What do you think?
Rate this book
Urban serien #1
Spillets by
Kimo bor sammen med sin familie i Urban Vertikali, en verden, hvor indbyggerne har været tvunget til at bygge virtikalt op i luften. De fattigste bor nederst, de rigeste øverst og der er ingen kontakt imellem de forskellige niveauer. Da det årlige realityshow, Rangstigen, skydes i gang, opdager Kimo til sin forfærdelse, at hun er en af deltagerne. Godt nok er hovedpræmien et liv i rigdom på øverste niveau, men da Kimo i forvejen bor på det næstøverste har hun umiddelbart intet at vinde, men alt at tabe. For vinder du ikke, dør du.
344 pages, Paperback
First published September 12, 2012
2 people are currently reading
33 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 13 of 13 reviews
August 5, 2013
Jeg brød mig ikke om Spillets By. Personerne fangede mig ikke, og hele vejen igennem kunne jeg ikke lade være med at tænke, at den virkede som en kopi af the hunger games - det ødelagde lidt oplevelsen for mig. Slutningen var dog uventet.
September 24, 2017
En light udgave af Hunger games bøgerne.
July 17, 2014
Jeg var ret glad for Bidstrups sprog. Jeg fandt det letlæseligt, flydende og let humoristisk. Jeg holdt meget af Kimo som hovedperson, hun virkede troværdig og var nem at holde af, med de valg hun traf gennem bogen. På den måde var bogen nem at leve sig ind i og var svær at slippe igen, da man først gik i gang.
Men – for der er et meget stort men – jeg havde utrolig svært ved at acceptere bogens handling og fremgang, da det eneste jeg kunne tænke på var The Hunger Games. I mine øjne virker det til at forfatteren har læst bøgerne/set filmen og tænkt ”det kan jeg også gøre!”. Der er så mange ligheder at jeg simpelthen nægter at tro på at forfatteren ikke har lænet sig op af den historie, der er en verdenssucces lige i øjeblikket. Der er så mange ligheder og fællestegn i de to univers, og selvom man kan sige at alle vampyrbøger fx også har noget til fælles, så synes jeg at dette her blev lige en tand for meget og flere gange bare blev irriterende. Især i første halvdel af bogen, for derefter synes jeg faktisk at Lise Bidstrup formåede at gøre bogen til sin egen og langt mere personlig, hen imod slutningen.
Det være sagt, så kunne jeg nu ret godt lide den verden, Urban Vertikali, som Kimo bor i. Ideen var interessant, og selvom det er science fiction, så satte det nogle tanker i gang, for lige så nemt det var at fatte sympati med Kimo og senere Urn, så var det også nemt at gruble lidt over den verden vi lever i og hvor lette vi mennesker i virkeligheden er at manipulere med.
Rangstigen, som forfatterens opfundne spil hedder, fungerer godt som udfordring, men også som et symbol. Den symbolisere pænt at alle deltagere starter i bunden og skal arbejde som op igennem de forskellige niveauer i byen. Lige fra kloakken, allernederst, til toppen af byen, hvor den største præmie af dem alle venter. Det giver også et interessant twist at her er det ikke udelukkende byen der bestemmer, eller børnene selv der tilmelder sig. Forældrene kan melde deres egne børn til, hvis de er desperate nok. Og fejler børnene, og overlever de, ender hele familien nederst i sølet. Det giver et ekstra pres på deltagerne selvfølgelig, men i den grad også en ny dimension til bogens handling.
Jeg savnede dog at de forskellige lag og opgaver skilte sig mere ud. Jeg kunne ret godt lide ideen med at deltagerne blev fragtet sovende fra lag til lag og vågnede op på det nye niveau og skulle orientere sig undervejs. De mindede bare alle sammen om hinanden og der var ikke rigtig noget der skilte de forskellige niveauers oplevelser fra hinanden. Jeg havde gerne set at der lige var ét eller andet specielt på hver etage, som de skulle ordne eller som man kunne kende etagen på, så det hele ikke flød sådan sammen. Samtidig kunne jeg godt have tænkt mig en noget mere overraskende slutning, for den var utrolig gennemskuelig (i hvert fald for mig), og manglede lige lidt ekstra til sidst, til at runde rigtigt af på.
Alt i alt var Spillets by en fin oplevelse. Den var læsevenlig, spændingsfyldt og med et godt sprog. Klart en god succes til målgruppen. Jeg savnede dog lidt mere personlighed og lidt mindre plagiat. Men om jeg skal læse det næste ungdomsværk fra Lise Bidstrup? Helt klart!
Læs alle anmeldelser her
Men – for der er et meget stort men – jeg havde utrolig svært ved at acceptere bogens handling og fremgang, da det eneste jeg kunne tænke på var The Hunger Games. I mine øjne virker det til at forfatteren har læst bøgerne/set filmen og tænkt ”det kan jeg også gøre!”. Der er så mange ligheder at jeg simpelthen nægter at tro på at forfatteren ikke har lænet sig op af den historie, der er en verdenssucces lige i øjeblikket. Der er så mange ligheder og fællestegn i de to univers, og selvom man kan sige at alle vampyrbøger fx også har noget til fælles, så synes jeg at dette her blev lige en tand for meget og flere gange bare blev irriterende. Især i første halvdel af bogen, for derefter synes jeg faktisk at Lise Bidstrup formåede at gøre bogen til sin egen og langt mere personlig, hen imod slutningen.
Det være sagt, så kunne jeg nu ret godt lide den verden, Urban Vertikali, som Kimo bor i. Ideen var interessant, og selvom det er science fiction, så satte det nogle tanker i gang, for lige så nemt det var at fatte sympati med Kimo og senere Urn, så var det også nemt at gruble lidt over den verden vi lever i og hvor lette vi mennesker i virkeligheden er at manipulere med.
Rangstigen, som forfatterens opfundne spil hedder, fungerer godt som udfordring, men også som et symbol. Den symbolisere pænt at alle deltagere starter i bunden og skal arbejde som op igennem de forskellige niveauer i byen. Lige fra kloakken, allernederst, til toppen af byen, hvor den største præmie af dem alle venter. Det giver også et interessant twist at her er det ikke udelukkende byen der bestemmer, eller børnene selv der tilmelder sig. Forældrene kan melde deres egne børn til, hvis de er desperate nok. Og fejler børnene, og overlever de, ender hele familien nederst i sølet. Det giver et ekstra pres på deltagerne selvfølgelig, men i den grad også en ny dimension til bogens handling.
Jeg savnede dog at de forskellige lag og opgaver skilte sig mere ud. Jeg kunne ret godt lide ideen med at deltagerne blev fragtet sovende fra lag til lag og vågnede op på det nye niveau og skulle orientere sig undervejs. De mindede bare alle sammen om hinanden og der var ikke rigtig noget der skilte de forskellige niveauers oplevelser fra hinanden. Jeg havde gerne set at der lige var ét eller andet specielt på hver etage, som de skulle ordne eller som man kunne kende etagen på, så det hele ikke flød sådan sammen. Samtidig kunne jeg godt have tænkt mig en noget mere overraskende slutning, for den var utrolig gennemskuelig (i hvert fald for mig), og manglede lige lidt ekstra til sidst, til at runde rigtigt af på.
Alt i alt var Spillets by en fin oplevelse. Den var læsevenlig, spændingsfyldt og med et godt sprog. Klart en god succes til målgruppen. Jeg savnede dog lidt mere personlighed og lidt mindre plagiat. Men om jeg skal læse det næste ungdomsværk fra Lise Bidstrup? Helt klart!
Læs alle anmeldelser her
August 15, 2014
Da jeg først modtog bogen, må jeg indrømme jeg tænkte “åh nej.” Det lød alt for meget som The Hunger Games og jeg har et lidt ambivalent forhold til bøger, der lyder meget som om de er kopier af andre. Efterhånden som jeg kiggede mere på bogen, blev jeg alligevel positivt stemt. De første 50 sider vendte den første følelse tilbage; The Hunger Games om igen! Efterhånden som jeg kom længere ind i bogen, var det faktisk ikke helt så slemt alligevel.
Sprogligt kan man godt mærke, det ikke er Lises første bog. Hun skriver i et let og flydende sprog, som samtidig er nuanceret. Det var en rigtig god følelse, at læse en velskrevet dansk bog.
Hvis denne bog var kommet før The Hunger Games, så havde min begejstring uden tvivl været noget større. Der er ikke noget trekantsdrama, men ellers har den mange ligheder med THG. Rangguruerne, forskellige niveauer, kun én vinder af spillet osv. Det bryder jeg mig ærlig talt ikke rigtig om. Selv slutningen var næsten en kopi. Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår, hvorfor man ikke kommer op med sine egne ideer. Når det så er sagt, så var det et friskt pust på den danske ungdomslitteraturs scene. Ja, jeg er temmelig splittet egentlig. Jeg kunne godt lide bogen, men det strider bare lidt imod mit princip mht. plottet, uanset hvor meget jeg så prøver at se bort fra det.
Karaktererne i bogen føles lidt flade. Der bliver i starten lagt lidt op til, at Kimos bror befinder sig i en konflikt med sig selv, men vi hører ikke rigtig mere til den – desværre. Jeg kunne godt bruge en lidt længere slutning, hvor jeg hører om, hvordan det dels går med Kimo og hendes familie, men også hvordan det går Jorn og Urn og deres familier.
Generelt set var det en hyggelig læseoplevelse og det er også det der gør, at karakteren bliver som den bliver.
Sprogligt kan man godt mærke, det ikke er Lises første bog. Hun skriver i et let og flydende sprog, som samtidig er nuanceret. Det var en rigtig god følelse, at læse en velskrevet dansk bog.
Hvis denne bog var kommet før The Hunger Games, så havde min begejstring uden tvivl været noget større. Der er ikke noget trekantsdrama, men ellers har den mange ligheder med THG. Rangguruerne, forskellige niveauer, kun én vinder af spillet osv. Det bryder jeg mig ærlig talt ikke rigtig om. Selv slutningen var næsten en kopi. Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår, hvorfor man ikke kommer op med sine egne ideer. Når det så er sagt, så var det et friskt pust på den danske ungdomslitteraturs scene. Ja, jeg er temmelig splittet egentlig. Jeg kunne godt lide bogen, men det strider bare lidt imod mit princip mht. plottet, uanset hvor meget jeg så prøver at se bort fra det.
Karaktererne i bogen føles lidt flade. Der bliver i starten lagt lidt op til, at Kimos bror befinder sig i en konflikt med sig selv, men vi hører ikke rigtig mere til den – desværre. Jeg kunne godt bruge en lidt længere slutning, hvor jeg hører om, hvordan det dels går med Kimo og hendes familie, men også hvordan det går Jorn og Urn og deres familier.
Generelt set var det en hyggelig læseoplevelse og det er også det der gør, at karakteren bliver som den bliver.
October 12, 2012
Jeg blev meget glad da Lise Bidstrup kontaktede mig for at høre om jeg havde lyst til at læse hendes bog og lave en anmeldelse af den. Bogen er godt skrevet, sproget er flydende og så har den også humor. Det er svært ikke at kunne lide Kimo som har en rebel i sin mave. Hun vil rigtig gerne have magthaverne ned fra deres elfenbenstårn og gøre noget ved de forfærdelige og trange kår som nogen af beboerne lever under i Urban Vertikali. Hun har en blog på en "glemt" server hvor hun skriver sin frustrationer over systemet.
Kimo bliver ufrivilligt meldt til det årlige realityshow "Rangstigen" og her er det kun vinderen der overlever. Det er ikke noget som Kimmo selv har gjort, men hun beviser sit værd igennem alle de prøver hun bliver sat på. Hun møder modstand og inden længe er hun jaget vildt fra nogle af de andre deltagere. Der er dog lige knægten Urn fra "Grå Zone" som hun bliver vild med og de hjælper hinanden når de kan. Slutningen kan man jo næsten gætte meget tidligt inden i bogen og det er lidt synd. Opbygningen af Urban Vertikali er overraskende og ikke hvad jeg havde forventet. Nu er det sådanne at jeg har set "Hunger Games" på dvd en enkelt gang, har solgt utallige af bøgerne til læselystne unge mennesker da jeg arbejdede i boghandlen og her må jeg sige at det virker lidt utopi at Lise ikke har hørt noget om den hverken på bog eller film. Handlingen er lidt for meget en kopi af "Hunger Games", jeg kan ikke rigtig tro på at der er nogen læselystne mennesker ude i verden der ikke kender noget til "HG". Men alt i alt en god bog som godt kan være meget svær at ligge fra sig når først man er kommet i gang og bare skal vide hvad der nu sker med Kimmo og de andre deltagere i "Rangstigen".
Kimo bliver ufrivilligt meldt til det årlige realityshow "Rangstigen" og her er det kun vinderen der overlever. Det er ikke noget som Kimmo selv har gjort, men hun beviser sit værd igennem alle de prøver hun bliver sat på. Hun møder modstand og inden længe er hun jaget vildt fra nogle af de andre deltagere. Der er dog lige knægten Urn fra "Grå Zone" som hun bliver vild med og de hjælper hinanden når de kan. Slutningen kan man jo næsten gætte meget tidligt inden i bogen og det er lidt synd. Opbygningen af Urban Vertikali er overraskende og ikke hvad jeg havde forventet. Nu er det sådanne at jeg har set "Hunger Games" på dvd en enkelt gang, har solgt utallige af bøgerne til læselystne unge mennesker da jeg arbejdede i boghandlen og her må jeg sige at det virker lidt utopi at Lise ikke har hørt noget om den hverken på bog eller film. Handlingen er lidt for meget en kopi af "Hunger Games", jeg kan ikke rigtig tro på at der er nogen læselystne mennesker ude i verden der ikke kender noget til "HG". Men alt i alt en god bog som godt kan være meget svær at ligge fra sig når først man er kommet i gang og bare skal vide hvad der nu sker med Kimmo og de andre deltagere i "Rangstigen".
October 6, 2014
Den var bedre end jeg havde forventet, jeg ved ikke helt hvad det var jeg havde forventet, men jeg var en smule skeptisk.
Bidstrups skrivestil er rigtig god, hun skriver let og flydende og med tilpas beskrivelser, så jeg sagtens kunne forestille mig, hvordan det hele så ud. Hendes opbygning af den dystopiske verden er rigtig flot, jeg levede mig fuldstændig ind i hendes verden, og det er ikke en verden jeg kunne tænke mig at leve i. Dog er historien ret forudsigelig. Jeg kunne i hvert fald gætte mig til det meste af handlingen.
Kimo havde jeg lidt svært ved at forholde mig til, sådan rent aldersmæssigt. Hun virkede al for voksen, når hun kun skulle være 14 år gammel. Ellers kan jeg ret godt lide hende.
Den ting der dog trækker aller mest ned, og det tror jeg de fleste der har læst bogen er enige med mig i er, at den minder utrolig meget om The Hunger Games. Det er helt vildt, så meget de to bøger minder om hinanden. Man er i hvert fald ikke i tvivl om, hvor Bidstrup har fået ideen og inspiration fra, og det synes jeg er rigtig ærgerlig. Det er en velskrevet historie med masser af potentiale. Ærgerligt. Men jeg vil stadig anbefale bogen, hvis man godt kan lide dystopiske historier, og er fan af Hunger Games. Jeg kunne i hvert fald stadig godt lide den.
Og helt forudsigelig var den nu heller ikke, slutningen kom en lille bitte smule bag på mig, det vil jeg gerne indrømme :)
Bidstrups skrivestil er rigtig god, hun skriver let og flydende og med tilpas beskrivelser, så jeg sagtens kunne forestille mig, hvordan det hele så ud. Hendes opbygning af den dystopiske verden er rigtig flot, jeg levede mig fuldstændig ind i hendes verden, og det er ikke en verden jeg kunne tænke mig at leve i. Dog er historien ret forudsigelig. Jeg kunne i hvert fald gætte mig til det meste af handlingen.
Kimo havde jeg lidt svært ved at forholde mig til, sådan rent aldersmæssigt. Hun virkede al for voksen, når hun kun skulle være 14 år gammel. Ellers kan jeg ret godt lide hende.
Den ting der dog trækker aller mest ned, og det tror jeg de fleste der har læst bogen er enige med mig i er, at den minder utrolig meget om The Hunger Games. Det er helt vildt, så meget de to bøger minder om hinanden. Man er i hvert fald ikke i tvivl om, hvor Bidstrup har fået ideen og inspiration fra, og det synes jeg er rigtig ærgerlig. Det er en velskrevet historie med masser af potentiale. Ærgerligt. Men jeg vil stadig anbefale bogen, hvis man godt kan lide dystopiske historier, og er fan af Hunger Games. Jeg kunne i hvert fald stadig godt lide den.
Og helt forudsigelig var den nu heller ikke, slutningen kom en lille bitte smule bag på mig, det vil jeg gerne indrømme :)
February 21, 2016
En medrivende bog, som holder spændingen lige til det sidste, og som formår at fremstille og skabe nogle meget levende billeder af de forskellige miljøer/etager.
I starten synes bogen at lægge sig umådeligt meget op af Hunger Games bøgerne, men efterhånden som den skrider frem opstår en tydelig forskel.
En bog der klart kan anbefales
I starten synes bogen at lægge sig umådeligt meget op af Hunger Games bøgerne, men efterhånden som den skrider frem opstår en tydelig forskel.
En bog der klart kan anbefales
August 23, 2015
Synes det er en spændende ungdomsbog der lægger sig meget op af hungergames men lettere at forholde sig til og knap så tunge værdikampe. Rigtig god til unge der godt kan lide film som hunger games og divergent men ikke er klar til så store bøger i serier.
August 26, 2017
En spændende og god bog, som jeg nød og læse. Hvis du er vild med The Hunger Games vil du også er jeg sikker på at du også være vild med den her.
March 20, 2015
Man ser tydeligt at Lise Bidstrup har siddet med Hunger Games ved siden af sig mens hun skrev denne bog. Pinligt.
Den var medrivende og hurtigt læst. Men originalitet? Ikke skyggen af det!
Den var medrivende og hurtigt læst. Men originalitet? Ikke skyggen af det!
Read
May 4, 2017Moralsk relevant. +
Morbidt plot. +
Fantastisk slutning og start. + +
Morbidt plot. +
Fantastisk slutning og start. + +
Displaying 1 - 13 of 13 reviews