Thors liv består af endeløse drukture, ligegyldige lærerpladser og Maries fede røv. Men hvad fanden er der ellers at fylde i et liv, når man bor i jordens røvhul og aldrig har fået en chance?
Hvor går man hen, når man gerne vil have en fremtid? Thor går i krig. Natten til sin 21 års fødselsdag lander han i Helmand, hvor han skal gøre tjeneste i seks måneder.
Men også der møder Thor den meningsløshed, han flygtede fra. Forskellen er bare, at derude er der ingen genstartsmulighed, hvis man fucker op.
Jeg har absolut ingen ord for hvor træls en bog det her var. Fuld af racisme, homofobi, sexisme, fatshaming og generel en helt masse rigtigt træls giftig maskulinitet.
Historien var desuden kedelig, og hvis ikke det var fordi at nogle af side-karaktererne var nogen jeg knyttede mig til, og hvis ikke jeg skal bruge den her bog til min eksamen, så havde jeg aldrig færdiggjort den.
Thor var en forfærdelig karakter. Både fordi han er et stort røvhul men også fordi hans karakter er underudviklet og slet ikke udnyttet til dens fulde potentiale. Han lever på en fucking piedistal og først til aller sidst når livet bidder ham i røven, indser han at han ikke er bedre end de andre, men så får han det værste hero-complex nogensinde og bliver så selv medlidende at det er til at brække sig over.
Jeg forstår at de kommentarer der bliver svunget rundt mellem soldaterne, er sådan at de snakker. Men det gør det sgu da ikke meget bedre. Desuden tror jeg ikke en meter på at en lesbisk karakter ville sidde og se blindt til mens homofobi er daglig dag. Desuden havde Lis så meget potentiale til at blive en badass power kvinde, men hun er bare flad og står ikke op overfor drengenes sexisme og homofobi.
Jeg prøver som regel at adskille forfatter og værker, men når jeg har læst 2(!!) af Sanne Søndergaards bøger, som begge var dybt problematiske, så har jeg svært ved at lade være. Søndergaard står frem som en "feminist" og en der går ind for kvinderettigheder og ligestilling. Alligevel har begge de bøger som jeg har læst af hende, været fyldt med unødvendig sexisme og girl on girl hate. Derfor har jeg utrolig svært ved at tro på hendes såkaldte mission for at være en feminist. For hvis hendes måde at vise at kvinder også kan være komikere og forfattere, er på at nedgøre andre kvinder og bruge dybt problematiske stereotyper, så kan hun tage sit fucking feminist badge og kyle det langt ad helvedes til.
Jeg skulle næsten 200 sider ind i bogen, før jeg rent faktisk begndte at syntes om den. I den første del, sketer der egentligt ikke ret meget. Sproget var enten militærsprog og det er ligesom selvsagt, men hvert hvert udtryk eller forkortelse var efterfulgt af en længere redegørelse for udtrykket. I længden bliver det ganske trættende og man kan alligevel ikke huske forskel på ret mange af dem, når det kommer til stykket. "Oversættelserne" på for- pg bagsiden var derfor rigeligt for mig. De lange og detaljeret beskrivelser blev for mig en gang "se-mig-hør-mig-jeg-ved-alt-om-det-her-og-lidt-mere". Til tider var beskrivelserne ligefrem kedsommelig, som da indholdet i en medi-kit blev gennemgået og forklaret hvordan det skulle bruges i forskellige situationer. Det grænsede til en instruktionsbog. Selve skrivestilen var god, men igen tenderede den ofte til det overdrevne, et evigt forsøg på at være sjovt, grov eller bare overdrive/overdramatisere tingene lidt. Dog indrømmer jeg gerne, at bogen både fik mig til at grine og fælde en tåre. De afsluttende kapitler runder bogen rigtig godt af. Det er tydeligt, at Thor går fra at være en rigtig uduelig, ligegyldig drengerøv til at blive en voksen mand på de bare 6 måneders udstationering. Bogen giver et godt indblik i den soldaternes verden. Det ene øjeblik barsk, råt og med livet som indsats, det næste med solbadning med perverse "jeg-ordnede-din-mor"-replikker flyvende gennem luften.
Jeg valgte at læse et par kapitler af bogen højt for min mand for at høre hans mening om bogen. Han morede sig kosteligt og nikkede genkendende til militær-jargonen. "Man skal nok bare have været der. Plus at nu skal du huske, at personerne i bogen er nok 10-15 år yngre end dig"... Det tager jeg så til efterretning.
Starten var meget kedelig, den var lidt svær at sætte sig ind i. Selve handlingen var god, og efter ca. 130 sider begyndte den virkelig at tage form. Den blev mere spændende og nemmere at forstå. Jeg tror at grunden til dette er at der er mange "militær ord", som man bliver nødt til at slå op på en af de sider med ordene på. Grunden til at jeg ikke stoppede mad at læse den, efter den første del af bogen, som var dårlig formuleret og svær at sætte sig ind i, var at vi skulle bruge den til vores undervisning. Overordnet set var den god, med en lidt dårlig start, som var svær at sætte sig ind i. Jeg interesserer mig ikke rigtigt for emnet, men jeg finder den stadig spændende, og nogen gange kan man ikke stoppe, med at læse igen, fordi man lige har sat sig ind i bogen, og den nu giver meget bedre mening og er spændende.
Den her bog var fucking kedelig, sorry to say. Thor var ikke til at holde ud og den eneste karakter jeg nogenlunde kunne lide (JP) døde så ja. Men altså det var basically bare samme scene genfortalt på forskellige måder og jeg kan ikke rigtig separere dem. Alle karakterene var også super flade og jeg føler ikke at budskabet kom rigtigt igennem og altså hvem har også lyst til at være inde i et røvhulds hoved i 330 sider? Ikke mig i hvert fald. Den eneste grund til at jeg kunne komme igennem bogen var ereolens lydbog så tak til lydbøger for altid at have min ryg😝. Jeg ved sku ikke hvad fanden der gik igennem min dansklærers hoved da hun besluttede at vi skulle læse den her, men whatever. Den bliver hurtigt glemt tror jeg.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Hell man er en bog af Sanne Søndergaard. Bogen handler om thor, der er vokset uden en far. Han beslutter sig, at blive en soldat, og ifølge det bliver han sendt til Helmand provinsen. Bogen er lidt svært at læse og er nogle gange langsom i handlingen, og grunden til det synes jeg, er fordi den indeholder "militære ord", som du er nødt til at slå op. Bogen indelt i 4 forskellige kapitler: - Derude - før - Efter - Nu. Bogen er rigtig god til at analysere i undervisning, som vi også har gjort. Man reflekterer og tænker over, hvordan de soldater føler og har det midt i en ørken og midt i krig.
Sanne Søndergaards hovedperson Thor er bygget til at være præcis den type, jeg har meget svært ved at udstå. Det kræver en udsendelse til Afghanistan med stille (i Thors optik kedelige) tider i ørkenens varme, hvor han kan tænke på Marie derhjemme, sin mor, sin barndom og flere af sine venners grelle skæbner, og en traumatisk hændelse, før Thor virkelig vokser som menneske. Det krævede en del for mig at slæbe mig igennem det langsomme optræk til, at jeg skulle høre anden indre dialog end snak om Maries fede røv og hvor irriterende Thors mor er, men slutningen og Thors pludselige vækst som menneske gjorde, at det var det hele værd.
This entire review has been hidden because of spoilers.
En overraskende fin ungdomsbog, som jeg uden at tøve vil anbefale til andre pårørende til udsendte soldater.
Thor ved ikke hvad han skal stille op med sit liv, og i mangel af bedre er han ved bogens start på vej til Afghanistan på sin første udsendelse. Med i rygsækken har han barn-/ungdommen i Skive, hvor han er vokset op hos sin mor og med en fraværende far. På et tidspunkt hvor Thor er på vej ned af samme dårlige vej, som mange af sine venner fra Skive, kommer han i hæren, og det viser Thor en ny vej at gå.
Det som bogen gør rigtig godt, er at den forklarer hvad det er der sker når drenge tager i krig. Thor tager afsted som en utilpasset bølle, og som bogen skrider frem mærker man en voksen, og mere reflekteret Thor træde frem. Man mærker hvordan det fællesskab soldaterne får med hinanden kommer til at betyde alt for dem. Men den gør det meget nuanceret. På intet tidspunkt konkluderer den noget der er anti- eller pro krig.
Som en anden påpeger, er første halvdel lidt sløv i det, men dette kompenseres der tilgengæld for i sidste del, hvor alting går alt for hurtigt. Men det gengiver nok egentligt meget godt hvordan det var for soldaterne der har været dernede. Der opremses ganske rigtigt enormt meget af soldaternes udrustning og dennes brug. Jeg var ret imponeret af hvor meget Søndergaard faktisk havde sat sig ind i det rent praktiske.
Alt i alt, en fin bog. Men den vil nok mest interessere dem som har, eller har haft, en personlig tilknytning til krigen.
Jeg læste denne bog med henblik på at finde en spændende bog for en gruppe 15-årige. Set i det perspektiv er jeg tvivlende, om bogen fanger de unges umiddelbare læselyst. Bogen er velskrevet og Sanne Søndergaard fanger essensen af Thors liv som soldat i Helmand som sideløbende er koblet op på hans barne- og ungdomsliv. Forfatterens beskrivelse af soldaterlivets ensformighed og den rastløse søgen efter mening med livet i ungdomsårene er rammende beskrevet og viser Sanne Søndergaards bevidste indsigt i disse forhold. Sanne Søndergaards egen erfaring gennem besøg i Helmand samt virkelige begivenheder, fx. d. 19. december 2008, hvor hold 6 rammes af en vejsidebombe i Gereshk og 3 soldater omkommer, er med til at danne et realistisk billede af romanens indhold. Som en bog, der giver unge læselyst, har jeg mine tvivl. Som er bog, der realistisk beskriver forholdene for udsendte soldater på godt og ondt, er den værd at læse.
En ungdomsroman, der har noget på hjerte! Den giver et billede af en tid, hvor Danmark er i krig – og samtidig giver den et billede af en ung, frustreret mand, der ikke kan finde glæde ved ret meget i livet, og som ikke kan få øje på de muligheder, som "de voksne" siger findes. Det er der måske en enkelt her og der, der kan genkende? Derfor er det en relevant bog. Særdeles relevant.
I starten synes jeg, bogen var meget langtrukken. Der skete næsten ikke noget, og karaktererne gik bare rundt i lejren. Men efter de første 200 sider begyndte jeg st synes mere om den, og i sidste ende var jeg godt tilfreds med den.
Actually this book surprised me. I began without any expectations, but instantly I liked what I was reading. The language is head on and suits the subject very well.