Jump to ratings and reviews
Rate this book

Tre-to-en #2

Olivia er perfekt

Rate this book
Historien om tre veninder fortalt fra tre forskellige sider. Om liv, kroppe og venskaber i forandring. Om at være teenager lige nu.

Olivia er perfekt.
Olivias liv er perfekt. Hun er klassens dronning og har den lækreste kæreste. I anden bog i serien kører alt for Olivia, lige indtil Jonathan slår op, og hun daler i hierakiet. I et desperat forsøg på at vinde ham tilbage begynder Olivia at skrive med en fyr online for at gøre Jonathan jaloux. Men hendes verden vendes på hovedet, da følelserne blomstrer for den mystiske fyr online, og hun bliver tvunget til at gøre op med sin egen og omgivelsernes forestilling om, hvem hun skal være.

224 pages, Paperback

Published April 3, 2023

4 people want to read

About the author

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
6 (30%)
4 stars
11 (55%)
3 stars
2 (10%)
2 stars
1 (5%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 2 of 2 reviews
Profile Image for Julie.
630 reviews9 followers
April 24, 2023

I anden bog, i serien Tre To En, følger vi Olivia. Hendes liv bliver vendt op og ned da hun pludselig mister både sin kæreste, sin popularitet og sit gode forhold til hendes krop. Usikkerheden bygger op i hende, og hun mærker hvordan altid forandres omkring sig.
Endnu engang vil jeg starte med at sige at jeg måske ikke er den perfekte målgruppe for serien, men når det er sagt så vil jeg da gerne indrømme at jeg er dedikeret og nu glæder mig til at høre Isabellas historie! Jeg er helt sikker på at jeg ville have elsket denne her bog som teenager. Den er sjov og følsom, rammer nogle vigtige elementer i hverdagslivet for en teenager, og så er den bare underholdende. Hovedpersonen gennemgår en masse ting, som langt de fleste piger vil opleve i løbet af ungdommen, og det er så fedt at have noget litteratur at spejle sig i. Derud over er der endnu engang noget fokus på brugen af internettet, og måske lidt til eftertanke før man stoler på hvem som helst.

Det er en dejlig nem bog at læse, nem at følge med i og nem at syntes om. Det har været en hyggelig læseoplevelse, og jeg er sikker på det er en bog der vil gøre indtryk på de fleste teenagere.
Profile Image for Monika Tess Pedersen.
328 reviews18 followers
October 23, 2023
~Sponsoreret anmeldelse~
Bogen starter lige efter slutningen af 'Lulu er nøgen', men nu er vi i hovedet på Olivia.
I hendes historie er der også vigtige temaer i spil og dem som fylder mest er kærlighed og dertilhørende kærestesorger og kropsshaming.
Olivia bliver udsat for kropsshaming og en usikkerhed og et ubehag i hende vokser sig større og større, på trods af at hun ikke havde et problem før folk begyndte at kommentere på hendes krop. Historien giver et skarpt eksempel på hvor ødelæggende det kan være at kommentere på andres kroppe, hvordan unge hele tiden dømmer hinanden, usagt eller ej, på både udseende og handlinger.
Det er en fortælling om ungdommen og hvordan den periodes følelser er forstærket i tusindfold og hvor nemt man føler sig ensom, alene og at alting er imod én.
Om jalousi, desperation, dårlige valg og venskab.

Der sker virkelig mange ting i bogen og jeg savnede en tydeligere rød tråd og at fortællingen var mindre kaotisk.
Jeg syntes historien kastede sig rundt til højre og venstre, der blev sprunget rundt i de forskellige dele af historien og det skabte for mig lidt forvirring.
Men samtidig, hvis jeg ser det fra en anden vinkel og husker på at jeg er dobbelt så gammel som Olivia, så viser bogen egentlig på fin vis præcis hvor kaotisk en 14 årigs liv og følelsesliv er.

Det er en bog som jeg håber vil ramme målgruppen helt rent og at de unge vil blive præsenteret for den og dens vigtige kvaliteter.
Displaying 1 - 2 of 2 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.