i sit eget liv som kvinde. I sin digtning og som yndet brevkasseredaktør i Familie Journalen udfoldede hun en dyb psykologisk indsigt i moderne kvinders splittede liv. Hendes evne til at udtrykke sammensatte følelser i et enkelt og smukt sprog fik betydning for flere generationer af læsere.
Er vild med måden hvorpå Tove Ditlevsen bruger sproget. Der er noget flydende og smukt ved alle hendes digte, og man kan ikke lade være med at langsomt at blive en del af ordenes blide rytme.
Engang i mellem skal man lige genlæse Tove og for første gang på lydbog og det kunne Kvindesind sagtens klare, med Toves velkendte rytme, der slog tydeligt igennem. Ahhhhh ❤️ #kvindesind #toveditlevsen
Alt det, man aldrig får sagt. Tove Ditlevsen kan sige det og rammende præcist. Hun har dyb indsigt i kvindens oplevelse af et ægteskab og af kærligheden. Hendes ord fra en anden tid og sted er imponerende tidløst.
Digtene skal læses - og ikke lyttes. Anne Linnet lykkedes med nogle af dem, men har desværre også maltrakteret andre. Læseoplevelsen er en helt anden.
'Kvindesind' er rigtig fint skrevet og for sig selv er det sikkert nok skarp poesi, men altoverskyggende for min læseoplevelse er, at det er præcis det samme som 'Pigesind', 'Lille Verden' og 'Blinkende Lygter' og er uden nytænkning, hvilket også går ud over min rating.
“Der bor en ung pige i mig, der ikke kan dø, før jeg selv bliver træt af at tro, at jeg engang var hende. Hun stirrer imod mig fra spejlet i øjnenes sø efter noget, der alt for ofte er svært at finde.”
Ved ikke om det blot er Lotus’ oplæsning eller selve værket, men det blev for mig meget plat især med sit inderlige udtryk. Jeg er mere til Toves rå side 🐦⬛
Helt fantastisk digtsamling — som forventet af Tove Ditlevsen <3 hun er og forbliver min yndlingsdigter, det bliver jeg kun bekræftet i endnu engang når jeg læser denne samling fra 1955.
Mit personlige yndlingsdigt heri må være “til én” især strofe 4: “hvem i tidens morgen/ har nægtet dig din ret —/ vejet dig i hånden/ og fundet dig for let?”