Roman om to kvinder i 40'erne. Anne midt i en vanskelig graviditet, tynget af skyldfølelse over sin voksne søns selvmord, og Bodil, stor og varm, der involverer sig i Annes liv, og hjælper hende tilbage til troen på livet.
Charlotte Strandgaard blev født i Aarhus. Hendes far, Jens Kruuse, var litterat, og hendes mor, Annabeth Kruuse, var oversætter. Hun voksede op i et akademisk og bogrigt hjem, hvor en række kunstnere og forfattere kom. Strandgaard debuterede i 1965 med den minimalistiske digtsamling Katalog. De følgende år udgav hun en række digtsamlinger i den selvfremstillende genre, sideløbende med hendes arbejde som biblioteksassistent. I 1969 udgav hun Indimellem holder de af hinanden, som blev genudgivet af Forlaget Gladiator i 2014.