Jump to ratings and reviews
Rate this book

Nøglens Vogtere #3

Kongens Krucifix

Rate this book
I mørke tider og på stormfuldt hav er magi ikke det sikreste at klynge sig til, men det eneste.
David og Laura har ikke længere Den Gyldne Nøgle, og kan ikke komme tilbage til nutiden. De er havnet i Spanien år 1588 under den fanatisk troende Kong Filip II. Deres eneste chance for at vende hjem er at finde et magisk gyldent krucifix. Men det er farligt at lede efter troldmandsguld og profetier i en tid hvor kættere og anderledes tænkende tortureres og brændes af Inkvisitionen.
Vil det lykkes tvillingerne at undslippe kongens kløer og gense deres forældre i live?

418 pages, Hardcover

First published May 6, 2013

1 person is currently reading
48 people want to read

About the author

Lene Dybdahl

11 books72 followers
I write about adventures, magical artefacts, riddles and old prophecies.

I like to mix fantastic elements with historical research.

I love stories about pirates, dangerous quests, travels to exotic places and strange customs.

I write the same kind of stories that I love to read.

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
11 (14%)
4 stars
24 (31%)
3 stars
29 (38%)
2 stars
10 (13%)
1 star
2 (2%)
Displaying 1 - 4 of 4 reviews
Profile Image for K.L. Berger.
Author 30 books116 followers
July 17, 2014
I modsætning til de to første bøger i serien, må jeg indrømme at jeg fandt denne bog svær at komme i gang med. Ikke kun i første omgang, men også bare hver gang jeg havde lagt den fra mig. Endnu engang havner David og Laura i en ny tid, og således bydes der (desværre) ikke på gensyn med gamle kendinge. I stedet introduceres der nye personligheder, men denne gang synes jeg ikke, der var nogle af dem der tiltalte mig. Samtidig var der heller ingen af dem, der rigtig blev hængende, som det var tilfældet tidligere. I stedet blev den ene afløst af den anden, og ingen af dem fik en rigtig afslutning eller videre skæbne. Jeg savnede de gamle bipersoner, og selvom det selvfølgelig giver mening at de ikke kunne komme med videre, så havde jeg syntes det var rart, hvis der blev samlet lidt op på dem alligevel. På den ene eller den anden måde.

På den positive side, skal det siges at der sker noget fra side et i denne bog. De to søskende er på farten fra start af, og må ty til mindre lovlige metoder for at overleve. Det i sig selv var ikke videre overraskende: Jeg mener, hvordan overlever man ellers, sådan lige umiddelbart, i deres situation? Lene Dybdahls forhold til de to børn, og deres indbyrdes søskendeskab fungerer virkelig godt. De støtter og elsker hinanden. De driller og irriteres over hinanden. Men frem for alt så formår de at stå sammen igennem tykt og tyndt, også når de jages ud på helt ukendt terræn.

Dog undrede det mig, at hver eneste gang de fik hjælp af en eller anden person i denne bog, så kendte vedkommende sjovt nok alt til de tre magiske genstande, og trods adskillige situationer med hjælp fra folk der ikke havde en klejne, så kunne hver og én af dem alligevel sende ungerne af sted med en formue, eller betale for deres rejse videre. Samtidig var der også utrolig mange, utrolig heldige tilfælde der reddede dem ud af vanskelige situationer. For slet ikke at tale om Lauras fantastiske evne til at overtale alt og alle til at tro på hende. Den pige bør da mindst kunne blive præsident eller noget!

Samtidig må jeg indrømme at jeg muligvis er lige så langsomt opfattende som den spanske konges ansatte. Jeg fattede kikkert og kyse af hvad der faktisk skete til sidst. Det var som om at lige pludselig var der bare tredive sider tilbage og der skulle findes en løsning NU. Jeg fandt aldrig ud af hvad der faktisk skete med alle de her hemmelige folk fra nutiden, hvad skete der i sidste ende med de tre magiske genstande? Ender Reyes’ slægtens opgave her? Og skete der ændringer i nutiden, nu hvor David og Laura har fået rodet godt rundt i fortiden hist og her?

Det er den slags spørgsmål jeg kan mærke jeg spekulere på, muligvis fordi jeg er ældre end bogens målgruppe er det. Ikke desto mindre synes jeg at det er spørgsmål der er med til at give en noget tynd slutning på en ellers flot triologi.

Læs alle anmeldelser her
61 reviews3 followers
March 18, 2023
En spændende velskrevet historie.
En bog fyldt med magi, mystik, tidsrejse, historie, venskab og fjendskab.
Displaying 1 - 4 of 4 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.