What do you think?
Rate this book
Øgledage
En ung mand fortæller i en springende og usammenhængende monolog om sine vanskeligheder med sig selv og sine omgivelser.
120 pages, Paperback
First published January 1, 1961
2 people are currently reading
17 people want to read
About the author
Leif Panduro
49 books23 followersDanish novelist and dramatist, a social critic who wrote in a satirical, humorous vein.
A dentist by profession, he began in his thirties to write stories about people who can't conform to society's rules for one reason or another.
Panduro produced a number of scripts for radio, television, and film, becoming one of the most successful Scandinavian dramatists of the 1970s with such works as Farvel, Thomas (1968; “Goodbye, Thomas”) and I Adams verden (1973; “In Adam’s World”).
A dentist by profession, he began in his thirties to write stories about people who can't conform to society's rules for one reason or another.
Panduro produced a number of scripts for radio, television, and film, becoming one of the most successful Scandinavian dramatists of the 1970s with such works as Farvel, Thomas (1968; “Goodbye, Thomas”) and I Adams verden (1973; “In Adam’s World”).
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 2 of 2 reviews
February 9, 2020
Bevidsthedsstrøm i et højt, humoristisk og originalt sprogligt gear. Sammenhængen i historien kan være svær at få fat i, men Panduro rabler sig igennem et af sine yndlingsemner: hvem er de gale og hvem er de normale? Hovedpersonen er muligvis indlagt på en psykiatrisk afdeling og raser muntert mod indespærring i klaustrofobiske samfundsbærende normer. Pluto er en gennemgående figur, og om det er et menneske, en hund, en planet eller en personlighedsspaltning er svært at afgøre.
Der optræder en del hjemmelavede ord som eksempelvis knudeøgleklump, hyldehegnscoma og syltetøjsneurose, hvilket flere gange fik mig til at tænke, om ikke F.P. Jac har været inspireret af Panduro. Og her til sidst må det være på sin plads med et citat, der viser Panduros særegne måde at være øm og romantisk på:
"Jeg begynder at se på dig. Der dukker af tågen dit ukendte ansigt. Du bliver smukkere og smukkere for hvert sekund, fuld af genkendelsens skønhed. At din næse befinder sig netop der, hvor jeg ventede den. Dine fortænder som bøjlen aldrig fik gjort helt kål på. 'Dit pragtfulde blå øje. Dine dirrende mundvige, nær ved latter og lige så nær ved gråd.'
Åh, jeg er begravet i dig.
Jeg tror jeg ved lejlighed vil gøre noget for dig. Forære dig en sten med et hul i, eller en stor upraktisk maskine. Eller jeg vil lade en lille hale gro ud og logre med den.
Din angst for mig er meget ophidsende.
Og det elementære fylder mig med enorm forundring.
Tænk at jeg er så vil efter at parre mig med dig."
Der optræder en del hjemmelavede ord som eksempelvis knudeøgleklump, hyldehegnscoma og syltetøjsneurose, hvilket flere gange fik mig til at tænke, om ikke F.P. Jac har været inspireret af Panduro. Og her til sidst må det være på sin plads med et citat, der viser Panduros særegne måde at være øm og romantisk på:
"Jeg begynder at se på dig. Der dukker af tågen dit ukendte ansigt. Du bliver smukkere og smukkere for hvert sekund, fuld af genkendelsens skønhed. At din næse befinder sig netop der, hvor jeg ventede den. Dine fortænder som bøjlen aldrig fik gjort helt kål på. 'Dit pragtfulde blå øje. Dine dirrende mundvige, nær ved latter og lige så nær ved gråd.'
Åh, jeg er begravet i dig.
Jeg tror jeg ved lejlighed vil gøre noget for dig. Forære dig en sten med et hul i, eller en stor upraktisk maskine. Eller jeg vil lade en lille hale gro ud og logre med den.
Din angst for mig er meget ophidsende.
Og det elementære fylder mig med enorm forundring.
Tænk at jeg er så vil efter at parre mig med dig."
April 4, 2016
En sær rablende tur hos psykiateren. Og på toilettet. Det har med garanti været banebrydende og grænseoverstridende dengang i 61 - men nu er det bare lidt trættende med den lidt infantile selvoptagelse. 127 siders stream-of-consciousness kan føles u-tro-ligt langt når man ikke synes det er særligt sjovt.
Displaying 1 - 2 of 2 reviews