Da Marianne var under 10 år, forestillede hun sig tit, at nogen ville placere et kamera på en kran og køre kranen efter hende med filmen rullende, når hun gik i skole. 'Mariannes dag' skulle filmen hedde, og hun skulle selv fortælle om sine gøremål og sit penalhus og sprogets uvirkelighed hen over billederne af hende og de 27 andre elever i klassen. Marianne gik på fortovet med tasken i en ret vinkel fra kroppen og kranen efter sig. En morgen kom hendes veninde ud fra det flade hus på vejen og gav sig til at diskutere udseendets betydning i forhold til det andet køn. - Vi to er ret så almindelige, sagde veninden. - Men vi har vores gode hoveder, Om aftenen stod Marianne foran spejlet og prøvede at få intelligensen frem i øjnene. Dagen efter fyldte hun ti.
Helle Helle (born 1965) published her first book in 1993. Since then, her work has garnered overwhelming critical and popular acclaim.
Recently awarded the Golden Laurel literary prize, Helle Helle is the recipient of countless literary accolades, among them the Danish Critics’ Prize, the Danish Academy’s Beatrice Prize, the P.O. Enquist Award and the prestigious Lifetime Award of the Danish Arts Council.
Her novels and short stories have been translated into 18 languages.
BIBLIOGRAPHY
Bob / novel / 2021 They / novel / 2018 If You Want / novel / 2014 This Should Be Written in the Present Tense / novel / 2011 Down to the Dogs / novel / 2008 Rødby-Puttgarden / novel / 2005 The Idea of an Uncomplicated Life with a Man / novel / 2002 Cars and Animals / short stories / 2000 House and Home / novel / 1999 Remains / short stories / 1996 Example of Life / novel / 1993
I’m told that Henrik Ibsen wrote, “A thousand words leave not the same deep impression as does a single deed.” It was later distorted significantly to become the adage a picture is worth a thousand words. This beautiful little collection by Helle Helle comes much closer to what Ibsen probably meant. Her stories are her deeds. In this, her first published work from 1993, she paints with words little portraits, “miniatures” of life, each of which can rival 1,000 pictures.
Én kaster alfabetet op, en anden dør af grin, to gader længere henne erkender to mennesker at de elsker hinanden. Helle Helles debutroman, “Eksempel på liv”, er en meget mærkelig, men også virkelig morsom og charmerende bog.
Jeg har besluttet mig for at kaste mig ud i en Helle Helle marathon i anledning af Hey Hafnis ankomst til boghandlerens hylder – og vi starter i debutten "Eksempel på liv" fra 1993.
Indledningvist. ALTSÅ fra den første sætning møder man et selvbevidst (sjov) ordconnaiseur, der virkelig lader sig selv ankomme til DK-lit med stil..... Fra den første sætning: "To gader længere væk vågner Marianne med voldsomme smerter i maven" – der kort efter resulterer i, at Marianne KASTER hele alfabetet op mere end 4 gange. Så er sproget altså ankommet til Helles Helles forfatterskab - velkommen til Medina/Marianne/Helle Helle - Nogen vil måske synes, at det overbevidste forhold mellem ord og fortælling bliver for meget (to gader væk fra hvad?), men jeg er altså solgt! Og generelt må man konstatere, at Helle Helle altid har haft en lille snert af Helle Helle's sprog. Personligt er jeg en kæmpefan af sætninger som. "Der bliver ved med at være lyst. Ellers sker der ikke noget." ELLERS! hehe. "Eksempel på liv" er iøvrigt en virkelig sjov bog, der er fyldt med små og store virkelighedsbrud, der får læseren til trække godt op i sine smilebånd. Se bare "Marianne kører i bus og opdager, at hun er den eneste i bussen, der ikke bærer briller. De 34 andre passagerer kigger på Marianne og nikker. Marianne kigger ud af vinduet."
Ja så jeg var i hver fald godt underholdt af det første step på Ronde Van Helle Helle.
Helle Helles “Eksempel på liv” er en række noveller eller småhistorier, som virker ikke helt færdige. I flere af dem er der en hovedperson ved navn Marianne.
En genialt skrevet bog. De manglende sammenhænge mellem bogens mange små historier giver en overordnet fantastisk sammenhæng. Skrivestilen og sammenhængene stiller mig i tvivl om, hvorvidt jeg har læst en novellesamling med usandsynligt korte noveller, om det er en længere novelle eller rent faktisk en roman. Den overordnede sammenhæng gør, at jeg nærmest føler, jeg har læst en roman. - Dog ikke en roman med en fælles handling, men med et fælles budskab. - Måske er der alligevel tale om en novelle(samling)...
En underfundig lille roman, der består af en række mere eller mindre løsrevne - og til tider skøre eller surrealistiske - glimt fra en række umiddelbart uforbundne menneskers liv. Skæve eksistenser eller skævt tænkende personer, der har det til fælles at de føler sig udenfor eller på kanten af det normale.
Sprogligt legende, med tydelige antræk til Helle Helles helt særlige stil. Simple ord i korte sætninger, der alligevel får et lille twist. Ultra kort bog der alligevel har noget lidt særligt over sig.
En ganske godt tenkt bok; derfor til syvende og sist litt skuffende. Et par kapitler er veldig gode, et par ganske dårlige. De fleste ligger et sted derimellom.
På den anden side af væggen sidder søsteren stadig i stuen og øver sig i at slukke lyset ved hjælp af tankekraft. Der bliver ved med at være lyst. Ellers sker der ikke noget. !!!!
Helle Helles debutroman er hurtig læst, men der lægger enormt meget dybde og symbolik bag de sparsomme ord. Den er repræsentativ for hendes klassiske minimalistiske skrivestil, men den har et element af den nye realisme, hvor den subjektive virkelighed hos personerne er i højsædet. Dermed er der mange mærkværdige hændelser, som måske mere skal læses som et symbol end reelle handlinger. Helle Helles sprog er evigt levende og dynamisk, og hun formår som ingen andre at servere sit budskab og sine detaljerede iagttagelser af mennesker på et mere mystisk sølvfad, hvor læseren selv må reflektere over meningen. Eksempel på liv fortæller om forskellige mennesker og er virkelig et studie i mennesker og disses adfærd, følelser og tanker. Uhyre interessant læsning.