Dalia er sammen med Askar og Fiskefjæs sluppet ud af slaveriet i minen hos Arban, der viste sig at være - ikke bare kvinde, men dragekriger. Dalia og Askar har taget afsked med Fiskefjæs - og på ryggen af den vingeløse drage Ura, sætter de to kurs mod bjergtinderne, som skal passeres før de kan nå frem til Kallánien - forhåbentlig tidsnok til at redde Dalias drage, Flamar. Men tilværelsen som slave var intet i forhold til at krydse bjergkæden Pyraderne i snestorm. Og da Ura styrter ned i en kløft og dør, må Dalia og den sårede Askar fortsætte til fods. Pyrapasset lukker pga. snemasserne, og Dalia og Askar søger ly i dragehviskerbyen Pyra. Byens overhoved Tibana låner dem en gammel drage - moderdragen - og de flyver tilbage til Kallán. Her har fyrst Mautus? tropper angrebet Kallánien, og troldmanden Jax har forgiftet de fleste af dragerne. Men hvad sker der med Flamar og Askar, de to væsener, som Dalia holder mest af?
Virkelig en god bog, selvom slutningen skuffe lidt da den virkede som på forfatteren kom i tanke om hun skulle afslutte bogen og gjorde det på en hastig, overfladisk og ufuldstændigt. Der er nogle ting som man mangler at få svar på og andre ting i historiens ende vi glider glad og elegant henover. Så jeg vil sige den har nogle mangler. Den har dog også sine rigtig gode sider bl.a. at vores hovedperson klare udfordringer til sidst uden en sidekick det er ikke så tit man læser det. Over all så var bogen og serien rigtig god og overraskede mig til tider, men jeg ønsker stadig en anden afslutning er utilfredsstillende også kunne der pga de uafsluttede ting som ikke bliver nævnt godt have været en bog mere i denne serie. Jeg sprang i mellem 3 og 4 stjerne, men det er kun afslutningen som var træls for mig så den får 4 og jeg tror helt sikkert at den målgruppe bøgerne er rettet efter ikke ser alt det vi voksne ser ift alle de bøger vi har læst og erfaring og bare nyder at læse historien.