Da min mor er stor Jane Aamund fan har jeg gennem hele mit liv måttet høre om hende, hendes bøger og i særhed Klinkevals. Så da jeg begyndte på bogen her, ringede jeg selvfølgelig straks til hende. Det første hun sagde til mig var: "Ih ja, det er sådan en dejlig romantisk bog!" Tjaaa, det ved jeg nu ikke helt. Romantikken var mere erotisk ladet end noget andet, og det søde i den skulle man da lede længe efter. Den eneste rare og godmodige person, Thora, ender ligefrem i noget der kunne minde om starten på et ungdomsoprør mod sin mor og dennes nye mand. Men man kan umuligt komme uden om, at Juliane er en figur helt for sig selv - stædig, excentrisk og fuldstændig ligeglad med, hvad andre tænker eller siger om hende. Hun går sine helt egne veje, og ingen kan flytte hende fra hendes ståsted. Den eneste, der kommer tæt på, er hendes nye mand, Otto.