Jump to ratings and reviews
Rate this book

Den grønne ø #1

Smertensbarn

Rate this book
Gyrith bor sammen med sine forældre i en lille by i vikingetidens Danmark. Hver sensommer sender man byens fornemmeste jomfru af sted på en form for åndelig rejse for at prise kærlighedsgudinden Freja og igennem hende sikre byens fremtid. I år er det Gyriths tur, men noget går helt galt, og gudinden kaster en frygtelig forbandelse over Freja vil tage alle, som Gyrith nogensinde kommer til at elske, fra hende.

Truslen har ingen umiddelbar effekt på Gyrith, der drømmer om mere og andet end bare at blive gift. Men det går hurtigt op for hende, at kærligheden har mange ansigter, og at hun i høj grad har noget at miste. For hvad kommer der nu til at ske med hendes elskede bror? Med hendes bedste veninde? Og med hendes far og mor? Og hvad med den mystiske fyr, hun møder ude i skoven, der tænder helt nye og ukendte følelser i hende?

262 pages, Hardcover

First published April 13, 2012

3 people are currently reading
95 people want to read

About the author

Mette Finderup

105 books21 followers
Født 14. juli 1968 og opvokset i den meget lille by Hvornum, 12 km fra Hobro.

Begge forældre, Mona og Aage Finderup, var uddannede lærere. Mette har to større brødre, Søren og Nils Finderup, samt en lillesøster, Lene Finderup, fra farens andet ægteskab.

Gift med oversætter og forfatter Thomas Munkholt.

Har en søn, Arn, født 060606.

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
57 (23%)
4 stars
105 (43%)
3 stars
57 (23%)
2 stars
17 (7%)
1 star
6 (2%)
Displaying 1 - 15 of 15 reviews
Profile Image for Danish Readerholic.
11 reviews8 followers
April 13, 2020
Jeg har mange problemer med den her bog, og den var så forfærdelig sløv at komme igennem, jeg blev nød til at tage de sidste kapitler på lydbog

For det første synes jeg at historien havde lagt op til noget andet, Gyrith er utroligt irriterende og utaknemlig og ønsker egentlig ikke at have noget med guderne at gøre, hvilket i mit hoved laver en perfekt sti til at det er det hun bliver straffet for af Freja, for hun nævner flere gange at hun et ligeglad med guderne eller sådan noget, men at hun bliver forbandet fordi hun drabte en kat i selvforsvar, det er for dumt

For det andet, Freja, hele Frejas karakteristik er forfærdelig, jeg havde set frem til det fantastiske ved en gudinde i sådan en fortælling og jeg havde store forventninger til at hun skulle være guddommelig og sofistikeret og som sagt at hun var skuffet over hvordan Gyrith opførede sig, men næh nej, hun var klam og ondskabsfuld, nærmest beskrevet som en jætte ville være, som en det elsker nordisk mytologi havde jeg høje forventninger til den her bog og jeg fik bare intet af det.

Desuden er den eneste karakter jeg rent faktisk kan lide i bogen Kelt, og Gyrith er en rigtig nar overfor ham.

Jeg kunne blive ved i evigheder men jeg stopper den altså her!
This entire review has been hidden because of spoilers.
20 reviews
January 24, 2024
Det er længe siden jeg læste serien, så her en samlet anmeldelse:

Jeg elsker konceptet med at alle religioner findes, det er originalt og det virker som om Mette har gjort sin research. Det er også nogle skønne karakterer idét jeg godt kan lide karakterer med svagheder og mangler. Det var en spændende historie, og jeg husker det som om jeg læste dem hurtigt.

Jeg var muligvis lidt for ung til at læse dem, men for mig at se var der lige lovlig meget sex med, når det i mine øjne er en bog der burde høre under samme kategori som vildheks, krigerkattene og andre børne- og ungdomsbøger. Jeg kan tage fejl.
Profile Image for Mona.
12 reviews
November 14, 2024
Denne serie fik mig til at elske at læse! Det var de første bøger jeg i lang tid virkelig har kunne lide.
Profile Image for Sam the hobbit.
25 reviews3 followers
June 22, 2025
Jeg elskede denne bog! Mytologien og alle drejningerne. Freyas billede er super interessant og viser os, at udseendet kan være vildledende.
Profile Image for Charlie.
117 reviews3 followers
June 20, 2018
Jeg læste Smertensbarn efter den havde været på min hylde i lang tid og jeg manglede noget nyt at læse. Ideen lød fantastisk og det var skrevet flydende og ret ligefrem, mit problem lå dog mest med sproget og karakterende.

Det hele var meget nydansk, hvilket i mange sammenhæng ville være fint, men når det er skrevet fra et perspektiv af en fjortenårig pige i vikingetiden kan det hurtigt slå dig af sporet. Hvis hun var tidsrejsende ville det være fint, men sådan lå landet jo ikke. For en bog der er så historisk gennemtænkt skuffer det mig at det hele lyder som om det tager sted i midten af Københavns gader.

Så er der vores hovedperson. Fuld af sig selv og munden fuld mere, men det ville være fint nok hvis der var mere ved hende der kunne rette op på det, eller hvis hun ændrede sig mod slutningen af bogen. Nok er hun fjorten men selv en tam teenager lærer en ting eller to når hendes liv er blevet reddet af en slave eller når hun har set sin egen bror dø, men hende her på intet tidspunkt ændrer sine meninger eller værdier, selv efter hendes mor bløder op og fortæller hende hvem hun er. Og lad mig ikke begynde med hendes forhold med Balder, det kunne fylde for meget.

Men, alt dårligt kommer også med gode kvaliteter, og jeg har lært at ligge det dårlige først fordi det gør det bedre at modtage det gode. Bogen er vidunderligt skrevet, med kreative sammenligninger og landskaber der tager dig ind i tiden, samtidig med det gennemstuderet historiske aspekt der gør denne vikingeby levende. Karakterende omkring vores hovedperson har deres egne liv der ikke drejer omkring hende som et solsystem, så hun faktisk er nød til at række ud og bytte eller arbejde sig til hjælp når hun skal bruge det.

Så er der plottet. Jeg elsker alt der handler om nordisk mytologi, så måske er jeg lidt biased, men guderne er unikke på en måde som jeg aldrig troede jeg ville se. Den kristne gud er en Mary Sue på alle punkter, men de nordiske er så tæt på udødelige mennesker som vi kan komme, og de er selviske og hadefulde og i live på så mange måder. Freja gider ikke mennesker mere, kun dem som hun ejer, og hun vil ikke engang blinke mere end to gang før hun skrider igen. Hun er vidunderlig.

Alt i alt, får den to stjerner fordi den var svær at komme igennem bare med de to ting i vejen, men plottet var stadigvæk godt nok til at jeg ville læse den næste bog.
Profile Image for Karin Hald.
Author 24 books58 followers
October 6, 2012
Selvom bogen foregår i vikingetiden, er den altså skrevet i et nudansk sprog, hvilket jeg personligt lige skulle vænne mig til. Jeg sad hele tiden og følte at det var en form for parallelt univers eller at det var ude i fremtiden.

Bogen har via Mette Finderup fået sin helt egen original stemme og det er utroligt forfriskende. Det er især en bog med kant, og det kan jeg rigtig godt lide. Desværre får man ikke ligefrem på nogen måde et forhold eller sympati for hovedpersonen, så det er for mig lidt et stort minus. Gyrith er virkelig en møgforkælet unge, der oveni købet er tilhænger af slaveri. Så hun var bestemt ikke en af de hovedpersoner man havde lyst til at opleve verdenen igennem. Jeg tror dog og håber, at det bliver bedre i de næste bøger, fordi hun ligeså stille lærer af sine fejl, eller så håber jeg hun i det mindste får nogen over nakken. MEN hellere en hovedperson med fejl og kant, end en lille perfekt kvalmende sød heltinde.

Historien er veldrejet, men desværre var bogen, for mig ikke en pageturner. Men som sagt så tror jeg det var på grund af at jeg var en smule irriteret på hovedpersonen. (Okay meget irriteret, især når hun lader sig vrede gå ud over uskyldige væsner!) Historien fejler i hvertfald intet. Den var spændende og overraskende på andre tidspunkter. Det var især også dejligt med en god dansk vikinghistorie.

Slutningen var også meget interessant og det giver mig virkelig blod på tanden til at læse næste bog når den udkommer.

Alt i alt en virkelig god bog som jeg vil anbefale vidt og bredt. Og så er den dansk!
Læs også mit interview med Mette Finderup om bogen på Skrivepulten:
http://karinhald.blogspot.dk/2012/10/...
Profile Image for Christina.
99 reviews
February 10, 2017
Spændende og ret anderledes vikinge+fantasy+YA-bog. Kan ikke helt finde mening med handlingen, men jeg er sikker på at tingene falder i hak, når vi får mere af historien i de næste bind. Der er nogle afbrudte linier i fortællingen, som ikke giver nogen mening, hvis ikke vi hører mere til de personer fx Freja, Ulver og Balder.
Jeg kunne overhovedet ikke forlige mig med det til tider alt for moderne sprog, som jeg ikke synes passer til miljøet, og jeg synes at starten på bogen var ret kluntet skrevet. Den blev heldigvis bedre hen af vejen og Gyriths historie fangede mig, selvom hun er noget endimensionel. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere dybde, da/selvom hun skal være en utilpasset teenager, som unge læsere kan relatere til. Ser alligevel frem til at følge hende videre på hendes færd.
ELSKER COVERET :-)
Profile Image for Mia Clausen.
59 reviews3 followers
September 23, 2015
Tilbage i vikingetiden, og med troen på de nordiske guder følger vi vikingedatteren Gyrith, der står over for en rejse til gudernes land, nærmere bedst til Freja. Rejsen ender helt galt, og Gyrith ender med at vende tilbage med en forbandelse, i stedet for en velsignelse. Forbandelsen skal vise sig at vende op og ned på Gyriths liv, og påvirke dem hun elsker. Men hvem er ham den fremmede, der hjælper Gyrith tilbage fra Freja, og hvilke andre hemmeligheder gemmer der sig blandt folkene i landsbyen?

Smertens barn, er en rigtig god og velskrevet ungdomsbog, der indeholder spænding, kærlighed og sorg. Gyrith og trekantsdramaet mellem den fremmede og en træl fra byen er forfriskende, og det er interessant, at man langsomt gennem bogen opbygger et større og større kendskab til mændene uden egentlig at finde ud af, hvem de i virkeligheden er. Historien i bogen ligger rigtig godt op til fortsættelsen, hvor vi ved slutningen står tilbage med mange forskellige ubesvarede spørgsmål. Det synes jeg virker godt, og det er en god måde at holde folk til ilden, således man ikke kan andet end at vendte spændt på en fortsættelse af historien.

Personligt har jeg en forkærlighed for den nordiske mytologi, og nyder derfor specielt meget at læse denne bog. Jeg ser med glæde frem til at følge Gyrith i de næste bøger, og er spændt på, hvilke problemer Gyrith render ind i, og hvordan hele hendes kærlighedshistorie ender.
Profile Image for Ella-Maluca Floyd.
Author 5 books41 followers
March 26, 2012
Spændende fortælling, som foregår i vikingetiden. Vi følger den unge Gyrith, som meget modvilligt står overfor den betydningsfulde rejse til Gudernes verden, hvor hun skal bringe Gudinden Frejas velsignelse med sig tilbage. Det går dog ikke helt efter planen og i stedet bliver hun forbandet af Freja, da Gyrith slår en af hendes vogter-katten ihjel. Forbandelsen får skrækkelig følger for Gyrith og risikere at ødelægge hele landsbyen. Derfor planlægger hendes forældre at skille sig af med hende. Denne gang er det dog en anden Gud, som er sætter sig på tværs og gør rejsen besværlig. Virkelig en fremragende bog, som på trods af sin tidsalder, er skrevet i et ganske up-to-date sprog og dermed gør den frisk og fræk. Sproget er meget direkte og flyder let, og begivenhederne er beskrevet godt og detaljeret, uden på noget tidspunkt at blive kedelig. Jeg ser helt klart frem til fortsættelsen.
Profile Image for Rikke (RikkeReads).
55 reviews14 followers
October 12, 2016
Jeg er blevet positivt overrasket over denne bog. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg gik ind til og havde derfor ikke nogle forventninger. Men hold da op en fortælling!! Jeg elsker konceptet med den gamle vikingetid og det moderne Danmark, som er blevet rystet sammen, og det fungerer rigtig godt i samspil.
Smertesbarn er kun den første bog i en serie på 4 bøger, og der er helt klart en masse potentiale frem mod bog nummer 2. Jeg se i hvert fald meget frem til at følge Gyrith på hendes rejse mod der ukendte.
Jeg vil klart anbefale bogen til alle danske fantasy-elskere. Især hvis I også godt kan lide nordisk mytologi og vikingetiden. Jeg forstår ikke hvorfor bogen ikke har fået mere omtale end hvad jeg ved, for den fortjener helt sikkert en masse hype og mange flere læsere!
Profile Image for Estelle.
318 reviews10 followers
December 20, 2012
Mette Finderup skriver virkelig godt! Jeg læste resumeet af bogen, men havde slet ikke tænkt at 'Gudinden Freja' var fra de nordiske guder før længere inde i bogen med Asgård, Balder osv. Dette gjorde bare bogen mere spændende, slet ikke som jeg havde forventet, et twist. Det er meget en børnebog, men den er hyggelig at læse alligevel.
Profile Image for Birgitte Bach.
997 reviews24 followers
June 17, 2015
Spændende og interessant første bog i en serie, der foregår i vikingetiden. Det skurrede noget i mine øre at personerne talte nydansk og man skal da lede længe efter en meget egoistisk og øretæveindbydende hovedperson. Hun er da noget for sig selv!
6 reviews
April 12, 2015
Forrygende godt skrevet, spændende og medrivende plot med en hovedperson der på én gang er troværdig som tvær teenager og samtidig umulig ikke at holde af.
Displaying 1 - 15 of 15 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.