Kontanthjælpsmodtageren Bernhard stjæler en hund, fordi han føler sig ensom. Hunden tilhører den velhavende Albert, der bliver forladt af sin kone som følge af hundens forsvinden. Således udløser tyveriet en skæbnesvanger dominoeffekt, der kommer til at berøre både mennesker og hund. Dyrets rutiner trækker Bernhard i nye retninger, og snart møder han sin drømmekvinde. Samtidig tager Alberts liv en voldsom drejning, og efterhånden bliver han frarøvet hele sin tilværelse.
Er det skæbnens ironi eller tilfældets magt? Hvilken indflydelse har samfundets skjulte kræfter? Og hvilken rolle spiller Bernhards mystiske nabo og hans besynderlige hjerneforskningsprojekt?
Sort Hund er ikke en dårlig bog; den har bare nogle elementer, der ikke helt fungerer. Enkelte dele virker underlige kun for at være underlige, og de bliver ikke rigtig brugt til noget videre signifikant i historien. Selve historien er fin nok, men det bliver alligevel lidt for perfekt samlet som et puzzlespil, på den måde personerne har indflydelse på hinandens liv. Endelig virker slutningen og efterskriftet som en påklistret opsamling, hvor forfatteren prøver at samle op på historien - uden at det giver noget til fortællingen. Fin idé, men kun gennemført til bestået karakter.
Jeg nåede ca. halvvejs. Handlingen virker ret usammenhængende og spøjs. Enkelte passager var virkelig sjove, men det er ikke nok til at trække bogen op. Karaktererne i bogen flagrer rundt og forfølger deres umiddelbare indskydelser og det er svært rigtigt at leve sig ind i deres tankeverden.
God og sjov start af bogen, men mistede motivationen til at læse efter 1/3 del af bogen. Den bliver lidt for underlig og usammenhængende i midten, hvilket gjorde læselysten kedelig og som en bog som bare skulle overståes. Historien afslutter sammenhængende til slut og det hele giver mening. Lidt for spøjs til min smag og for langtrukken
Bogen kan sammenlignes med Oppenheimer, i første 1,5 time sidder man og tænker fuck det går langsomt, hvad fanden foregår der, og uff det er nogen nederen karakterer - men i anden halvdel, altså mod slutningen, bliver den sådan set bedre og man tænker ah ja haha, så går det hele op.