Den strandede forfatter Boi Wagner sidder på et hotel i Montreux og stirrer ind i sin livsaften over endnu et glas. Europa er lukket ned, og familien derhjemme er spredt for alle vinde. Men han kan ikke udskyde det længere: Han må finde hjem til København.
På sin besværlige rejse gennem kontinentets nedlukkede spøgelsesbyer mindes Boi Wagner, hvordan det hele begyndte. Opvæksten med sin mor, den døde far. Debutbogen, der lige var kommet på gaden, da han mistede sin mor. Tvillingernes ankomst kort efter, som med ét gjorde dagligdagen til en overlevelseskamp. Ægteskabets deroute, karrierens optur. Og så: gennembruddet, den store slægtsroman, der bragte ham på forsiden alle vegne, indtil læsset væltede, og et nyt liv begyndte. Det liv han nu gør status over. Hvorfor blev det sådan?
Sandet i timeglasset løber hurtigere og hurtigere. Snart vil det være tomt. Men i erindringen kan alt vendes på hovedet og begynde forfra. Vend glasset, Boi Wagner. Tiden er inde.
Boi Wagner er Benn Q. Holm, som vi kender ham. Og ikke kender ham. En roman om en forfatters liv og værk, fortalt et sted mellem erindringskunst og maskespil. En midaldrende mands favntag med sig selv som forfatter, ægtemand, elsker, far og ven. En ode til livet, kærligheden og kunsten, skrevet med erfaringens tyngde og skriftens og poesiens lethed.
Jeg holder utroligt meget af forfatterens bøger, men denne skuffer lidt. Jeg har valgt at læse den som fiktion, og så er det en corona-fortælling, hvor en godt-midaldrende mand tænker tilbage på sit liv, sine kvinder, børn og venner. Med op- og nedture som i alle liv. Han er nede i Europa, da verden lukker og forsøger at komme hjem til København - og måske er det det jeg savner i denne bog, København - hjemstavnen. For ingen skriver København som Benn Q. Holm. "Hafnia Punk" er kult!
Fandt aldrig ud af hvad forfatteren vil med denne bog! Kronologisk beskrivelse af hans liv. Efter flere af kapitlerne sad jeg med tanken - hvad er meningen? Skuffende.
Benn Q. Holm forsøger med sin erindringsromanen at gå nye veje i forfatterskabet. Det fungerer kun delvist.
62-årige Benn Q. Holm har efterhånden et imponerende forfatterskab bag sig og går med 'Boi Wagner' nye veje. Boi Wagner er et alter ego for forfatteren, der hermed besøger et nyt og, forstår man i romanen, foragtet territorie: det selvbiografiske.
Vi møder Boi Wagner i næsten nutid i det coronanedlukkede Europa: Montreux, Genéve og Paris, hvor han er på essayrejse og har svært ved at tage sig sammen til at komme hjem til familien.
I en stemning af forladthed og desillusion ser han tilbage på sit liv, som starter på Valby Bakke som enebarn med sin mor, og udvikler sig hen over ungdommens forfatterdrømme, forholdet til den første kone og børnene og slutter med den anden kone og endnu et barn. Undervejs flytter han lidt rundt i København, og hans kendskab og kærlighed til byen skinner tydeligt igennem.
Som det måske fornemmes, er der ikke meget usædvanligt eller friktionsgivende stof i denne livs- og udviklingshistorie. Forfatteren beskriver da også Boi Wagner som en passiv flanør, der bare gerne vil have fred til at skrive, drikke sine skrivesjusser og mest forstyrres af det virkelige liv med andre mennesker – det selvom afhængigheden af og kærligheden til særligt de tre børn er tydelig.
Romanen byder også på fine og ganske sjove beskrivelser af mødet med andre mennesker i Boi Wagners liv – blandt andet beskrives de nærmeste få venner fx den karakter, som er en slet skjult udgave af Kristian Von Hornsleth som en drivkraft til skæve oplevelser, Benn Q. Holm virkelig forstår at fremmane. Det føles desværre lidt for ofte som om, forfatteren har skrevet et upassioneret slutdokument. Jeg håber dog, han stadig har nogle gode fiktioner tilbage i sin skarpe, realistiske pen.