Der er få bøger, jeg vender tilbage til igen og igen. Morten Nielsens samlede digte er en af dem. Ofte går jeg hen til min bogreol og kigger op og ned ad den, stryger mine fingre langs bogbindene, gør holdt ved Morten Nielsen og tager digtsamlingen ud. Slår op på en hvilken som helst side, læser og mærker altid den samme dybe indre bevægelse.
Den kunst, der fødes i autoritære tider, har altid fascineret mig: Hvordan et indsnævret kunstnerisk rum, afføder den største kunst. Det er klart, at hans unge alder og modne indsigt i livet også er dragende, selvom "hans ungdoms urolige hav", som en anden varmblodig dansk digter, der måtte lade livet i kampen mod den spirende spanske fascisme, Gustaf Munch-Petersen, ville sige, giver skvulp her og der. En dag vil jeg besøge hans grav og lægge Vilde roser i Dagregn!
Morten Nielsen is one of the most well known Danish poets and one of my personal favourites. When he died at the tender age of 22, he had only one single poetry collection to his name. Most of his poems have been published posthumously. This book is a compilation of his collected works.
Sadly, I do not think his poems have been translated to other languages. So I can only recommend this book to other Danes.