16 magiske fortællinger om kunst og kærlighed – og længslen efter det uopnåelige.
Tag med på en rejse fra Frederiksstaden til Nykøbing Falster med en indbygget pilgrimsfærd til Irans Mashad-moské og en afstikker til Avenue de New York i Paris. Undervejs møder vi otte nonnesøstre, Tosse-Johanne, en omrejsende pianist og sågar H.C. Andersens genfærd.
Vi ser det sne over guldalderens København i "Kirurgens vindue" og går ind i en anden tid i "Den trettende måned", hvor alting kan ske uden nogensinde at have fundet sted. Tiggeren får sit højeste ønske opfyldt og taget fra sig igen i det øjeblik, hvor mønten bliver stjålet i "Ønskebrønden" – og "Misteltenen" lader misteltener springe ud på alle byens træer i det kys, som den hjemløse aldrig fik.
"Århundredmiddagen" fortæller om den aldrende, surrealistiske kunstner Leonora Carrington, der bliver forført af en forelsket, ung mand fra auktionshuset Sotheby's med en middag, hvor alle retter og vine er over hundrede år gamle – og ophæver deres alder i kærlighed. "Den forstenede syndflod" tager os tilbage i en ekspedition til bibelsk tid og bjerget Ararat, hvor arken stødte på grund – og vi finder vores egen, begravede barndom.
"Den flyvende tøffel" fortæller romaernes historie fra en spåkones campingvogn i Damhus Tivoli og hele vejen tilbage til massakrerne under Anden verdenskrig i Serbien.
Sådan tager den ene novelle efter den anden os ind i et magisk rum med vores største smerte og længsel, barndom og alderdom, og demonstrerer den kraft, som selve historiefortællingen rummer.
Indhold: Kirurgens vindue Århundredemiddagen Bibliotekaren fra Armenien Tosse-Johannes hus Den flyvende tøffel Sommer for altid Opium Guldtanden Den trettende måned Ønskebrønden Den svenske konges hemmelige marmeladeopskrift Den forstenede syndflod Nattoget til Mashhad Misteltenen Kindrødt og tandsmør Hvad er en forfatter?
Det smerter mig, at jeg ikke synes bedre om Romers fortællinger, end jeg gør. Jeg holder nemlig enormt af tegnefilmsfiguren Knud Romer. Den maskingeværsnakkende falstring med mitteleuropäisch vildskab er som regel garant for både underholdning og skønånd. Det er han for sin vis også her. Fortællingerne (som han insisterer på ikke er noveller - den krukke) er fyldt med Wienerånd og ædel råddenskab - samtidig er de også spækket med et orientalt strejf, der virker helt malplaceret.
Knud Romer vil hele tiden til Teheran. Han har ingen adkomst eller erfaring, men fremmaler et ørkenflimrende 1001-natsland, som et bagtæppe for historie nummer 1002, 1003 og så videre. Han virker som en mand, der er blevet betaget af de syv slørs dans og sidder fast i en flad forestilling om Mellemøsten som et eventyrland. Fortællingerne fra denne del af verden virker lige så indskudte og underlige her, som hele palaveren om M. gjorde i Kort over Paradis.
Når det er er sagt, er der enkelte gnistrende passager, hvor fortællingerne (den krukke) stråler. Romer mestrer kunsten at dreje fortællingen og først afsløre den endelige mening i den allersidste sætning. Det er godt håndværk, og det er svært ikke at lade sig begejstre af. Men det er ikke håndværk, man opfører på Det Kongelige. Der er ikke Tagspær i D-mol eller Murværk - The Musical. Og det lider ”fortællingerne” under. De når ikke Romers egne idealer for kunsten.
Vesper - digtet i indledningen er langt det mest interessante. Fortællingerne er stemningsfulde - men for de flestes vedkommende efterlades jeg i tvivl om, hvad budskabet egentlig var…
Snarere mærkelige end magiske. Mærkelige som meningsløse eller umulige at se hverken hoved eller hale i. De få gode rigtig fortællinger, der er, er til gengæld fortrinlige. Og både i 'Sommer for altid' og 'Den trettende måned' trækker mindelse til Ry Bradbury , bare mere ordknapt. I de fleste tilfælde sidder man tilbage med et 'fint nok, men hvorfor fortæller du mig det?' 'Hvad er det andet end pudsigt? Sjovt. Eller underligt.' Titelnovellen, fx, har en sjov og sød slutning, men alt det galde, som går forinden er ikke andet end bizart. I hvert fald ikke i min bog. Og Romer skriver selv, at læseren ved bedst.
Knud Romer rammer hovedet på sømmet med denne lille samling af noveller. Der er noget til enhver smag og personligt elskede jeg den, der endte med “NEJ”. Fantastisk lille bog.