What do you think?
Rate this book
Pectus #1
Pectus' sten
Hvad nu hvis verden slet ikke er, som de fleste tror?
Hvad nu hvis dæmoner findes, og de er meget, meget tæt på?
Og hvad hvis det er op til en pige og en dreng at forhindre kaos i at bryde ud?
Isabell kan næsten ikke tro det, da hun bliver opsøgt at et medlem af den mystiske og hemmelige Øvre Orden. Den ældre herre fortæller hende en fantastisk historie om en verden, der består af langt mere end det, som mennesker kan se... og at den verden kun kan fortsætte, hvis hun vil påtage sig at finde Pectus' Sten, en mission, der i første omgang vil føre hende til Orvieto i Italien.
Laus kan bestemt heller ikke tro det, da han får et brev om, at han er blevet særlig udvalgt til et superhemmeligt tv-show, Pectus' Sten. Alligevel ender han på et fly på vej mod først Amsterdam og siden Orvieto, hvor tingene udvikler sig i en helt anden retning, end han havde forestillet sig...
Hvad nu hvis dæmoner findes, og de er meget, meget tæt på?
Og hvad hvis det er op til en pige og en dreng at forhindre kaos i at bryde ud?
Isabell kan næsten ikke tro det, da hun bliver opsøgt at et medlem af den mystiske og hemmelige Øvre Orden. Den ældre herre fortæller hende en fantastisk historie om en verden, der består af langt mere end det, som mennesker kan se... og at den verden kun kan fortsætte, hvis hun vil påtage sig at finde Pectus' Sten, en mission, der i første omgang vil føre hende til Orvieto i Italien.
Laus kan bestemt heller ikke tro det, da han får et brev om, at han er blevet særlig udvalgt til et superhemmeligt tv-show, Pectus' Sten. Alligevel ender han på et fly på vej mod først Amsterdam og siden Orvieto, hvor tingene udvikler sig i en helt anden retning, end han havde forestillet sig...
251 pages, Hardcover
First published April 12, 2011
3 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 3 of 3 reviews
June 3, 2012
Da jeg først hørte om Pectus’ Sten, gik jeg ind på nettet for at læse, hvad den handlede om. I mine ører lød det spændende. Da jeg så modtog den med posten og så forsiden, kunne jeg ikke lade være med at tænke: jeg er ikke en del af den her målgruppe. Jeg syntes og synes stadig, at forsiden umiskendeligt ligner én, der burde sidde på en bog for mindreårige børn.
Men jeg begyndte på bogen alligevel, for jeg ville ikke dømme bogen på omslaget, som man jo så ofte kommer til. ’Pectus’ sten’ fangede mig ikke i starten, og til min store skræk fandt jeg ud af, at siderne indimellem er beklædt med illustrationer.
I starten irriterede illustrationerne mig specielt meget, for da det trak lidt mere hen mod, at bogen virkelig godt kunne læses af min aldersgruppe, blev følelsen afbrudt af en illustration. Nogle steder virker de godt og fremhæver det sjove og hjælper tilmed med indre billeder – men når så det bliver rigtig alvorligt, og jeg føler mig opslugt af, hvad der sker, bliver øjeblikket pludselig afbrudt af en tegning – igen.
Skriftstørrelsen og –typen er letlæselig, og sproget er nemt at forstå. Ikke noget der. Samtidig er ’Pectus’ sten’ virkelig velskreven. Jeg var underholdt det meste af tiden, og jeg synes, Lise Bidstrup kommer med mange gode påfund. Hun når at få sin historie vidt omkring. Laus og Isabell må valfarte fra det ene sted til det andet – lige fra Sverige til Australien – og de støder også ind i mange forskellige skæbner og udfordringer.
Jeg skal helt sikkert udforske nogle flere af Lise Bidstrups andre bøger.
’Pectus’ Sten’ er virkelig en ”det gode mod det onde”-fortælling. Dæmonerne, der ønsker at forny verden efter eget behag, er så grumme, som de kan være. Sylespidse tænder, slangetunger, brændende øjenhuler – ja, det bliver vidst ikke meget værre.
Så er der Øvre Orden, som er en trio gamle mænd, der lejlighedsvist ses klædt i jakkesæt. De skændes indbyrdes, som et gammelt ægtepar ville gøre. De er de gode, der allerhelst vil se alt det onde ude af verden. Sjældent kan man lade være med at trække lidt på smilebåndet, når man hører om dem, selv i de mest seriøse situationer.
Vælger man at læse ’Pectus’ sten’, må man tage det onde med det gode og acceptere, at den er lidt af en børnebog. Hvis jeg havde været 10 år, så havde den underholdt mig. Jeg ville have været fascineret af de mange effekter, de magiske, flammende djinner og ikke mindst idéen om, at selvom Jorden er så stor, som den er, kan den ikke eksistere uden hjælp fra enkelte individer, som er så små til sammenligning.
Men – nu er jeg altså 14 år. Jeg var underholdt, da jeg først kom i gang og ind i historien, nok til at jeg fortsatte – men det er ikke en bog, jeg tager op fra hylden igen for at genlæse. Det er ikke en bog, jeg vil huske som noget særligt.
Men jeg begyndte på bogen alligevel, for jeg ville ikke dømme bogen på omslaget, som man jo så ofte kommer til. ’Pectus’ sten’ fangede mig ikke i starten, og til min store skræk fandt jeg ud af, at siderne indimellem er beklædt med illustrationer.
I starten irriterede illustrationerne mig specielt meget, for da det trak lidt mere hen mod, at bogen virkelig godt kunne læses af min aldersgruppe, blev følelsen afbrudt af en illustration. Nogle steder virker de godt og fremhæver det sjove og hjælper tilmed med indre billeder – men når så det bliver rigtig alvorligt, og jeg føler mig opslugt af, hvad der sker, bliver øjeblikket pludselig afbrudt af en tegning – igen.
Skriftstørrelsen og –typen er letlæselig, og sproget er nemt at forstå. Ikke noget der. Samtidig er ’Pectus’ sten’ virkelig velskreven. Jeg var underholdt det meste af tiden, og jeg synes, Lise Bidstrup kommer med mange gode påfund. Hun når at få sin historie vidt omkring. Laus og Isabell må valfarte fra det ene sted til det andet – lige fra Sverige til Australien – og de støder også ind i mange forskellige skæbner og udfordringer.
Jeg skal helt sikkert udforske nogle flere af Lise Bidstrups andre bøger.
’Pectus’ Sten’ er virkelig en ”det gode mod det onde”-fortælling. Dæmonerne, der ønsker at forny verden efter eget behag, er så grumme, som de kan være. Sylespidse tænder, slangetunger, brændende øjenhuler – ja, det bliver vidst ikke meget værre.
Så er der Øvre Orden, som er en trio gamle mænd, der lejlighedsvist ses klædt i jakkesæt. De skændes indbyrdes, som et gammelt ægtepar ville gøre. De er de gode, der allerhelst vil se alt det onde ude af verden. Sjældent kan man lade være med at trække lidt på smilebåndet, når man hører om dem, selv i de mest seriøse situationer.
Vælger man at læse ’Pectus’ sten’, må man tage det onde med det gode og acceptere, at den er lidt af en børnebog. Hvis jeg havde været 10 år, så havde den underholdt mig. Jeg ville have været fascineret af de mange effekter, de magiske, flammende djinner og ikke mindst idéen om, at selvom Jorden er så stor, som den er, kan den ikke eksistere uden hjælp fra enkelte individer, som er så små til sammenligning.
Men – nu er jeg altså 14 år. Jeg var underholdt, da jeg først kom i gang og ind i historien, nok til at jeg fortsatte – men det er ikke en bog, jeg tager op fra hylden igen for at genlæse. Det er ikke en bog, jeg vil huske som noget særligt.
October 1, 2020
To unge mennesker får til opgave at finde Pectus' Sten. Det bliver et eventyr, der åbner deres øjne for, at verden er noget mere og andet, end hvad de havde regnet med.
Der er fart på, og der sker en masse undervejs, så man kommer i hvert fald ikke til at kede sig.
Som bog 1 i en duologi står bogen sådan set også fint, - der er stadig spørgsmål, der mangler at blive besvaret, og ting, der virker uafsluttede.
Desværre kunne det godt være markeret tydeligere, at det er del 1 af en duologi, da man nemt kan samle den op og kun læse den, - og så blive efterladt lettere forvirret.
For hvad er der med den her Pectus' Sten?
Hvem er Pectus, og hvorfor er det lige en sten, der skal bruges?
Hvad ligger der bag den Øverste Orden - hvem er de egentlig, hvad er de for nogle væsner, - er de valgt til deres embedde, eller er de der bare?
Hvor kommer alle disse overnaturlige væsner fra, og hvorfor ved almindelige mennesker ikke, at de eksisterer?
Hvad sker der med Laus og Isabell, når historien er slut? Skal Laus fortsat blive hos sin onkel og tante - og hvorfor slipper de godt fra at bruge alle de penge, han skulle have arvet efter sine forældre, på sig selv? Hvad er der egentlig med Isabells familieforhold, og hvorfor er hun på kostskole?
Spørgsmålene er mange, - og selvom eventyret er underholdende, er det ikke nødvendigvis oplysende.
Der er fart på, og der sker en masse undervejs, så man kommer i hvert fald ikke til at kede sig.
Som bog 1 i en duologi står bogen sådan set også fint, - der er stadig spørgsmål, der mangler at blive besvaret, og ting, der virker uafsluttede.
Desværre kunne det godt være markeret tydeligere, at det er del 1 af en duologi, da man nemt kan samle den op og kun læse den, - og så blive efterladt lettere forvirret.
For hvad er der med den her Pectus' Sten?
Hvem er Pectus, og hvorfor er det lige en sten, der skal bruges?
Hvad ligger der bag den Øverste Orden - hvem er de egentlig, hvad er de for nogle væsner, - er de valgt til deres embedde, eller er de der bare?
Hvor kommer alle disse overnaturlige væsner fra, og hvorfor ved almindelige mennesker ikke, at de eksisterer?
Hvad sker der med Laus og Isabell, når historien er slut? Skal Laus fortsat blive hos sin onkel og tante - og hvorfor slipper de godt fra at bruge alle de penge, han skulle have arvet efter sine forældre, på sig selv? Hvad er der egentlig med Isabells familieforhold, og hvorfor er hun på kostskole?
Spørgsmålene er mange, - og selvom eventyret er underholdende, er det ikke nødvendigvis oplysende.
October 19, 2011
What if the world isn't at all like most people think?
What if demons are real, and very, very close?
And what if it all falls upon a boy and a girl to prevent the world to descend into chaos?
Isabell can hardly believe it, when she is approached by a member of the secret "Higher Order". The gentleman tells her a fantastic story about a world that consists of so much more than what people can see, and that this world will only be able to continue, if she agrees to a quest: finding the stone of Pectus.
Laus definitely can't believe it, when he receives a letter saying that he has been chosen to participate in a super-secret TV-show called "The Stone of Pectus". Still, he ends up in a plane heading towards Orvieto, Italy where things turn out to be very different from what he had expected.
I was contacted by the author herself, asking me if I'd be willing to review this book. The premise sounded good, so of course I agreed. Fortunately I did not live to regret that decision ;-) The book arrived late one afternoon, and by the following evening I had finished it. It's a fun story, easy to read, and captures the attention of the reader, even when she - as in this case - is quite a bit older than the target audience.
Thankfully, in a well-written book that really doesn't matter. I enjoyed the plot, loved seeing the friendship grow between Isabell and Laus, and had my own private snigger at the names Lise Bidstrup had chosen for both the good and the bad supernatural creatures (the demons were called "Pravus" and "Ingratus" - once I saw that I was pretty sure it wasn't a coincidence that one of the good guys was called "Auxilius", and stopped to look up the rest :) ). I'm always relieved when I like a book I'm asked to review - it makes everything so much more comfortable :)
What if demons are real, and very, very close?
And what if it all falls upon a boy and a girl to prevent the world to descend into chaos?
Isabell can hardly believe it, when she is approached by a member of the secret "Higher Order". The gentleman tells her a fantastic story about a world that consists of so much more than what people can see, and that this world will only be able to continue, if she agrees to a quest: finding the stone of Pectus.
Laus definitely can't believe it, when he receives a letter saying that he has been chosen to participate in a super-secret TV-show called "The Stone of Pectus". Still, he ends up in a plane heading towards Orvieto, Italy where things turn out to be very different from what he had expected.
I was contacted by the author herself, asking me if I'd be willing to review this book. The premise sounded good, so of course I agreed. Fortunately I did not live to regret that decision ;-) The book arrived late one afternoon, and by the following evening I had finished it. It's a fun story, easy to read, and captures the attention of the reader, even when she - as in this case - is quite a bit older than the target audience.
Thankfully, in a well-written book that really doesn't matter. I enjoyed the plot, loved seeing the friendship grow between Isabell and Laus, and had my own private snigger at the names Lise Bidstrup had chosen for both the good and the bad supernatural creatures (the demons were called "Pravus" and "Ingratus" - once I saw that I was pretty sure it wasn't a coincidence that one of the good guys was called "Auxilius", and stopped to look up the rest :) ). I'm always relieved when I like a book I'm asked to review - it makes everything so much more comfortable :)
Displaying 1 - 3 of 3 reviews