In diesem Sommer stimmt nichts für Louise. Die Eltern sind ihr noch fremder als sowieso schon und die Klassenkameraden auch, vor allem seit der Sache mit Paul. Und ihr eigentlich so guter Plan, den Job beim Ampelbäcker und das Zeitungsaustragen so einzurichten, dass sie die Fahrstunden schnell abhaken kann, scheitert in der Praxis kläglich. Vielleicht hätte sie zumindest ihrer Oma nicht noch versprechen sollen, auf ihren kurzatmigen Hund Bonnie aufzupassen. Und dann ist da Jana, die mitten im Hochsommer auf einem Stromkasten sitzt und einen dieser kleinen, eingeschweißten Schokokuchen isst. Und die Louise auf einmal wie ein Schatten folgt, fast so, als erwarte sie von Louise, dass sie ihr zeigt, wie man lebt. Tamara Bach ist in ihrem neuesten Buch so nah wie noch nie an ihren Figuren und erschafft mit genau gesetzten Worten eindrucksvolle Bilder. Und Menschen, die einen noch lange nach der Lektüre nicht loslassen.
Tamara Bach has been writing since she was sixteen. She spent her teen years living in Oppenheim -- a small town very much like Miriam's -- and, like Miriam, wishing she lived in a big city. Today she lives and writes in Berlin, where she also works in young people's television and theater.
Das Buch hat mich irgendwie tiefer getroffen, als ich es für möglich gehalten habe. Wieder ganz große Klasse und ein schönes Buch, das einen an irgendsoeine Sommerferien erinnert, in denen man irgendsoeinen grausigen Ferienjob hatte, aber trotzdem einen guten Sommer erlebt hat. Lediglich der Perspektivwechsel war mir zu subtil. Als ich ihn bemerkte, war ich ganz verzweifelt und musste erstmal ordnen, was nun zu wem gehört, weil es aufgrund von Rückblenden manchmal gar nicht so einfach war. Trotzdem wieder so ein tolles Werk von Tamara Bach! Und das nächste steht auch schon in den Startlöchern!
In diesem Sommer stimmt nichts für Louise. Die Eltern sind ihr noch fremder als sowieso schon und die Klassenkameraden auch, vor allem seit der Sache mit Paul. Und ihr eigentlich so guter Plan, den Job beim Ampelbäcker und das Zeitungsaustragen so einzurichten, dass sie die Fahrstunden schnell abhaken kann, scheitert in der Praxis kläglich. Vielleicht hätte sie zumindest ihrer Oma nicht noch versprechen sollen, auf ihren kurzatmigen Hund Bonnie aufzupassen. Und dann ist da Jana, die mitten im Hochsommer auf einem Stromkasten sitzt und einen dieser kleinen, eingeschweißten Schokokuchen isst. Und die Louise auf einmal wie ein Schatten folgt, fast so, als erwarte sie von Louise, dass sie ihr zeigt, wie man lebt.
Frage 1: Was hat Dir besonders gut gefallen? Der Erzählstil hat mir sehr gut gefallen.
Frage 2: Was hat Dir weniger gut gefallen? Ich mochte nicht, dass Jana so viel log, gehört aber wohl zur Geschichte.
Frage 3: Wer war Dein Lieblingscharakter? Ich mochte Jana und Louise gleichermaßen, wobei Jana der ungewöhnlichere und schicksalhaftere Charakter ist.
Frage 4: Würdest Du das Buch empfehlen? Ja, würde ich. Ich werde auch nach der Autorin Ausschau halten.
This is the 3rd book which I bought from a library sale and really liked the story from reading the blurb on the back cover. This book was originally written in German called “Was vom Sommer Übrig ist” by Tamara Bach and is translated by Siobhán Parkinson in English. It is a short book but it is hard for me to say that it is badly translated. The German version of this book has won many awards and has good ratings. But due to bad translation the English version has not caught same attention. It was really hard for me to not DNF this book and finally have completed it. The story is amazing not gonna lie but the bad translation irritated me throughout this book.
This is the 3rd book which I bought from a library sale and really liked the story from reading the blurb on the back cover. This book was originally written in German called “Was vom Sommer Übrig ist” by Tamara Bach and is translated by Siobhán Parkinson in English. It is a short book but it is hard for me to say that it is badly translated. The German version of this book has won many awards and has good ratings. But due to bad translation the English version has not caught same attention. It was really hard for me to not DNF this book and finally have completed it. The story is amazing not gonna lie but the bad translation irritated me throughout this book.
Engaging in parts, but overall, doesn't work. I wish the two protagonists had been better written, considering how the entire story is told from their alternating perspectives. Could have been very enjoyable and entertaining, but ends up being a half-sincere attempt at depicting friendships, loss, and the vagaries of growing up.
Udda och fin liten bok. Tysktalande författare har ett speciellt anslag i tonen tycker jag. Det skaver och gnisslar lite - och det är, ibland, en smula befriande i jämförelse med all annan litteratur som jag läser där du servas som läsare mest hela tiden.
I had to put it down midway because it is badly written (or translated idk), the narrative keeps on jumping between 2 characters. There is unnecessary emphasis on trifle things and a bunch load of lies from a 13 year old.
Grievous novella about tragedy, mental health, being disregarded , growing up and grief . “The summer has a thousand and one doors . And they’re all ajar ,because it’s hot.”
Resten af sommeren af Tamara Bach var en virkelig god og ikke mindst velskrevet roman. Det er YA-litteratur, når det er bedst: Underspillet, følelserne uden på tøjet og en tanke om at alt eller intet vil være skyld i om det hele nok skal gå.
Sproget er sært, men på den der rigtig fede måde. Det er som sagt underspillet, men spot on med sanselige og beskrivende detaljer, som rammer livet af en ung, som står ved en skillevej i håb om at finde den rigtige vej, selvom det selvfølgelig er svært. Vi har alle været der! Sproget er præget af de mange indre monologer, dialoger og alt det der sker lige nu: hvad der ses, duftes og opleves på tæt hånd. Man skal naturligvis lige ind i denne skrivestil, men når man først har regnet det ud, så går det altså op i en højere enhed. Denne skrivestil mindede mig en smule om Stine Pilgaards Min mor siger.
Det eneste øjeblik, hvor jeg var en smule forvirret, var i starten, hvor der pludselig skiftes synsvinkel. Men dette fungerer faktisk super godt, for det er tydeligt at se, at karaktererne har ligheder og på en måde smelter sammen, selvom de begge har forskellige ting at slås med. Lige fra en dumpet teoriprøve og en forudsigelig sommerferie uden venner og planer til ikke-nærværende forældre og en bror i koma.
I løbet af egentlig få sider lærte jeg nemt Louise og Jana at kende. De er så levende, menneskelige og ægte – deres skrøbelighed og uperfekthed viser dem i deres rette element, og dette får én til at holde så meget af dem. Desuden præsenteres man som læser for et liv, som er præget af pres fra alle sider: forældre, gymnasiet, omgangskreds og alle de valg, der nødvendigvis skal træffes.
Louise og Jana finder hinanden på et sårbart tidspunkt i begges liv. På trods af forskelligheder, forskellige ståsteder i livet og alder, så bindes de sammen med et venskabeligt bånd. De finder samhørighed og noget at tro på. De leger, opdager og lever i nuet. De tænker ikke på morgendagen før den er der, og denne ’lev i nuet’-fortælling gør det levende og man kan ligefrem mærke pulsen banke.
Louise vil gerne have kørekort, men får at få det, skal man have penge. Så hun får job hos Lyskrydsbageren, hvor hun skal møde halv 6. Samtidig overtager hun en avisrute, så det skal klares inden hun skal møde hos bageren. Hun skal også lige nå at gå med hunden, læse op til sin teoriprøve og hjælpe til derhjemme. Louise har det hele planlagt - det skal nok komme til at fungere ...
Indtil hun møder Jana. Jana som siger hun fortorvspoliti, mens hun spiser sin chokoladekage i det alt for varme sommervejr. Jana som følger efter Louise. Jana som bare ikke vil være hjemme, for der er hun endnu mere ensom. Jana, hvis bror ligger i koma, efter han hoppede ud fra en bro. Jana, hvis forældre har glemt hun har fødselsdag. Jana som til sidst bliver Louises ven og sammensvorne i biltyveriet og udflugten til søen. Jana, som må sige farvel til sin bror.
"Resten af sommeren" er i bund og grund ikke særlig rar læsning. Vi følger to piger, der, selvom der er flere år i mellem dem, er meget ens. Louises forældre arbejder hele tiden, Janas forældre sidder konstant på sygehus ved Janas brors seng og de glemmer helt deres andet barn. De er begge meget ensomme, men sammen opstår der en forståelse af samhørighed. Louise havde også engang venner i sin klasse, men så skete der det med Paul (??!!) og alt forandrede sig. Jana var engang sin egen, men nu er hun bare søsteren-til-ham-der-sprang. Sammen begiver de to piger sig ud på udflugt, de opfinder, drømmer og ønsker forandringer ved sommernattens stjerneskud.
Det tog mig lige lidt tid at vænne mig til skrivestilen i denne bog, for den er lidt kryptisk, finurlig og til tider helt sort. Alligevel er bogen hurtig læst, men det er ikke en sjov bog. Det er en bog om to ensomme piger, som føler sig forladt - både af venner og især forældrene. Det er en bog om hvad sygdom og overarbejde kan gøre ved en familie. En barsk fortælling, men værd at læse!
...der Schreibstil???? Was war das denn bitte? Ging ja gar nicht. Wenn ich für die Uni nicht gemusst hätte, wäre dieses Buch allein wegen der Art, wie es geschreiben ist, in die Ecke gepfeffert worden. Aus literaturkritischer Sicht kann ich verstehen, WARUM diese Erzählform und Stil gewählt wurden, aber ich finde es trotzdem grausam zu lesen. Die Geschichte an sich war okay, das Ende sogar richtig gut. Aber Spaß hat mir das Lesen nicht gemacht und ich bin heilfroh, das dieses Buch so kurz ist...
ich mag es so sehr, wie tamara bach mit sprache umgeht. so feinfühlig und vorsichtig, minimalistisch, spielerisch aber irgendwie trotzdem atmosphärisch- den sommer spürt man richtig beim lesen (ich habe das buch im sommer gelesen aber auch im winter kommt es sicherlich rüber) und es war einfach eine schöne kleine, leichte und gleichzeitig nachdenklich stimmende geschichte.