Cecil Bødker, f. 1927, dansk forfatter, udlært som sølvsmed. Hun debuterede i 1955 med digtsamlingen Luseblomster og skrev de følgende år flere digtsamlinger, hvoraf Anadyomene (1959) er den centrale og mest visionære. Sin prosadebut fik Cecil Bødker med novellesamlingen Øjet (1961), der indledte en eksperimenterende fase med ofte absurde, katastrofeprægede tekster og radiodramatik. Efter digtsamlingen I vædderens tegn (1968) begyndte Cecil Bødker sit børnelitterære forfatterskab. Fra 1967 udgav hun den 14 bind store serie om den frie og selvstændige dreng Silas. Serien, hvis første bind er Silas og den sorte hoppe (optaget i Kulturkanon), er oversat til en lang række sprog. Den seneste og fjortende i serien, Silas — fortrøstningens tid, er fra 2001. Andre fremragende fortællinger for børn er Leoparden (1970) og Dimma Gole (1971), der udspilles i Etiopien. Voksenromanen Salthandlerskens hus (1972) har ligeledes stof herfra. Den mytiske realisme, der bl.a. var karakteristisk for Cecil Bødkers tidlige prosa, genoptog hun med Fortællinger omkring Tavs (1971-73) og En vrangmaske i Vorherres strikketøj (1974), der handler om en drengs opvækst. Kvinders længsler og opbrud fra gamle normer har Cecil Bødker behandlet i Evas ekko (1980) og Tænk på Jolande (1981). I Marias barn — drengen (1983), Marias barn — manden (1984) og Maria fra Nazaret (1988) har hun genfortalt dele af Det Nye Testamente, men med Maria og Jesu søstre som synsvinkel. I 1997 kom romanen Mens tid er og Farmors øre. Erindringsblade og fortællinger. I 1998 fik hun Det Danske Akademis store pris. Året efter indstiftede hun en børnelitterær pris, Silas Prisen. http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og...
Tid, jeg desværre aldrig får igen. Fandt ud af, halvvejs inde, jeg har læst en del af novellerne i folkeskolen. Håbede jeg ville finde dem mere tilfredsstillende den her gang, det var desværre ikke tilfældet. Kan godt se, hvorfor man ville elske dem. Men de er ikke for mig
10 utrolig stærke noveller. Der er ingen lyse happy endings i disse noveller. Det er beretninger om magt og afmagt, overmagt, underkastelse og ydmygelse samt had og hævn.
Enten går folk til grunde, eller rejser sig som en søjle af hævn og had. Ingen forbliver unændret. Bogen er skrevet i 1960. På det tidspunkt levede mange med frygten om en kommende Atomkrig. Dette afspejler sig især i Novellen "Øjet", hvor alt er kaos. Dog med en lille overraskende slutning. Man bliver suget ind i Cecil Bødkers univers af "Kaos", men kommer meget eftertænksom "ud igen".