Carl Nielsen voksede op under trange kår i en stor søskendeflok og blev tidligt sendt ud at tjene. Dog var der plads til, at han kunne få violinundervisning og spille med i den lokale musikforening, og det kom til at ændre hans liv. Carl Nielsens selvbiografi "Min fynske barndom" er et smukt erindringsværk om et musikalsk liv, og den giver samtidig et spændende indblik i et menneskes skæbne og Danmarks historie også for dem, der er ganske umusikalske.
Carl Nielsen (1865-1931) var en dansk komponist og dirigent, der opnåede verdensberømmelse for sit enorme musikalske talent. Carl Nielsen skrev både symfonier, operaer, koncerter, kammermusik og flere hundrede sange, der er blevet en del af den danske kulturskat.
Carl Nielsens fynske barndom er et fint indblik i livet i sidste halvdel af 1800-tallet. Den er skrevet i et lettilgængeligt sprog, hvilket jeg synes er godt. For mig var det en ok bog uden at være nogen stor litterær oplevelse.
En sjov bog at læse om livet i slutningen af 1800-tallet. Når man selv er vokset op på samme egn er det sjovt at kunne genkende stednavne. Det sætter helt andre billeder på nethinden. Det er interessant at høre om livet på landet dengang, under fattige kår. Om traveture til Odense for at handle. Om franske træsko, og deres “status”. Om en 14-årlig militærmusikant, der gik på øvelse og sendte signaler med signalhorn. Spændende førstehåndsberetning om barndom i 1800-tallet.