De esta novela amarga y a la vez delicada emerge el peculiar cuadro de una familia cuya historia, narrada con destellos de humor y mucha ironía, se desarrolla entre Dinamarca y Alemania. El protagonista crece en los años sesenta en Nykøbing Falster, una ciudad tan pequeña «que acaba casi antes de empezar». Hijo de un agente de seguros danés –un hombre de tal civismo que incluso indica el camino hacia Copenhague a las tropas germanas- y de una alemana simpatizante de la resistencia a la que todos fustigan por su origen, Knud nunca llegará a sentirse uno más entre sus conciudadanos. Harto del ostracismo y las ofensas de toda una vida, encontrará un inusitado consuelo en los fragmentos de una vieja granada de la batalla de Stalingrado.
Fuldstændig fantastisk bog! Skrivestilen og historien er overvældende. Udover en kæmpe respekt, har jeg fået en stor medfølelse og en ny forståelse af alt det forfærdelige der har udspillet sig efter krigen (og stadig gør) grundet uvidenhed og mangel på medmenneskelighed.
Min egen udgave har også lidt ekstra notater i margin, hvilket har gjort min læseoplevelse uvurderlig❤️
Normalt zoner jeg lynhurtigt ud rent mentalt, i stort set det øjeblik jeg hører Knud Romers stemme. Så egentlig startede jeg bare lydbogsudgaven for at få bekræftet, at det heller ikke skulle være nu, jeg stiftede nærmere bekendtskab med Den Som Blinker Er Bange For Døden. Men pludselig havde jeg hørt den færdig i fire store bidder.
Sikke en hjertegribende historie! Selvom den på overfladen er fyldt af mig, mig, jeg, mig, jeg, mig, mig og jeg, så giver han samtidigt lige under dén, og på så mange niveauer, stemme til denne verdens evigt udstødte. Det er barskt og hårdt og nådesløst og komplet uretfærdigt og SÅ meget spot on, at man er tilbøjelig til at give carte blanche til håndgranater mod alle denne verdens Nykøbinger. Je suis Knud Romer!
Og oplæsningen, altså. Prøv den, prøv den! Det tyske! Og passagerne med opremsninger! Alle pengene værd og lidt til.
Humoristisk skrevet, og interessant familiehistorie vævet ind i anden verdenskort og den efterfølgende udskamning af tyskere i Danmark. Eneste minus var at jeg fattede hat af alt det der var skrevet på tysk igennem bogen.
4,5 stjerner. To veninder har anbefalet mig denne bog indenfor den sidste måned - så jeg måtte selvfølgelig i gang. Og tak for det!! En meget kraftfuld og medrivende fortælling om kærlighed og ensomhed. Både meget nem og meget svær at læse.
Det føles mærkeligt at skrive om en så ulykkelig personlig fortælling, men jeg kedede mig i lange passager af bogen. Den er velskrevet og rørte mig til tider, men den er også for monoton, synes jeg.
Som en søn af en mor med et fremmed navn rammer denne historie lige i mellemgulvet. Jeg er en hvid mand, der har et neutralt navn. Derfor er jeg sluppet udenom de fleste mobberier. Men min mors accent og hendes navn var nok til at trigger de fleste mobberier.
Læse den her bog, hvis dit barn bliver mobbet og forstå hvor meget dine handlinger påvirker deres hverdag. Træd to skridt tilbage bag. Dit barn elsker dig. Dit barn har brug for noget at komme tilbage til. Ikke en isbryder.
Med det sagt, så skriver Knudschen levende. Han gør det nemt at læse hans bog og trækker én ind fra første side. Det er en varm anbefaling herfra.
Autofiktionel slægtsroman fortalt i skildringer af Knud Romers (ofte) barnlige og meget umiddelbare fortæller. Historien er intens, fantastisk og forfærdelig og alt muligt mere.
Hørte den på lydbog, oplæst af Knud Romer, hvilket kun kan anbefales.
En af mine mange yndlings romaner. Den er til tider tung men også ærlig. Jeg synes at den har et fantastisk drive og den emmer af fortælleglæde. Der er selvfølgelig også genkendelsen af vejnavne fra Nykøbing og beskrivelserne af byen og Falster som gør den interessant for de læsere der kommer derfra, hvilket også er et plus i min optik.
En smuk og medrivende fortælling om Knud Romers barndom og hans mors liv. Den er ikke kronologisk skrevet og den springer fra minde til minde om familie og opvækst. Han skriver hudløst ærligt om både kærlighed, frygt og had. En smuk slægtsroman om en families ulykker og ensomhed. Kan absolut kun anbefales.
I read this almost in one sitting. The picture of young Knud, his town and family is vivid and clever. Hildegarde his mother is exceptionally well portrayed. In the event I found myself thinking "well he has the last laugh!"
En interessant og rå historie. Læste den med ørerne, hvor Romer selv læser den. Han læser hurtigt, og der gik noget tid, inden jeg blev suget ind af tempoet....slutningen er vild. Jeg sidder stadig med pulsen oppe.
Jeg har aldrig oplevet nogen bruge ordet “og” så meget. Romer bruger det til stort set alle opremsninger, fx ””mor løb og red og sprang og slog dem i tennis og spillede klaver”. Han bruger dette greb HELE TIDEN, nogle gange 4-5 gange på en side. Jeg kunne ikke se bort fra det til sidst. Det blev nærmest komisk. Jeg kan egentlig godt se charmem i det, det giver en lidt barnlig eller naiv stemning. Men det blev simpelthen for meget.
Samtidig synes jeg ikke at karaktererne blev fremført på en måde, der rigtig lagde op til at man indlevede sig i deres liv, for de blev alle fremført fra Knuds/fortællerens eget perspektiv. Dette er selvfølgelig ikke et krav for god litteratur, men når samtlige af hans familiemedlemmers livshistorie bliver udlagt, så gør det sku indlevelsesevnen svær.
Af disse grunde fangede bogen mig ikke rigtigt. Havde endda lidt svært ved at komme igennem dem.
En sprogligt interessant 'roman,' men en trist grundtone. I spændet mellem biografi og fiktion (autofiktion) eksisterer der bøger som denne. Romer har et fast greb om sproget, hvor vi får opridset hele slægtshistorien i episodiske glimt. Bogen er mit første møde med Romer, og måske det sidste, men fremmedgørelsen, som hovedpersonen oplever i romanen, vil nok trække mig tilbage.
Til tider virker historien formålsløs - og derfor tog den mig længere tid end forventet, men måske er det netop indbegrebet af en opvækst i udkanten? Måske er mange af vores liv bare triste og formålsløse.
Jeg vil i hvert fald anbefale romanen. Den er et kort bekendtskab, som er oplevelsen værd.
Den som blinker er bange for døden er sprogligt flot, og den maler nogle menneskeportrætter på en måde, hvor karaktererne nærmest træder levende frem. Men selv for en forholdsvis kort bog følte jeg, at den var ret ensformig, og der var ikke meget, der overraskede mig efter de første par kapitler. Autofiktion er generelt ikke min favoritgenre, og i denne bog følte jeg til tider, at fantasien og virkeligheden ikke komplementerede hinanden så godt, men snarere holdt hinanden lidt i skak.