Signe er 29 år og har uforløste forfatterdrømme. Hun har også en depression, og dagene går med at vildlede kunder i Matas på Fisketorvet og overveje, om den godmodige Uffe er hendes kæreste eller hendes stalker. Men en dag sætter naboen, Mads Holmsgaard, hendes vasketøjskurv med krympet vask ude på trappeopgangen, 'Bid' er en tragisk og komisk historie om at være en helt almindelig og desillusioneret kvinde.
Helt og aldeles fed bog. Mange sprogperler og sætninger, der fik mig til at bryde ud i latter. Selvom den er ganske tragisk og mørk, nød jeg at læse om Signes genvordigheder, nedture og kamp med livet. Min varmeste anbefaling.
Spøjs, underholdende debutroman om den 29-årige utilpassede Signe der har en depression (men lige skal minde sig selv om det nogle gange, da det egentlig går ganske godt). Hun får bl.a. job i Matas hvor hun vildleder kunderne. Og så er der ham Uffe der. Og Mads Holmsgaard. Og Stik-Stik. En bog om at forsøge at debutere i sit eget liv. Skrevet med tør humor i en sikker komisk tone med en fin iagttagelse af forstillelse, Speltboller, og det at forsøge at hænge på det der liv, der bare går. Et pudsigt, underholdende bekendtskab, hende Signe. Jeg morede mig over hende ligesom jeg gjorde over Leif (i Bombaygryde af Jens Blendstrup, red.). En hurtig læst roman på bare 167 sider, jeg bestemt vil anbefale.
Jeg er vild med sproget og den lette og underfundige tone i Stines bøger, og endnu mere hendes evne til at beskrive eksistenser. De lidt skæve af slaggen. De akavede, og dem der stikker udenfor. Hørte denne på lydbog og den er lille og hurtig og helt perfekt i det format, grinede højt flere gange af formuleringer eller udsagn og observationer. Læser fysisk Nøjsomheden igen, da jeg ikke fangede den helt på lydbog og nok havde tankerne et andet sted og allerede er jeg helt forelsket i den i fysisk form, så nogle gange handler det nok mest om, hvor god ens lyttetilstand er og ikke om en bog dur på lydbog. #bid #stineaskov #gyldendal
Letlæselig satirisk roman af Stine Askov. Med jeg-fortællerens pessimistiske synsvinkel kan man ikke andet end at trække på smilebåndet og nogle gange ligefrem grine. Denne roman er humoristisk på sin helt egen facon.
Som sådan er romanen en feel good, selvom den dog ikke nødvendigvis ender i nogen happy ending. Dens finurlige drejninger opretholder spændingen.
Den får tre stjerne, fordi det er en god roman, og den var sjov at læse, men jeg manglede mere dybde, velvidende at denne bog ikke ville give mig det.
Man sidder så uforløst tilbage efter denne roman. Man længes efter af hovedpersonen bryder sine mønstre, bliver til noget eller bare gør lidt. Hele fortællingen føles så uendelig tung når bedringen udebliver. Når der er sagt så var det et indblik i et menneske som har ladet sygdom overtage krop og sind og som lader stå til. som pårørende til en psykisk syg er der desværre så megen sandhed i at uden personens vilje kan vi omkring personen intet ændre.
På overfladen er det bare en humoristisk bog med sort humor, men den stikker dybt ind i hvor svært livet er, når man ikke ved hvor man passer ind og hvad man vil med sit liv. Rørende og rigtig underholdende.
Jeg tror denne bog har en større læserskare hos de 30 årige end hos mig, der er i 60’erne. Den var fjern fra mine livserfaringer. Måske hvis man har børnebørn i 20-30’erne så er den måske lettere at forstå. Jeg har også læst Nøjsomheden, den havde mere at give mig.
Meget skuffende.... Bogen var lang tid om at fange og karaktererne manglede dybde og troværdighed.... Havde regnet med at jeg skulle være underholdt enten a la Helle Helle med; med alt det der foregår mellem linjerne eller Stine Pilgaard; med den skape tone og hendes satire. Men efter bogen endelig kom lidt i gang (over halvvejs inde), så havde den en super flad slutning... Portrættet af hovedpersonen bliver desværre ligegyldigt, for hun har ikke udviklet sig på nogen måde gennem bogen:(