I Bayern tapper en bestialsk morder sine ofre for blod og anbringer de tømte kroppe i fredfyldte, nærmest idylliske, tableauer. Det viser sig, at ofrene lider af en sjælden blodsygdom, og gerningsmandens profil ligner både en frelser og en hævner. Den selvbevidste og man-eating Fanny Fiske kastes ud i endnu en barsk og blodig sag.
Altdrig har jeg læst SÅ provokerende femi-krimier som Stauns, i lighed med de forgående, er også denne fantastisk forfriskende, og selve Stauns skrivemåde er så fanden i voldsk, at jeg garanterer for at ingen keder sig, og alle vil få helt nye vinkler på genren femi-krimi :D
Som altid er sproget ualmindeligt velfunderet, sproget er korrekt til mindste tegn, der er herlige guldkorn, og siderne vender sig selv mens handlingen farer afsted i høj fart.
Det er hovedsagelig Fanny vi er inde i hovedet på, de øvrige i persongalleriet er bipersoner i Fiskes verden, og det er altså herligt.
Vi er med til opklaringerne, og plottet holder også her hele vejen.