Den kvindelige kunstner Justine mister sin kæreste og sit udstillingsmateriale, og hendes liv ændres radikalt. Måske er der en sammenhæng i begivenhederne, måske er der begået et mord?
Iben Mondrup er opvokset i Grønland. Hun debuterede som romanforfatter i 2009, med romanen "Ved slusen". I 2012 udgav hun romanen "En to tre - Justine", der blev fulgt af den selvstændige efterfølger, "Store Malene", året efter. Iben Mondrup fik i 2014 sit folkelige gennembrud med romanen "Godhavn", der også indbragte hende DR Romanprisen 2015. "Karensminde" modtog hun Blixen-prisen 2017 for. I 2020 udkom "Tabita".
Exists somewhere in the realm of Kathy Acker and Anna Kavan. It is difficult to pull this sort of text off without being irritating - Mondrup is largely successful in keeping clear of this issue (though I suspect some readers may disagree).
A fascinating take on madness, creation, disintegration, family, alienation, art, pseudo-art, sex, grief, drunkenness, and loss. The novel is written in a way that's intentionally herky-jerky (all the better to demonstrate the title character's state of mind). Some readers may find it downright confusing. But if you're adventurous enough to just go for the ride, rewards await. Reminds me a lot of Caitlin R. Kiernan's THE DROWNING GIRL, only this book has a transgressive fiction feel to it instead of a weird fiction feel to it. One drawback: several typos. But in the end, I was able to overlook them because JUSTINE is a savage treat. Thoughtful and disturbing, a lyrical cacophony. Translated from the original Danish. Four stars out of five.
I'm interested by the structure of the line delivery, the way it seems the narrator dwells in the immediate moment level of consciousness without reflecting too deeply or looking too far forward. Almost stuck in the immediate experience. I could be completely off base, but it seemed that way to me. The rest was enigmatic and intriguing and all that, but that narrative level interested me most.
Jeg læste Hvordan kan vi… og brød mig ikke meget om den. Det er en bog, hvis nødvendighed mest er at få ret i et helt livs diskussioner, og som brutalt smider navngivne personer under bussen… både kendte og ukendte.
Den har også en energi og en lethed i prosaen, som jeg godt kunne lide.
En to tre - Justine er anderledes og meget bedre! Den har et raseri og en nødvendighed og en nyskabende sproglighed. Historien snubler over sig selv af bare energi… det er alkohol, kunst, kvindelighed, mere alkohol, begær, bildungsroman, arv, angst, identitet og fik jeg sagt alkohol?
Minder mig lidt om Loaded af Christos Tsiolkas… de deler en energi, der sprænger det hele…
En sanselig, abstrakt og spændende roman. Set igennem en kunstners twistede sind oplever mand væmmelige, humoristiske og fine ting. Bogen var til tider så fri og åben i sit sprog, at jeg måtte gætte mig til hvad der skete i et givent øjeblik. Dette er en kæmpe force, jeg boltrede mg igennem justines håbløse situation. Hun var en super interessant hovedperson og jeg elskede den filtrede opbygning. Thumbs up!